Rastløs

Her til eftermiddag mødtes jeg med en veninde på denne her skønne café i mit lokalområde. Har i et par dage ligget underdrejet af en badass feber – kunne ikke holde det ud mere i dag, så pakkede mig ind og tog afsted for en kop kaffe. Og hun gav mig en selvindsigt, som jeg er ret vild med at have fået. Jeg er rastløs. Det sagde hun: “Mette, du er rastløs, det kan man mærke, allerede når man møder dig. Du står altid og tripper lidt rundt.” Det er faktisk ret sjovt, for jeg har aldrig set mig selv som sådan. Men nu hvor det er sagt, har hun fuldstændig ret. Rastløs. Det er jo mig. Jeg har aldrig syntes, jeg er utålmodig. Er en meget rolig og tålmodig person, så det passede ikke helt sammen med at jeg altid farer rundt. Men jeg tror faktisk ikke, at rastløshed har noget med tålmodighed at gøre. Hvis jeg først bliver opslugt af noget, kan jeg sagtens sidde stille meget, meget længe. Bare hjernen er aktiviteret. Jeg kan sagtens gå fra en opvask midt i det hele, fordi jeg har fundet på noget sjovere at lave. Jeg kan sagtens glemme hvad jeg var i gang med midt i det hele, fordi jeg har fundet på noget sjovere eller vigtigere at tjekke ud. Jeg kan sagtens glemme en sms længe, fordi jeg blev optaget af noget andet. Jeg bliver tit inspireret af nye ideer midt i forelæsninger, jeg ikke kan samle mig om. Jeg kan sagtens afbryde en person midt i samtalen, fordi jeg pludselig er blevet inspireret af et ord eller noget andet midt i samtalen. Temmelig irriterende, det er jeg klar over. Og jeg undskylder også gerne overfor personen. Jeg tror bestemt ikke det er noget ADHD (må vist hellere dobbelttjekke for en sikkerheds skyld) da det slet ikke er noget fysisk, men jeg er bare helt utrolig rastløs oppe i hovedet. Kan heller ikke lide, hvis jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv, så knævrer jeg bare løs – og tænker nogle gange, at jeg da bare hellere burde have klappet i og slappe af og lade den anden tage initiativ. Ja, det hele må da bunde i den der rastløshed jeg har. Jeg synes ikke nødvendigvis rastløshed er skidt, så længe jeg behandler folk pænt og ikke stresser mig selv for meget. Men bare smadder interessant at jeg nu kan sætte ord på det. Og jeg havde egentlig slukket computeren for at gå i seng, da jeg kom på ideen at blogge om det. Og jeg burde have været i seng for længe siden, fordi jeg faktisk slet ikke er rask og har fået endnu mere ondt i halsen og tilmed i ørerne.

En tanke om “Rastløs”

  1. Det er da det jeg kalder tankemylderi…. Har lidt på det samme måde, og må virkelige disciplinere mig selv til at blive færdig med det jeg er i gang med lige nu, for at komme videre. Men sørg altid for at skrive det ned, så det ved hvad der kværnede ind i dit hoved for et øjeblik siden.

    Læser man det på papiret bagefter kan man vurdere om det er værd at kaste sig over. Man bliver overrasket over at man opdager halvdelen af gange at det godt kan ventes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *