Træt pludren

Nåhm. Jeg googlede det lige, og vi har ikke fuldmåne. Det er nymåne nu. Er ellers lidt sejt at sige, man ikke kan sove, fordi der er fuldmåne – sådan lidt varulve’ish. Men der  er ikke en eneste gran af sandhed i den udtalelse. Men så tager jeg det næstbedste – en omgang klassisk insomnia. Vågnede i hvert fald ved en 4 stykker i nat og kunne ikke sove mere. Så gav jeg op kl. 6 og checkede ind i Emdrupbadet klokken 7 i morges. Sammen med alle pensionisterne, der sikkert havde søvnproblemer af samme karakter. Var jeg pensionist, ville jeg dælme ligge og boble hele formiddagen. Men det er nok en fysisk issue. Nu er jeg så træt, at jeg knap nok kan kravle i seng. En seng, som er fuld af vasketøj, og der er sådan cirka 1,5 trusse tilbage i undertøjsskuffen. Godt der snart er weekend. Så står den på date med Alexander Osterwalder og argentinsk vinsmagning med drengene. Nu tror jeg, at jeg vil varme et glas mælk med lidt honning i, efter at jeg, indrømmet, har tømt 1/2 dunk Odense chokoladesauce (den, der findes hos Jensens Bøfhus) Så burde jeg sove.

En almindelig Mettisk dag

Så har jeg haft en dag med masser af gang i den. Om morgenen checkede jeg ind i N26 som vores fine kontorfællesskab på Nørrebrogade hedder. Den stod på kommunikationsstrategi og produktion af webtekster hele formiddagen til vores nye website – hvor vi har planlagt med vores dygtige praktikant Simone, at hun skal afholde en fotosession hvor vi fanger alle mulige fede tegn til vores web og en kampagne, der er under omsejling. Vi har hyldet ideen om co-creation, så kom frisk og vis at døve og hørende begge støtter op om dansk tegnsprog. Og så ilede jeg derefter til bestyrelsesmøde hos Døvefilm her i eftermiddag – jeg var helt ny, sammen med en hel masse proffer fra medieverdenen. Spændende, også selv om det var virksomhedens årsregnskab der dominerede dagsordenen i dag. Jeg kunne også mærke, at det var et meget effektivt bestyrelsesmøde. Et helt nyt indblik i en anden organisation. Dejligt. Og om aftenen var jeg lige hjemme og vende nogle minutter inden den stod på spontan dykning i Emdruphallen. Eller det var måske mere udstyrsslæberi end dykning – men skønt at få min OW/AOW genopfrisket. Må finde noget dykkkerferie i 2012. Og nu sidder jeg og prøver at læse IT-jura om beskyttelse af immaterielle goder – skal nemlig have faget i morgen meget tidlig. Og derefter står den på date med mit speciale. Og dagen slutter med tøsemiddag i casa Mettisma. Ja, jeg har travlt, men lige nu har jeg slet ikke noget i mod at suse rundt.

Tolk med til familiefester

Så er jeg hjemme igen efter en weekend i Aalborg. Jeg har små 3-4 timer til at forberede mig på vejledersamtale i morgen tidlig. Min tegnsprogstolk til samtalen i morgen har Døvefilm i hælene, de skal nemlig filme noget a la 1 dag med tegnsprogstolk – så de skal filme vores samtale. Jeg er bare en brik i konceptet. Men bliver sjovt at se indslaget. Jeg brugte ellers tolk til min morfars 80 års fødselsdag i går. Første gang at jeg har haft tolk med til familiefest. Altså ud over min farfars begravelse, men det var jo ikke så meget fest over det, slet ikke med ham. Men i går gik det godt. Jeg kedede mig slet ikke – har ellers for vane at sidde og glo ned i maden til familiefester. Og jeg kan godt hilse og sige, at det er et temmelig røvkedeligt koncept. Specielt når vi snakker om 3/+ timer. Når man er døv, og ens familie ikke har for vane at tale med en, fordi de ikke helt kan håndtere det… puha, så undgår man jo familiefester. Jeg synes nemlig ikke det er sjovt at være hende det introverte vedhæng, der har en bog med i tasken og som efter middagen sidder alene i et hjørne med den skide bog. Derfor har jeg ikke været med i mange år. Nå men i går havde jeg tolk med, som tolkede det hele. Og jeg snakkede med folk. For første gang i hele mit liv. Da hun gik 2 timer før festen sluttede, kunne jeg mærke, at så blev stikket hevet ud. Men alt i alt var det dejligt. Utroligt at jeg ikke har benyttet mig af det noget før. Men nu er min timebank på 7 timers socialtolkning for 2012 også brugt op. Det var i øvrigt sjovt at se, hvordan min søsters mand fik en masse credit hos kusinerne og fætrene for at være i gang med at lære tegnsprog. Interessant at der ikke skal andet til end et par “redskaber” før kommunikationen fungerer mellem døve og hørende – og så lidt engagement, naturligvis.

Daglige blogindlæg

Jeg har lovet mig selv at blive bedre til at blogge dagligt. Det er sådan en slags skriveøvelse – lidt ordgymnastik til min efterhånden temmelig slatne, sproglige kreativitet. Men her til aften må jeg indrømme, jeg er fuldstændig blank. Har muntret mig med at lave Intranet til min lille virksomhed. Det fik min indre strukturfetichist til at juble begejstret. Og så har jeg bestemt mig for at ugens duks skal bidrage med et fjollebillede på Intranettets forside. Kan dælme godt lide at være le Chef (eller så da bare boss) på den måde:

I gang med mit speciale

Nu er jeg helt skeløjet af at have siddet og vegeteret på ITU siden klokken 8 i morges. Okay, jeg har nok ikke ligefrem siddet og trillet tommelfingre. Jeg har haft en date med mit speciale. Jeg nyder det hver gang jeg kan have kvalitetstid sammen med bøgerne. For tid er der dælme ikke meget af. Har jeg fortalt om min specialeblog? Det finder I lige her. For en sikkerheds skyld laver jeg også et link til det her på bloggen. Det er godtnok lidt svært at sætte skub i processen. Jeg tåger rundt med en hel masse ideer og tanker. Men i dag har været god. Jeg fornemmer et solidt emne og et solidt behov. Nu begynder jeg så småt at kigge efter casevirksomheder. Har fået et par stykker anbefalet, men I må godt hjælpe.

Det stof en inspirerende blog er lavet af

Jeg brokkede mig lige over, at der ikke var så mange sjove, seje blogs at finde – altså, jeg var jo ved at drukne i de ekstreme mængder af modeblogs. Men nu, hvor jeg tænker nærmere over det, så er der jo masser af de seje personer derude. For eksempel har jeg lige læst dette her indlæg ovre hos Michelle Hviid. Det er superærligt skrevet – og hun er dælme modig, for hun tør at stå 100% ved hvem hun er og hvad hun laver. Både forretning men også privat. Hun er åben om opture, nedture – motion, hjertesorg, børn, karriere og inspiration. Hun er så sej. Det er hende, der står bag Running Dinner og hun er iværksætter og foredragsholder og single. Hun har det sjovt og hun griber de øjeblikke i nuet, der dukker op. Jeg følger hende på Facebook, og det er altid skønt at læse hendes statusupdates. Det er fedt at hun står ved hvem hun er, og at hun har det godt som hun har det. Faktisk vil jeg gerne blive lidt mere ligesom hende. Åben om hvem jeg er, hvad jeg tænker – og bliver jeg inspireret, så vil jeg dele det med hele verden. Jeg synes det fungerer for hende at være professionel og personlig samtidig. Det er måske den personlige kant, jeg savner så mange andre steder i blogosfæren. Folk er jo så skidebange for at sige noget, som de fortryder på nettet. Og så er det jo så uendeligt meget lettere at skrive om det næste intetsigende  par sko, der skal hjem til samlingen med de mange andre fodfutteraler. Det synes jeg i hvert fald ikke er inspirerende.

Sydafrikaa

Bloemfontein, Stellenbosch, Pietermaritzburg, Springbok… jeg har lige fået sydafrikanske bynavne på hjernen. Kender I det? Med at man får et eller andet på hjernen. Jo det tror jeg nok, de fleste gør med musik, men jeg aner seriøst ikke, hvordan det er. Men til gengæld kan jeg gå og stave navne inde i mit hoved hele dagen lang. De sydafrikanske bynavne er mærkeligt klingende. Jeg kan huske, at jeg på flyet mellem Frankfurt og Johannesburg syntes, at sydafrikanske hvide mennesker ikke helt så så autentisk hvide ud. Mon det er diskriminerende at sige sådan? Men jeg syntes bare ikke de så ud som os, der er 27. generation af jyske kartoffelavlere. Nå, men det mest mærkelige ved Sydafrika er egentlig, at der er så mange hvide, der taler afrikaans. Som er et hedengangent sprog af gammelhollandsk vist nok – det sprog taler man jo ikke længere i Nederlandene. Og Sydafrika er jo ikke de hvides land oprindeligt. Det er jo Afrika. Og så hedder byerne alligevel ting som Bloemfontein, Pietermaritzburg, Stellenbosch og hvad ved jeg. Nå, men det er i hvert fald nogle ret gode vine, man laver dernede i Bloemfontein og Stellenbosch.

Gå nu væk modeblogs!

Efterlyste lige på Twitter, om der var nogen, der kendte et sted a la hedengangne Blogbot (som jeg brugte meget engang for 8000 år siden) – som helt objektivt opdaterede blogfeeds – så kunne man rigtig sidde og grave guld. Hvor ukendte bloggere kunne få et forum at blive kendte i. Men det ser ud til, at der ingenting er. Bloglovin skulle være det bedste bud. Men sitet er jo inficeret af modeblogs. Uden den mindste sans for sprog eller at skabe en fortælling. De der modebloggere har sat deres småbitte, magre røv ud over hele blogosfæren. Og de har deres små hoveder så langt oppe i deres egen røv, at de ikke sanser, hvad der sker rundt omkring i verden. Mig, mig, se-mine-klude, jeg-ønsker-mig-, jeg-har-lige-fået, vind-x-shit, se-min-hund, se-min-under-tøflen-mand, jeg-har-været-til-X-event, ros-mig-for-mit-grimme-hår/tøj/positur. Åh, jeg får en dundrende hovedpine. En veninde proklamerede i dag, at hun ville blive modeblogger. Stop. Så. Nu. OK, nogle af de bedste (eller så bare mest sludrende) typer tjener åbenbart op til 20-25K om måneden. Det er at tjene kassen på at skrive om noget ekstremt intetsigende. Vildt, at det er muligt. Ok, jeg må da indrømme, at jeg har en smule ondt i røven over det. Men i det mindste har jeg ikke mit hoved deroppe. Og jeg ville egentlig ikke syntes det var sjovt at blogge, hvis jeg skulle anmelde crap. Nå, jeg surmuler lige lidt videre. Sig til, hvis der er nogen, der ved hvor alle de skønne, ukendte, gemte blogs om alt muligt andet end klude og accessories ligger henne – og som får en fair chance for at komme frem til vores andres kendskab. Og i øvrigt, madblogs og kreablogs må også gerne gå væk. Nuancer, tak!