Redebygning

I dag har jeg enstemmigt vedtaget med mig selv, at det er i orden at gå rundt indendørs med hængerøvsbukser hele dagen. Og lægge store planer. Fantastisk. Og så har jeg brugt lidt tid på at shine mine to petite altaner lidt op efter inspiration fra glittet boligmagasin, som jeg endelig har haft tid til at svælge i. Hvilket pittoresk minilandskab man ikke kunne arrangere helt til eget åsyn – naturligvis spædet til med hjælp fra en veludviklet fantasi og positiv tænkning. Arbejdet har indtil videre mest bestået i at skrabe tørrede duelorte fri fra altangulvet. De søde små væsener har brugt meget mere tid på redebygning og indretning end jeg selv. Anstrengelserne er resulteret i en fin rede sammen i henne et glemt hjørne af altanen. Følte mig godt nok som et ondt menneske, da jeg smed hele lortet ned i en skraldepose. Heldigvis eksklusiv æg. Ville hade mig selv, hvis jeg skulle forhindre endnu et miserabelt dueliv. Og så er en masse møg tørret fra diverse overflader, så nu har jeg en fint, næsten ren baggårdsaltan, lige som et nyvasket ansigt, der er klar til at få påsmurt krigsmaling. Nu vil jeg gå over i min elskede, nyåbnede kæmpe Fakta og se, om der er nogle accessories til det gode udeliv, så jeg kan pryde altanerne med en snert af noget sydlandsk. Og så skal jeg i gang med det store støvsugershow. Mm, elsker hjemmedage!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>