Postkort fra Sifnos

Her forleden så jeg, at man stadig kunne købe postkort. Hvem gør det? Klart hyggeligt, men man har jo ikke tid til den slags på ferie. Nå men så skriver jeg lige et postkort her fra Sifnos. Her er indbegrebet af ferie for mig. Vi bor på et dejligt hotel i havnebyen Kamares med udsigt over stranden. På første række. Så man kan sidde på altanen og betragte livet udenfor. Der er masser af gode restauranter med god mad – ikke sådan noget olieret snask. Vi har lejet scootere så vi kommer rundt om øen. Fx hovedbyen Apollonia, hvor der er lidt shopping og masser af mad og hangout. Stranden ved Faros, hvor der er en skøn hippiestemning under platantræerne. Vi har besøgt en uberørt plet ved Heronissos og så fået cocktails ved den gamle hvide by Kastro. Og så solet, badet og spist endnu mere mad. Græsk yoghurt med honning hitter stadig stort. Og siden vi ikke skal nå det vilde, har jeg masser af tid til at få læst på mit speciale. Dejligt. Og der er naturligvis også masser af wifi overalt på øen. Skal helt klart tilbage til Sifnos – her finder man den græske autencitet og skønhed uden alt for mange turister. Her er ingen store hoteller eller turistaktiviteter. Men der er stadig mange gode restauranter og hyggelige steder at bo. I dag tager vi en dag ved poolen. Mm. Herunder kan I se udsigten fra vores altan.

20120730-101047.jpg

Kvarterløft ydre Østerbro

Jeg opdagede på min aftensspadseretur, at der pusles med planer om at gøre Skt. Kjelds kvarter til Københavns første klimatilpassede kvarter.

Jeg synes dælme også, at det er på tide at der forhåbentlig sker noget med Østerbros røvhul (ja, det er trist nok mit eget hood, jeg taler om) så jeg hilser initiativet temmelig velkomment.

Der er nogle arkitekter fra Tredje Natur, der vandt en konkurrence om at give detteher æstetisk gudsforladte område et facelift. Se hvad de har af planer her.

Jeg er ret vild med tanken om en grøn sti mellem Kildevældsparken og Fælledparken – via Bryggervangen, som er bydelens ubetinget grimmeste vej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkitekterne skriver:

Skt. Kjelds Kvarter har en enestående mulighed for at undergå en udvikling, hvor blikket ikke vendes søgende mod de feterede nabokvaterer, men istedet rettes indad mod egne potentialer.

Helt sikkert. Jeg er træt af at misunde beboerne omkring Bopa Plads deres lækre stemning.

For mit område HAR potentiale. Her ligger tæt på strand og park. Og indkøb. Faktisk er der helt vilde indkøbsmuligheder her. Senest er DøgnNetto kommet til, og på en radius af 1 km fra mit hjem har jeg: SuperBest, DøgnNetto, Fakta1, Irma, Netto 1, Lidl, Kiwi, Aldi, Fakta 2, Netto 2 og Føtex.

Så mangler vi lidt caféliv, med mindre folk spiser helt vildt meget hjemme som følge af alle de supermarkeder. Jeg synes også, at man skulle fremme lidt caféliv her i kvarteret. I hvert fald på Jagtvej langs Fælledparken – når metroen nu også er på vej.

København mangler fede hangouts, og jeg savner en skøn, lokal kaffejoint. Min nærmeste café på hjørnet af Landskronagade/Vennemindevej har lidt lukkedøden for 4. gang siden jeg flyttede ind her.

Så… i gang med jer, arkitekter, og det kan ikke gå hurtigt nok!

Adobe Reader iPad

Jeg skriver stadig speciale. Ikke så meget nyt under solen der.

(eller så bare sol)

I dag har jeg gjort en super fed opdagelse med min iPad. En opdagelse, som egentlig er ret gammel: Adobe Reader. Den findes nemlig til iPad. Og det excellente er, at man kan kommentere, overstrege, understrege, tusche og tegne direkte på dokumentet med sin finger.

Det var lige netop det, jeg har savnet ved online dokumenter – jeg har indtil nu ikke kunnet manipulere med dem. Så der er jo kun det at printe ud tilbage. For at kunne få lov til at tegne på dem. Men nu kan jeg tegne på mine onlinedokumenter! Arrivederci til dumme printere, krøllede post-it’s og tykke ringbind!

Så i dag har jeg samlet alle artikler og vedhæftet elektroniske post-it’s på dem – hvilke, der er gode, mindre gode, interessante, must-reads og alt det der.

Og det allerbedste er – jeg kan gøre det liggende fra min sofa – og det legende element gør, at jeg heller ikke engang falder i søvn.

Fantastisk!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her lidt visual proof – en afhandling om innovation, jeg læser som inspiration. Og mit smiley!

 

750 words

Specialeskrivning rimer på overspringshandlinger, ikke?

Jeg har lige fundet dette her fantastiske website – 750words – som helt enkelt handler om at skrive 750 ord hver dag.

Det kan få folk i gang med at skrive, og det er ikke blogging eller Facebook – bare skrivning mellem skribenten og et meget enkelt, rart interface. Helt gratis og ikke så meget bullshit. Ingen, der kigger en over skulderen.

Perfekt til forfatterspirer, studerende eller bare slet og ret folk, der elsker at skrive. Teksten bliver ikke publiceret.

Og sitet er launchet af Buster Benson, der har siddet og hygget sig i en coffeeshop i Seattle. Fantastisk.

Jeg har fx skrevet denne her første post – en lang køre, for sådan synes jeg det er sjovest. Her er mine ufiltrerede tanker:

Nu skal jeg lige se om jeg kan få skrevet 750 ord om et eller andet. Bare for at skrive noget. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer, eller hvad ideen er, men jeg ved i hvert fald, at jeg godt kan lide at skrive. Det er noget, jeg altid har elsket. Med tiden har skrivekløen dog ændret sig i takt med at der er kommet krav til selve skrivningen. Det skal være korrekt, det skal være gennemtænkt, der skal være en vinkel på det hele. Folk læser med, og man står til regnskab for det hele. Jeg tror det er det, som dette her website gerne vil være med til at ændre. Man skriver bare frit, og alt er mellem websitet og en selv. Gad vide, om ham fyren, der står bag, kan læse med? I så fald er det lidt mere betryggende, at jeg skriver på dansk. Men på den anden side, så er der jo også opfundet noget smart, der hedder Google Translate. Og vupti, det er ikke længere så hemmeligt, det jeg har skrevet. Men whatever, bare jeg får sat en masse ord på. Claus introducerede mig til tænkeskrivning, og det fungerer godt for mig bare at få lov til at skrive løs i en lind strøm. Så at sige bare ævle løs så det batter. Den eneste risiko er vist at jeg får musearm, skader og en tastatur, der brænder ud før tid. Men det er da skidesjovt. Nu har jeg skrevet i et køre i lang tid. Og er nået op på 257 ord. Det var ikke meget, men det er i orden, fordi det er første gang, jeg laver sådan en tekst. Nå, men den der tænkeskrivningsting er faktisk en god ting, for så får man tømt sin hjerne og lagt det hele over på papir. Jeg kunne overveje at bruge dette her site til at tænke højt omkring mit speciale. Jeg skal bare skrive løs hver eneste dag, og til sidst har jeg måske til et speciale? Det kunne i hvert fald være smart, sådan rigtig skidesmart. Men jeg er jo sådan en, der godt kan lide at vide alt rundt omkring emnet, så jeg skal lige tjekke det her koncept noget nærmere ud og læse og måske dele ideen på Twitter. Facebook virker som en rimelig død sild. Nå nu har jeg kun nået halvdelen, men det er jo også bare en start. Jeg skal skrive privat, ufiltreret, spontant og dagligt, kan jeg se på footeren. det er ikke noget problem. Jeg ævler så det batter. Har vist allerede sagt det een gang i denne tekst. Whatever, det er en skriveøvelse, og jeg vil efterhånden faktisk gerne snart være færdig med den, så jeg kan gå i gang med at undersøge siden noget nærmere og tweete skidtet. Jeg fik tippet til 750 Words fra Mashable, det er jo en god ting at kigge mod udlandet for at få de fede ideer og tips, der er jo altid nogen, der har opfundet alt det smarte før en selv, men man kan som dansker jo altid kopiere, låne og lave sin egen mashup af skidtet. Men der er jeg allerede ved at være væk fra skriveprocessen og over i noget med forretningsideer, hvilket er et nyt område for mig og faktisk også meget sjovt, fordi jeg elsker at se mine ideer materialisere sig i produkter, tekster, fotos, handlinger og forandringer. Kunne ikke leve med at være i gang med noget, som jeg aldrig så resultatet af, og derfor tror jeg også, det er svært for mig at være akademiker, da det hele er en evig proces, hvor man bare skal samle mere og mere. Men jeg tror så også, jeg har fundet ud af, at det hjælper mig at sætte nogle strukturer og rammer op, så jeg kan se, at det ikke er en ørkesløs løben rundt i hamsterhjulet. Det er derfor, jeg er begejstret over at have skrevet projektdagbog – mit speciale har faktisk rykket sig, jeg har bare haft brug for at se det nede nedfældet i dokumentation. Nu er jeg næsten ved at være færdig med dagens 750 ord, og det rykker sådan i min hjernes belønningscenter – noget, som Mihaly Csikszentmihalyi (fik man ekstra bonus for langt ord?) helt sikkert har skrevet et eller andet meget klogt om i en af hans bøger om flow, som jeg selvfølgelig aldrig har fået læst til ende. Og nu er jeg ved at nærme mig mine 750 ord, så tusind tak for nu.

Læste du til ende?

Lige præcis 750 ord. Og jeg ramte præcist uden at skulle slette noget.

Og til noget helt fantastisk – der er lavet statistik på mit skriveri:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Hvis jeg skriver speciale med det tempo, kan jeg sgu blive færdig på en uge. Sejt.

Besøg 750Words og gå i gang selv.

Speciale

Nogle gange kan jeg godt savne lidt ikke at have andre forpligtelser end at studere.

Bare sidde og fordybe mig i viden. Men jeg ved også, at hvis jeg først gør det, er der en million andre ting, jeg hellere vil. Fx blogger jeg mere, når jeg studerer.

Så i bund og grund tror jeg, at man bliver bedre og mere effektiv af at blive holdt til ilden. Har hørt et sted, at de bedste projektledere er forældre – måske enlige af slagsen, fordi man er vant til (og dygtig til) at strukturere sin tid.

Det er jo lidt det samme med at have en virksomhed, det er et slags barn, som man skal passe og pleje. Og nu er barnet sendt på ferie – så har jeg masser af tid til at give den hele armen.

Har brugt de sidste par dage på at skrive projektdagbog, hvor jeg har samlet op og dokumenteret alt. Nu sidder jeg og blogger og hyggebrowser tech & business.

Jeg glæder mig også til at gå videre.

Jeg skriver jo om business models inden for e-learning. I Danmark er der simpelthen ingen cases (jeg fokuserer på kommerciel e-learning B2C) så nu skal jeg til udlandet og finde nogle gode cases.

Jeg tænker lidt TED, lidt Khan Academy og lidt Udemy.

Har I mon andre bud?

Specialefokus

Så er jeg gået i speciale-arbejdslejr.

Alt er stille og roligt her på kontoret og jeg har to filer med min projektdagbog og læsenoter åbne. Det er dejligt, at der ikke er ret mange forstyrrende elementer i forhold til at kaste sig over det hele.

Man må sige, at det i al sandhed er en udfordring at have en virksomhed og skrive speciale ved siden af – det kræver virkelig, at man har tungen i munden og er indstillet på at arbejde rigtig hårdt og fokuseret.

Og så er der noget smukt over at se teori omdanne sig til praksis – at have en startup er virkelig den bedste uddannelse, man overhovedet kan få.

På tirsdag står den på lidt sommerferie i Grækenland med fokus på sol og speciale og masser af akademisk læsning (jeg tager også faget Design of Business IT på ITU i efterårssemestret og planlægger at læse forud, så jeg fordeler kræfterne fornuftigt)

Så nu er feriemailen aktiviteret og jeg kan endelig kaste mig over at læse om business models, værdiskabelse og innovation – og så e-læring naturligvis. Wish me luck!

Store tanker

Her kommer en meget personlig post. For at være helt åben om det, der går og optager mine tanker for tiden. Der er måske en slags konstruktiv 30 års krise under opsejling?

Fik snakket en hel del om de store linjer i livet med en af pigerne. Sådan nogle snakke er altid spændende. Vi har begge ca. det samme ambitionsniveau, men står forskellige steder i livet. Hun har i mine øjne fået sat flueben på en hel masse to-do ting i livet og er nu nået til en fase, hvor hun skal koble af og fokusere på sit næste store projekt. Uden at gå for meget i detaljer, er det projekt baby. Og hun tænker meget over, at alting skal sættes standby de næste år.

Selv står jeg et helt, helt andet sted i mit liv. Jeg har i modsætning til hende ikke fået sat flueben på alle de gængse to-do ting, fordi jeg ikke har været særlig målrettet – er mere typen, der strækker tingene ud, hvis de er rare at lave. Befinder mig altid godt i nuet, måske endda næsten for godt. Jeg har taget en halv uddannelse (BA) men så har jeg til gengæld arbejdet nogle år og startet virksomhed, som er det, der optager mig allermest lige nu.

Så jeg er meget, meget langt fra projekt baby (og hånden på hjertet; har sgu heller ikke engang mødt nogen med far-potentiale endnu) – jeg oplever allerede nu flere spørge, om ikke jeg skal i gang med det der. Faktisk irriterende med den slags samfundsforventninger.

Derfor sidder jeg disse her dage og tænker, at jeg er 30 år, og at jeg da har helt sindssygt travlt, hvis jeg skal nå alt det jeg vil, inden biologien kommer og kræver en kontant beslutning. Jeg frygter virkelig at sidde og være 40 år og føle jeg ikke har nået det jeg ville. Om det er det ene eller det andet.

Jeg ville være ked af ikke at nå at gøre min uddannelse helt færdig og at have prøvet at bo og arbejde i udlandet og så at få rigtig gang i virksomheden. Og så ville det også være spændende at prøve at sidde i en fed stilling, hvis sådan en er til at få. Ja, det er to karriere-paradokser, der sidder og råber til hinanden.

Det er jo selvfølgelig lidt forkælet og meget typisk min 80’er generation at ville det hele på en gang. Det er jeg klar over. Men alternativet er jo at ikke ville noget rigtigt. Og det synes jeg er meget værre.

Lige nu er min plan at blive færdig med mit speciale til december, da det er et klart opnåeligt mål, da jeg er i gang, og så ellers sørge for at virksomheden kører i den rigtige retning og kan blive lidt mere selvkørende, mens jeg skriver speciale (dvs. at der ikke skal startes nye projekter med mig involveret og der er mere, der skal “outsources”, så det hele kan køre)

Og så vil jeg seriøst overveje, om det er muligt at få en lidt mindre rolle fremover. Jeg står nemlig også i den situation, at jeg skal finde en form for indkomst, når jeg er færdiguddannet efter december, for vi har ikke nok til at kunne leve af virksomheden, med mindre noget stort sker i løbet af det næste halve år, og lige nu afventer vi nogle større ting. Men jeg skal kunne undværes, hvis jeg står i den situation, at jeg ingen penge får til at leve for.

Om jobbet er i Danmark eller i udlandet er vist hip som hap. Så hvorfor ikke slå udland og arbejde sammen?  Så jeg får prøvet det med udlandet som 31 årig senest. Derefter er det ved at være lidt for gammelt, synes jeg. Men jeg ved ikke om udlandet er realistisk. Måske, måske ikke.

Og derfor er det nu, jeg skal overveje, hvordan min næste større livsstrategiske skridt skal forberedes og tackles. For kan man det hele? Jeg aner ikke, hvordan tingene ser ud om et halvt år.

Alt i alt er det lidt irriterende, at jeg har det som om, at jeg har en deadline, der hedder 5 år til at nå alt det jeg vil indtil jeg evt. møder en mand og at det bliver seriøst. Men “han” står lige nu som nummer sjok på prioriteringslisten, specielt fordi det er den del af livet, jeg ikke har check på. På det punkt er jeg åbenbart ikke en af dem, der får appelsinerne til at falde ned i min turban. Men det gider jeg lige nu slet ikke at ruge over, da det er ukonstruktivt.

Set i bakspejlet skulle jeg nok have gået i gang med disse her jeg-må-hellere-nå-et-par-mål-ting, da jeg var en 26-27 stykker og så have fået gjort overbygningen færdig i en fart og flyttet til udlandet.

Men alting er vel bedre sent end aldrig… og om et halvt år er jeg nok lidt klogere.

Status på arbejdet

I disse dage arbejder jeg som en freaking hest. Vejret er jo også gledet over til noget, der kan karakteriseres som ok arbejdsvejr.

Og jo mere jeg får af vejen, jo mere kan jeg nyde den nært forstående ferie på Sifnos. Jeg skal nemlig ned og hjælpe den græske økonomi lidt på gled sammen med veninde, der kender øen som sin egen bukselomme. Den står dog ikke på to ugers danderen, jeg tager nemlig nogle kilos læsestof med, fordi jeg regner med at have fred og ro til mit speciale, som er mit store smertensbarn. Jeg har faktisk skrevet en del sider, men det, der skræmmer mig allermest er, at der ikke er styr på videnskabsteorien og metode – og så har jeg kun fået hevet eet interview hjem. Til gengæld var det et godt et.

Så jeg skal i Grækenland, visdommens vugge, fylde hovedet med en hel masse viden – tungt stof og videnskab – og jeg regner med at min rejseledsagerske kan hjælpe med den del også.Og når jeg så kommer hjem, skal jeg arbejde meget mere struktureret med specialet.

Derfor slider jeg ekstra nu, er blandt andet i gang med at lave planer for hvordan tingene kan outsources og fordeles bedre, så jeg bliver mere uundværlig, når det kommer til at spidse til med mit speciale ved afleveringstidspunktet. For eksempel har jeg lige oprettet en ny, særlig kursus-mail, som vores kursusansvarlige skal stå for administrationen af. Dermed er det ikke længere mig, der svarer på kursusforespørgsler til vores hold mm. Allerede der har jeg sparet en hel del tid – som så bliver frigivet til specialet – og så til at udvikle virksomheden.

For det er jo det, jeg er allerbedst til – strategi, udvikling og nyskabelse – frem for at bruge min tid på at administrere så meget. Faktisk kan jeg godt lide administration, men det bliver en byrde og en hæmmer, når jeg derudover også har travlt med diverse deadlines – for det er jo langt nemmere at sidde og nusse med mails og planlægning end at slå hul på et større projekt og arbejde mod at afslutte det.

Så ja, jeg arbejder løs. Men nyder stadig hvert eneste øjeblik – for min filosofi er helt klar: En masse arbejde, no problem, bare så længe man har det sjovt med det!

Skønt arbejdsmiljø

Hold da op, jeg er bare vild med det, jeg laver. Tegnstuen og så det der iværksætteri, hvis nogen skulle være i tvivl. Det har jeg længe vidst, men det slog mig lige igen i dag.

Har siddet og arbejdet løs hele dagen – møde med vores tolk, administrationsopgaver, fakturering, opdatering af kursustilbud, aftaler med folk, sætte i gang, emails, snak med sommerpraktikant, snak med kontorfæller, snak med kontorhund.

I vores fælles hall i N26 (deler kontor med 3-4 andre virksomheder) er der to piger i gang med at male, og det bliver bare så skideflot. Fra at være helt miserabelt til at forhåbentlig blive det skønne hangout, når man har brug for et break fra alt arbejderiet. Måske noget fed indretning, sofa, inspirerende blade og bøger. Og det er noget, som vi alle selv har været med til at bestemme.

Det er noget af det, jeg elsker allermest. At være være med til at forme noget fedt helt fra bunden. Lige præcis som vi vil have det. Jeg elsker at kunne forme min egen virksomhed, men også kontorlokalerne.

Vi er alle rimelig unge, og vi kommer godt ud af det med hinanden. Frokostpauserne er ofte en fest, fællessproget er tegnsprog, og der er altid nogen at vende verdenssituationen med ved vandhullet, hvor vi har fået installeret en Nespresso lige efter vores eget hoved. Ligesom vi har udpeget nogle frække lamper, der skal hænge op. Hvorfor skal det være så traditionelt kontoragtigt? Hvorfor skal man kun gøre hvad man plejer? Plejer er død. I stedet skal der udvikling til – og masser af det!

Det blev sent i dag, som så ofte, men jeg fik lige lidt tid til at trisse rundt og tænke over hvad hall’en også kunne bruges til. Tegnsprogskurser, events, foredrag, måske endda lidt fester.

Jamen, jeg må altså sige det. Det er virkelig skønt at gå på arbejde på den her måde!

Student 2012/2001

Det vrimler med studenter ude i gadebilledet.

Så bliver man lige mindet om, at man er på vej mod de cirka 800 år. Det er 11 år siden, jeg fik huen på i Aarhus.

Her et et lille snapshot fra 2001, hvor digitale kameraer ikke rigtig fandtes – så billedet er taget med et analogt kamera og forestiller min farmor og mig.

Ah, det var tider. Men jeg er klart glad for at være her, hvor jeg er nu.