Træt pludren

Nåhm. Jeg googlede det lige, og vi har ikke fuldmåne. Det er nymåne nu. Er ellers lidt sejt at sige, man ikke kan sove, fordi der er fuldmåne – sådan lidt varulve’ish. Men der  er ikke en eneste gran af sandhed i den udtalelse. Men så tager jeg det næstbedste – en omgang klassisk insomnia. Vågnede i hvert fald ved en 4 stykker i nat og kunne ikke sove mere. Så gav jeg op kl. 6 og checkede ind i Emdrupbadet klokken 7 i morges. Sammen med alle pensionisterne, der sikkert havde søvnproblemer af samme karakter. Var jeg pensionist, ville jeg dælme ligge og boble hele formiddagen. Men det er nok en fysisk issue. Nu er jeg så træt, at jeg knap nok kan kravle i seng. En seng, som er fuld af vasketøj, og der er sådan cirka 1,5 trusse tilbage i undertøjsskuffen. Godt der snart er weekend. Så står den på date med Alexander Osterwalder og argentinsk vinsmagning med drengene. Nu tror jeg, at jeg vil varme et glas mælk med lidt honning i, efter at jeg, indrømmet, har tømt 1/2 dunk Odense chokoladesauce (den, der findes hos Jensens Bøfhus) Så burde jeg sove.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>