Deaf heart Deaf

Mystisk overskrift, hva? Det kan bedst oversættes til: At være døv, at være døv i hjertet. Dette indlæg handler om at være stolt af at være døv og at tage det bedste fra kulturen.

Og hvad fabler jeg så om? Jeg har lige citeret Cesar, en rigtig flink fyr fra Costa Rica, som jeg mødte i Florida. Egentlig er han puertoricaner, men har slået sig ned i Costa Rica med sin familie. Nu ved jeg ikke, hvor mange der egentlig læser med, og hvem I er (har mistet følingen med det for længe siden) men for nye læsere er det nok ikke til at regne ud, at jeg er døv, fordi jeg har talt så lidt om det. Jeg er blevet danskficeret, hvor det handler om at skjule at være døv – og fremstå helt ideel efter dansk forbillede. Men Cesar har lige inspireret mig.

Han ramte mig nemlig lige i hjertekulen med den sætning. At være døv. Jeg er døv. Det tegnes sådan her: En pegefinger på brystet (I) derefter laver pegefingeren en bue mellem mund og øre (Deaf) og så 2 pegefingre, der former et hjerte på brystet (Heart) og så pegefinger, der tegner en bue på hjertet (mini-version af tegnet Deaf, bare tegnet på brystet i stedet for mellem mund og øre) – intet mindre end en fantastisk sætning. Han talte om sine børn, om at de var døve i hjertet.

Og hvad er det så at være “Deaf heart Deaf”? Det syntes jeg, at Cesar fra Costa Rica repræsenterede meget godt. Han var en stor, varm og flink mand. Han repræsenterede hjerte, åbenhed, kommen andre ved, kommunikation – masser, masser af kommunikation. Ingen problemer, der ikke kan kommunikeres væk fra. Cesar fortalte, at han da sagtens kunne tale talt spansk, amerikansk – og endda rumænsk, fordi han havde nogle venner derovre. Så habla espanol, no problem. Men tegnsprog var hans første sprog, og det, han brugte med sine børn. De talte flydende tegnsprog.

Jeg siger ikke, at alle døve mennesker er “Deaf heart Deaf” for der findes da også mange kolde, introverte mennesker, der tilfældigvis også er døve. Ligesom der findes mange, mange kolde, introverte hørende. Og der er rigtig, rigtig mange, der skjuler, at de har et hørehandicap. Nogle endda rigtig godt.

Men hvis man tager det allerbedste fra “Deaf”, der der absolut intet at skjule. I stedet bør man fremhæve sin særlige hjertevarme og åbenhed – det syn på livet, at ingen problemer ikke kan løses. Faktisk et ret fantastisk livssyn, som jeg også selv har adopteret. Og som jeg kender flere mennesker verden over, der har. Jeg skal da indrømme, at jeg godt kan gå hen og blive skide dansk og prøve at skjule mine døve skævheder og at være lidt for perfekt.

Der fremgår for eksempel slet ikke af min blog, at jeg er døv. Jeg har overvejet at søge arbejde uden at nævne, at jeg er døv. Ligesom jeg tit undgår at kommunikere med fremmede, fordi jeg så føler, at jeg forskrækker folk og skal undskylde mig og tackle, at danskerne generelt er kommunikationsforskrækkede. Så er det bedre at lade som om jeg er hørende, fordi man jo slet ikke kan se på mig, at jeg er døv, hvis jeg intet siger. Og det er det, man ser med de yngste generationer af døve i dag. De skal helst fremgå som hørende – måske endda næsten for enhver pris. Men jeg er som jeg er. I heart Deaf.

Og hvorfor ikke bare vise det som det er, så folk lærer at kommunikere med mig? Og når de først har forstået mig, har de også forstået andre døve. Og andre mennesker generelt. Lige pludselig har de fået en ny vinkel på livet. I USA følte jeg, at folk servicerede mig som et menneske og ikke som et undermenneske, der skulle hustle mig gennem services, der ikke har tænkt mennesker som mig ind. I USA var de fantastisk dygtige til at kommunikere og hjælpe helt uden at nedgøre.

Og det er denne fantastiske service, jeg allerede nu savner her i Danmark. Danskere er smukke mennesker (erfarer jeg altid hver gang jeg kommer hjem fra udlandet) og meget kultiverede og intelligente. Men danskere er desværre også helt vildt fremmedforskrækkede. Men måske jeg selv er skyldig i denne forskrækkelse ved at skjule, at jeg er døv og at agerere så hørende som muligt.

Det første skridt må være at udstråle “Deaf heart Deaf” til andre mennesker – der er absolut intet at være flov over, man kan kun berige andre mennesker. Man kan gøre dem “heart Deaf”. Hørende kan nemlig sagtens være døve i hjertet – det signalerer åbenhed og nysgerrighed på at kommunikere! Vil du også gerne være mere “Deaf” i hjertet?

Florida review

Så arriverede jeg i går til København efter 10 dage i the Sunshine State, Florida – aka Drivhus-landet. Nøj, det var varmt. Varmen pulserede fra jorden, fra siderne, fra luften – over det hele, præcis som i et drivhus. Men hvor var det skønt. Der er jo ikke noget som varme, især ikke for en kuldevant dansker.

Vi startede Florida med et par dages ferie i Disneylands solide jerngreb, hvor den ene dollar efter den anden røg hurtigere end nogensinde. Disneyland er virkelig en regulær pengemaskine, hvor det kostede nær 100 dollars at entrere hver temapark – og der var fire af dem i alt samt to vandlande. Vi valgte the Magic Kingdom, eller Disneyland classico, hvor jeg dog kun fik fornøjelsen af at se Snehvide og Anders And i pelsjægerkostume. Ikke helt de mange dollars værd for mig. Men der var mange, mange gæster fra hele USA. Familier, der har sparet op længe, for det var ingen billig fornøjelse.

Min første fascination af Florida var i Disneyland Downtown (som er der, hvor man “går ud og spise”) hvor det ene XXXL-plussize-menneske efter det andet defilerede forbi i langsomt, besværet tempo. Nu ved jeg lige straks, hvor inspirationen fra rumskibet i Pixars Wall-E (der, hvor menneskene er blevet stærkt overvægtige, har mistet evnen til at gå og kører rundt i små flyvende stole) kommer fra. Folk var virkelig store, og selv børnene var det. Skræmmende. Jeg har også taget et par kilo på af to uger i USA, og de kilo skal af i en rasende fart.

Efter de indledende to dage startede konferencen. Vi var fire danskere med, men desværre var der ikke så mange andre som forventet – og de, der var med, var ikke ligefrem definitionen af interessante iværksættere, forretningsfolk m.fl. Overordnet set var de andre deltagere desværre en regulær skuffelse. Ingen interessante virksomheder ud over en kvinde fra Delaware, der ville lave webcam-sessioner i ASL (American Sign Language). Oplæggene varierede fra irrelevante til interessante, hvor det bedste oplæg var af Mike Michalowicz, kendt fra amerikansk TV og som har skrevet the Pumpkin Plan. Fik købt hans signerede bøger og blev fotograferet sammen med ham. For mig var relevansen af konferencen netværk. Det fik vi en smule af, omend det kunne have været mere. Heldigvis var der et par stykker. Blandt andet mødte vi et koreansk tvillingepar, der levede af ejendomme og så et par russere, der arbejdede med bank og finansiering. Og vi fik også talt en del med bl.a. Bob og Mark fra den amerikanske virksomhed Purple, der tilbyder tegnsprogstolkning, herunder videotolkning. Så lidt interessante mennesker fik vi alligevel mødt.

Og en anden øjenåbner var at se, hvor fantastisk gode amerikanerne er til at tale og kommunikere med døve. Allerede i lufthavnen var velkomstvideoen tekstet, vi mødte en, der tiltalte os på ASL og så fortsatte det med servicepersonale på spisesteder, der kunne lidt ASL og alfabetet. De var meget bevidste om at give os en god service, og når man tænker over det, er det faktisk meget rart at folk ved man er døv og handler derefter, frem for at man skal hustle sig gennem hver gang. Og så mødte vi et barn, der havde lært lidt ASL henne i skolen. I USA kan man nemlig tage classes i skolerne, highschools og på enkelte universiteter. Og så er amerikanerne gode til at kopiere hvad vi siger – ofte fangede de “Thank You” og kopierede det. Dejligt. ASL er også det 4. mest populære fremmedsprog i USA. En udvikling, som vi slet ikke ser her i Danmark, derfor håber jeg også, at min egen virksomhed Tegnstuen kan være med til at gøre danskerne mere bevidste om at sprog og kommunikation ikke kun kommer via munden. Og så skal vi i gang med webcam-kurser!

Da konferencen sluttede, lejede vi en bil og kørte til Fort Lauderdale (oh, outlet-shopping, fik købt en ekstra kuffert) og så vendte vi næsen sydpå til Key West, der er den sydligste af en øgruppe, the Keys, og hvor man på sydspidsen kan se Cuba på en god dag. Her fandt vi et superhotel med pool og hang så ellers ud og slappede af. Det var tiltrængt. Livlig hovedgade med masser af gå-ud-steder og så en skøn lille, godt hengemt, strand, som vi først fandt på sidstedagen. Og i går kørte vi i 8 stive klokketimer fra Key West til Orlando, derefter 9 timer i fly og så 6 timer transfer i London. Nu er jeg atter hjemme i sikkerhed, noget smadret – men vil gå ud og nyde noget af den klare, friske, kolde luft som nu engang kendetegner det danske.

Florida

Dagens program står på en masse pakkeri. I morgen kl. 8.25 sidder jeg nemlig i et fly på vej til USA. Nærmere bestemt Florida, og det er Orlando, vi skal til.

Torsten og jeg skal til Deaf Business Conference sammen med Herluf og Simon fra vores kontorfællesskab, som mere eller mindre er blevet døbt N26. Jeg har ingen idé om hvad det er, vi går ind til – men det bliver fedt at være med. Jeg går ud fra, at at det er noget med inspirerende oplæg og allervigtigst af alt – netværk, netværk og atter netværk.

Jeg er ret lun på hele idéen omkring USA og også meget spændt på at se, hvordan “Deaf business” fungerer ovre i USA. Der er jo masser af uløste behov og problemer, døve har over hele verden, og som man kan løse ikke gennem NGO’er men ved at tænke i entrepreneurship og forretningsinnovation. Mindre snak, mere handling. Det er den konklusion, jeg så småt er ved at nærme mig.

Man kan være nok så aktiv i foreningsarbejde, bestyrelser og ved at prøve at ændre den politiske dagsorden. Men man ser samtidig hver dag, hvordan det private erhvervsliv meget hurtigere og mere effektivt går ind og løser tingene til glæde for mange flere. Og det amerikanske marked er jo meget, meget større end det danske.

Nogle gange tænker jeg over, at det egentlig er ret imponerende hvad vi danskere har opnået i forhold til at vi er så lille et land og et sprog. Så kan godt forstå danske iværksættere, der rejser til USA og satser derovre.

Men nu skal jeg lige i første omgang 10 dage til Florida, og der bliver jo også lidt tid til, når konferencen er slut, at nyde “The Sunshine States” meteorologiske forhold og måske shoppe lidt lækre amerikanske produkter. Og så regner jeg med at komme hjem fuld af inspiration.

Tankeorganisering

Jeg kan slet ikke finde ud af at organisere mit speciale.

Har lagt ud med mange fine tanker om co-creation, specialeblog, videndeling, fagligt twitter-engagement, Dropbox og Google Docs vejlederadgang, det hele i skyen – you name it – men må erkende, at det er svært, når jeg har lagt specialefragmenter overalt i systemet.

Det ender med, at jeg forsømmer det hele – har jo længe været ret stille her på bloggen. Har heller ikke opdateret specialebloggen, men til gengæld har jeg belemret jer med en meget langt indlæg om specialet.

Måske jeg bare skulle holde mig til een blog, f.eks. denne her, og så ellers finde ud af, om jeg skal invitere vejlederne til min sky på nettet – eller bare opdatere dem via mail.

Og nej, jeg skal ikke høre om Podio – så bliver jeg bare endnu mere forvirret. Har da overvejet at se, om Podio havde de redskaber jeg skulle bruge, nu hvor de har lovet en revolution af den måde, vi arbejder på. Ganske besnærende.

Men alt i alt: Jeg lider nok af utility overload.

Nu har jeg åbnet en god, gammeldags Wordfil og er i gang med at pode de sidste par ugers specialeaktiviteter fra hjernen og ned på papir. I allerbedste Inception-stil. Det knirker lidt i mine hukommelsesaktiviteter, men de små grå fungerer heldigvis som de skal. Nogle oplysninger er gemt godt væk i hukommelsen, men jeg har hevet de vigtigste samtalebrudstykker frem.

Så måske pointen med det hele er, at man ikke skal overlade alting til fancy online organiseringsværktøjer men også sørge for at ens eget hovede stadig er det bedste lager af kompleksitet.

Eller er det bare mig, der er ved at være lidt slidt?

IKEA nedtur

Jeg magter ikke mere IKEA.

Har brugt en halv dag på at fise rundt i varehuset og at smide en masse penge efter en bil, der skulle fragte 2 meter lange, men derudover ellers ret lette pakkenelliker til la officina. For at vi så opdagede, at der manglede diverse skruedimser og at der var vanskabte elementer i møbelfragmenterne. Ringe til hinsidan og få bestilt nye fragmenter, så 2 meter højt skidt kan hænge ordentligt sammen. Det er en halv dag i dag så også gået med på kontoret.

Så kommer jeg hjem, og tænker, at jeg lige må flå papemballagen af mine nye køkkenlåger, jokke på pappen for at det kan smides ud (magter i øvrigt heller ikke at gå ned med endnu flere bunker pap). Og så går jeg i gang med at montere lågerne, for så at opdage, at der kraftedeme ikke er skruer til at skrue hængslerne på. Jeg vil gerne have en alvorlig samtale med den geniale person, der har sagt “Lad os sælge møbler uden skruer”. Røvhul.

Svensken har en skrue i låget – jävla skitsvenskar.

Køkkenhygge

Så har jeg uploadet et bannerbillede, så jeg er mere hjemme her på bloggen. Aner ikke hvem de er, men jeg kan rigtig godt lide stemningen på billedet. Arbejdsplads i køkkenet, en kop kaffe i hånden og så naturligvis noget Apple-kram.

Jeg har engang boet oppe i et loftsrum på 35m2 i Nordvest, hvor jeg havde plads til et lille spise- og arbejdsbord i køkkenet oppe under taget. Selv om 35 m2 ikke var ret meget, og at det var mindre romantisk at skulle slå sovesofaen ud hver aften, så husker jeg det som noget meget hyggeligt.

Så når jeg en dag bliver en rig dame, skal jeg dælme have mig en kæmpe køkkenzone. Meget gerne oppe under loftet og meget gerne med mursten.

Bøssehumor

Hvad kan man andet end at sige “det var da også på tide” til at regeringen i dag har vedtaget, at homoer kan gifte sig med hinanden? (og lad da min personlige mening om ægteskaber, specielt de kirkelige, træde i baggrunden)

Så må vi da fejre det med noget af den mest eminente bøssehumor:

Enjoy – både vaskebrættene og stiletterne!

Opdateret look

Så har jeg skiftet look på bloggen. Var nemlig ret træt af WordPress’ standardlook.

Så nu er der delt op i fine, små bokse og widgets her på bloggen – og for at peppe det visuelle op, har jeg via en plugin skabt en fin kobling til min Instagram konto. Så er der visual proof for alle pengene.

Eneste minus ved det hele er, at jeg ikke er særlig begejstret for farven blå, men det nægter skabelonens brugerdefinerede indstillinger at give mig lov til at lave om på. Så nu kører vi foreløbig stilen i blålige nuancer. Men får jeg knækket nødden, sikkert noget avanceret med CSS Editor og HTML, finder jeg på et andet farvetema.

Nu skal jeg lige sove på det hele, inden jeg finder på flere fine ting at indrette bloggen med. Forslag? Det, jeg fx læser for tiden? (ehm… temmelig kedeligt, faktisk)

Var i øvrigt i IKEA idag og shoppe lidt inventar til kontoret. Så i morgen står den på fysisk indretning. Bliver skønt, når vi kommer til at bo pænere – sådan noget med looks er jo ret dominerende, om man så vil det eller ej.

Speciale-update

I dag har jeg siddet foran min gamle Margot og fået noget fra hånden. Blandt andet har jeg lige pimpet min LinkedIn profil op. Nu skal jeg snart se at transformere mig fra studerende til professionel. Og kunne I ikke tænke jer at høre lidt mere om, hvordan det skrider frem med mit speciale? Jeg må dog advare om, at det er en meget lang post. Here goes:

Hele begrebet E-learning er under opbrud. I starten af min specialeproces havde jeg store kvaler med at finde ud af, hvad begrebet helt præcist dækkede over, og jeg kunne ikke helt finde relevant litteratur, der forbandt E-business modeller med E-learning som felt. Og slet ikke på dansk. Der var enkelte artikler her og der, men ikke skrevet af nogen, jeg kendte til. Efterhånden som min litteratursøgning er skredet frem, har jeg fundet to bøger, som har givet mig et klarere billede af hvad E-learning er. Den ene bog (Clark & Meyer) har givet mig et billede af hvad E-learning er og hvilke potentialer, begrebet rummer. Den anden bog (Hansen & Borup) har givet mig en fornemmelse omkring hvordan E-learning kan anvendes i virksomheder. Bogen er dog over 10 år gammel, hvilket er temmelig forældet når man ser på Internettets hastige udvikling. Dog har bogen taget nogle interessante scenarier op, som er en realitet i dag – blandt andet web 2.0 som ikke ”fandtes” ved redaktionens slutning. Undervejs i min afklaringsproces har jeg haft nogle gode vejlederdiskussioner, som har fået mig til at tænke på, at E-learning som begreb måske er ved at være passé. I den ældre del af litteraturen fra dengang hvor Internettet blev ”født” var der stor begejstring omkring hvad man kunne benytte teknologien til og E-learning var en del af denne hype. I dag, hvor teknologien er meget mere modnet, er begrebet E-learning ved at miste sin oprindelige betydning. E-learning kan ikke sættes i en boks, men spreder sig ud over mange forskellige områder. Derfor er det muligvis mere passende at bruge begrebet læring, der foregår online, og at læringen ikke længere er så skarpt adskilt mellem online og offline. Endvidere er de mange områder, hvor læringen er spredt, så forskellige, at man bliver nødt til at fokusere på et mere specifikt felt for at kunne få noget ud af sin undersøgelse. Der er skrevet en del litteratur om den pædagogiske del af E-learning, ligesom der også er skrevet en del indenfor HCI litteraturen om hvordan man kan designe til brugerne og hvordan de påvirkes, og her er der mange gode og relevante koblinger til online læring. Clark & Meyer har i deres opslagsværk skrevet mange gode, håndterbare guidelines for E-learning som er med udgangspunkt i anerkendt forskning, hvilket har gjort det meget nemmere for mig at udvælge fokus. Jeg er her kommet frem til, at der er sykron læring og asykron læring og at man bruger onlinemediet til læring mange forskellige steder. Der er bestemte anbefalinger for hvordan man opbygger den mest hensigtsmæssige E-learningsarkitektur. Chaffeys opdeling af Intranet, Extranet og Internet kan kobles til E-learning, idet Intranet er en lukket base for interne, Extranet er en lukket base for kunder og Internet er en åben base for alle. Anvendelsen af E-learning er meget bred og sættes i spil både i folkeskolen, gymnasiale uddannelser, videregående uddannelser, i virksomheder i forbindelse med uddannelse af medarbejdere, til produktkendskab og værdiskabelse overfor kunder samt i det offentlige i forbindelse med arbejdspladser og brugeroplæring. Også privatpersoner bruger læring i forbindelse med at dele deres egen viden, der enten er specialiseret eller mere generel. Læringen kan foregå i lukkede systemer som LMS’er, hvilket har været meget populært i Internettets spæde barndom, dvs. web 1.0 og som man stadig ser flere steder, for eksempel ved CAMPUS som er det offentliges eget LMS. Der eksisterer allerede business models for udbydere af E-learning, men disse business models hører mere til Internettets spæde start, ligesom der er mange fysiske kursusvirksomheder, om end der er flere eksempler på, at udbyderne er begyndt at tænke i den digitale økonomi. Læringen er også i stigende grad begyndt at foregå mere som en åben samtale og over sociale teknologier som YouTube tutorials, Facebook-interessegrupper, Wikis mv, hvilket er karakteristisk for web 2.0 teknologien. Derfor er det næsten umuligt at sætte labellet E-læring på det hele, idet der er så mange forskellige områder inden for læring, præcis på samme måde som læringen fungerer i den fysiske verden. Det er også svært at forudsige, hvordan den næste web ”bølge” vil påvirke hele området for læring, idet flere forskere og praktikere allerede har døbt ”bølgen” for web 3.0, det semantiske web, hvor det ikke længere handler om at forbinde information (web 1.0) eller mennesker (web 2.0) men at forbinde viden (web 3.0) som Nova Spivack skriver. Dette perspektiv kræver, at man graver et spadestik dybere og finder ud af hvordan viden bedst håndteres og hvordan det kan være med til at påvirke mennesker lokalt og globalt. Her har jeg fundet teoretikere som Manuel Castells, Nova Spivack, Yochai Benkler mv. Hele dette felt er temmelig interessant, men mit problem har længe været, at jeg har haft vanskeligheder ved at finde ind til en specifik fokus, der passer til mit ønske om, at mit speciale skal kredse omkring e-learning, business models og innovation og meget gerne noget, der kan kobles til min egen virksomhed, således at jeg kan få min tid til at gå op i en højere enhed, idet det er temmelig tidskrævende at skrive speciale og have en startup. Mit ønske var at finde frem til nogle modeller og anbefalinger, som hører fremtiden til, og som vi muligvis ikke har set endnu, og det betyder, at min videnskabsteoretiske slutningsform bliver abduktion, idet denne slutningsform går ud på at opstille en eller flere hypoteser, der så undersøges og afprøves via litteraturstudier, kvalitative interviews og casestudies, hvor formålet er at se på, hvilke ukendte fænomener der findes til at finde ud af hvilke mekanismer og strukturer, der har skabt netop dette fænomen. Gennem min research af forskellige virksomheder, websites mv. i løbet af kandidatstudiet har jeg fundet flere forskellige gode eksempler på innovativ e-business tænkning, som er det, der gør, at min kandidatoverbygning findes på ITU og ikke på CBS. Gennem disse observationer har jeg skitseret en business model for hvordan min egen virksomhed hurtigt kan transformeres fra non-kommerciel YouTube produktion af små tegnsprogstutorials til fysiske tegnsprogskurser til en fuldbåren E-business virksomhed, der konvergerer non-kommercielt med kommercielt, fysisk med virtuelt. Med andre ord, en virksomhed, der nyder af alle E-business kvaliteter og karakteristika som handel med digitale services og produkter, et globalt udsyn mv. Det er vigtigt, at min egen case ikke skal analyseres, idet det ikke hører til i en speciale, og er problematisk i forhold til objektivitet, at specialet kan blive for praktisk og at den akademiske del vil være fraværende mv. hvilket der skal tages hensyn til. Men min case kan medvirke til at udforme et konkret undersøgelsesdesign, som jeg vil følge gennem hele specialet. Min egen case vil derfor være fraværende gennem teorigennemgangen og analysedelen og først dukke op igen under konklusion og perspektiveringer. Dog findes der ikke nogen virksomhed eller forretningsmodel, der 100% ligner det, jeg har i tankerne. Derfor skal jeg starte med at karakterisere de cases, jeg kigger efter: Virksomheder, der har et digitalt produkt, en ydelse eller service (evt. noget med læring, men ikke nødvendigvis det) som de distribuerer via. innovative E-business modeller, der rækker over de nationale, sproglige og kulturelle grænser. Endvidere bruger de læringen som ekstra værdiskabelse i forhold til deres kunder og som en konkurrencefordel i forhold til de konkurrenter, der endnu ikke nyder alle fordelene fra web 1.0, web 2.0 eller eventuelt web 3.0. Her er jeg kommet frem til at det mest hensigtsmæssige må være en slags mash-up af flere forskellige cases, hvor jeg finder det bedste eksempel frem og væver alle tråde sammen til sidst.

Doven sofadag

Hvorfor skriver jeg kun blogindlæg i weekenderne? Hmm, det må nok være fordi min MacBook herhjemme har det med at være hermetisk lukket i hverdage. Sidder foran en iMac mange timer hver dag, så når jeg er hjemme, har jeg det med kun at fixe social media og nyheder via min iPhone eller iPad. Instant internet, ikke noget med at sætte sig ned, åbne noget og vente på en meget vred, rullende farvet cirkel (min MacBook er ved at være en ældre dame) Nå men det er skønt ikke at have nogetsomhelst for her i weekenden. I går stod den på Distortion med StreetSigners.  I dag har jeg ryddet, gjort lidt rent, givet min søster hendes fødselsdagsgave – og så bare stenet en hel masse magasiner i sofaen. Kunne være fedt at shoppe noget, men har ikke en klink – heller ikke her i starten af måneden. Det slår mig, at det egentlig er underligt, at nogen KAN spendere kr. 4000,- på et par tynde, mønstrede bukser. Hvor kommer alle de penge fra? Anyway, det er jo også meget rart at være recessionista chic på sofaen og få check på hvad der er hot og mindre hot. Og så er der ingen overspringshandlinger i morgen, når den står på specialeskrivning hele dagen. Jo en overspringshandling skal der være plads til – har fået et tip om, at jeg får et par 200 grams chokoladeblokke fra min mor – så jeg planlægger noget produktion af en nøddekage med chokolade. Til at forsøde specialeskrivningen med. God weekend!