Året der g@k

Tid til at gøre status over 2012, og så endda i god tid. 2012 har været et lidt underligt år, hvor jeg måske også lidt forsvandt fra mig selv.

Året startede med at jeg skulle identificere mig selv som en 30-something. Når man er 30, skal man i følge den gængse hetero-norm have uddannelse, mand, børn og hus, bil og alt det der. Og så havde jeg ingen af delene. Meget langt fra, faktisk. Jeg skulle have afleveret mit speciale december 2011, hvis alt gik som det skulle, men jeg er kronisk forsinket med alting. Det er åbenbart bare mig.

Her ved udgangen af 2012 har jeg dog sat et stort, fedt flueben ved punktet “uddannelse” – godt nok et år forsinket, men nu er mit speciale afleveret. Når jeg er endeligt færdig med sidste eksamen i januar, er jeg officielt cand. IT.

2012 har været en hård nød at knække, fordi 2012 har også været året, hvor der rigtig kom gang i min virksomhed Tegnstuen, som har fået lavet en masse spændende aktiviteter. Vi flyttede ind i det fantastiske kontorfællesskab N26 på Nørrebrogade som både består af en lækker herskabslejlighed med højt til loftet på alle måder, et spændende miljø, god kaffe og med super kontorfæller.

De sidste 3 måneder af året har jeg dog været meget væk pga. specialet. Jeg har savnet N26. Og det har bekymret mig utrolig meget, at vi ikke har kunnet leve af Tegnstuen, så jeg har længe vidst, at jeg skulle finde et arbejde at leve af, da man ikke kan være på dagpenge og have en aktiv virksomhed samtidig.

Løsningen kom fra uventet kant i november, hvor jeg fik tilbudt en meget spændende stilling hos Tolketid.dk hvor driften for alvor starter den 1/1 og jeg har været med til at ansætte 4 medarbejdere i mellemtiden. Hæsblæsende!

Og det er så hele den kombinationen af bekymringer, specialeskrivning og opstart af 2 nye virksomheder, der har præget hele mit 2012, idet jeg har haft kronisk nagende samvittighed hele året. Den dårlige samvittighed er nu væk hvad specialets vedkommende angår. Sådan pist væk. Jeg er mere fri!

Nu handler det om at finde ud af en bæredygtig fremtid for Tegnstuen, for konceptet er helt fantastisk og så utrolig vigtig – vi synes det ville være helt ubærligt at lukke pga økonomi, fordi Tegnstuen udfylder en utrolig vigtig rolle, som måske ikke helt er kommunikeret nok ud. Det bliver målet for 2013. Samtidig med at jeg nu starter noget andet op, som har nogle helt andre betingelser.

Der skal kommunikeres meget mere i 2013. Både professionelt og privat!

Og det er så 2012s kronisk dårlige samvittighed og arbejdet med at eliminere den, der har fået mig lidt væk fra mig selv. Mine blogindlæg har været upersonlige og grænsende til det dødssyge. Jeg har virkelig arbejdet røven ud af bukserne hele 2012, på hamstermåden, og måske glemt mig selv lidt i farten.

Det har jeg her i slutningen af december kompenseret for. Nu har jeg holdt fri, sovet længe, gloet ind i væggen, drukket te og læst magasiner ad libitum, været til frisøren, fået massage, en ansigtsbehandling, datet, trænet, set mere til familien og vennerne, ryddet grundigt op, gået lange ture og andre mig-mig-mig tiltag.

Og jeg har lovet mig selv at være langt mere selvoptaget i 2013. Det bliver mit nytårsforsæt, som er lidt mere fleksibelt – men det går i grove træk ud på, at jeg skal genfinde en sund work/life-balance med fokus på life. At leve livet lidt mere!

Nå nok om mig. Hvad skal I gerne have styr på i 2013?

Shapewear

I dag var jeg helt impulsivt i Magasin med min veninde, der er kendt som storshopperen over dem alle. Altså i kyndigt shoppeselskab, idet jeg selv er helt ude af shoppeform pga. SU og iværksætter-økonomi og manglende tid, fordi jeg har siddet med hovedet i et Word-dokument de seneste 3 måneder. “Mød mig i køen til prøverummet i lingeriafdelingen”, lød SMS-meldingen fra veninden. Som sagt, så gjort. Hun skulle købe noget shapewear til at holde formerne på plads under nytårs-outfittet. Og lige pludselig, før jeg vidste af det, stod jeg selv inde i prøverummet med en masse shapewear og svedte helt vildt meget og fik røde, klaustrofobiske angst-pletter på halsen og på brystet over tanken om, hvordan jeg helt alene nogensinde skulle kunne være i stand til at skrælle skidtet af. Tre måneders specialeskrivning har helt klart gjort noget ved mit legeme, som shapewear med et trylleslag vil kunne rette op på. Det viste sig, at der stod en masse damer i diverse køer rundt omkring, med shapewear under armen. Også de slanke damer. Det er kvindens fordel, at vi kan snyde os til et helt andet udseende. Med makeup og nu med shapewear. Der findes både det mere sexede shapewear, men også det hudfarvede, og versioner, der ligner bryderdragter. Og så kan man i øvrigt også købe højtaljede shape-underhylere og shape-strømpebukser til den tredobbelte pris, fordi tekstilerne lover mirakler. Så meget for kvinderollen anno 2012. Der må egentlig findes en hel masse skuffede mænd i det ganske land, der tager en kvinde med hjem for at opdage, at hun ikke bare trækker tøjet koket af – men bringer uanede kræfter i spil for at flå skidtet af, for så at vise, hvad der rent faktisk gemmer sig bag det stramt spændte sorte nylonstof. Men hvad skal man dog vælge? At man skal udføre “prøver-at-få-shapewearet-af-dansen” overfor intetanende ungersvend, eller om man for at undgå denne situation vælger at gå alene hjem og dermed lider shapewear-døden, fordi man ikke selv magter at få det af? Jeg endte nu alligevel med at shoppe et lidt frækt udseende sort sæt, som jeg skal mase mig ned i under min asymmetriske nytårskjole. Og så får jeg dælme nogle sexede kurver. Håber jeg kan få det af, når jeg kommer hjem igen om natten – fordi man får altså også sådan nogle blege spaghettiarme af intensivt at skrive speciale i 3 måneder.

Speciale i hus

Jeg var oppe og forsvare mit speciale i torsdags. Og det gik helt overmåde godt. Jeg forlod eksamenslokalet med et stort smil og et klokkerent 12-tal. Det gik lidt tid, før det rigtig gik op for mig, at jeg slet ikke kunne have ønsket mig et bedre resultat. Helt klart de hårde måneder og alt sliddet værd. Jeg kan desværre ikke dele specialet, idet jeg har underskrevet en fortrolighedserklæring med casevirksomheden. Men jeg har overvejet at dele det, der kan deles, i form af diverse artikler. Håber jeg får tid og overskud til det her i julen, for jeg har siden hen haft rigtig travlt. Jeg har først nu haft tid til at blogge om resultatet, idet jeg først skulle have specialet fejret på MASH med familie og veninder, derefter en middag, så en julefrokost, julegaveshopping og catch up med et par veninder. Nu rydder jeg op og ordner alt det, jeg har forsømt de seneste par måneder.

Speciale-afslutning og nyt arbejde

Så skønt at dukke op til overfladen igen! Men denne weekend har koncentrationen igen prikket mig på skulderen. På den temmelig insisterende måde. For jeg skal nemlig forsvare specialet på torsdag. Jeg har det sådan lidt “Allerede?” da jeg har haft helt vildt travlt lige siden. Men på den anden side, så får jeg sat punktum på specialet på denneher side af julen. Og så kan jeg gå i gang med at forberede mig på min allersidste eksamen i “Design of Business IT” medio januar 2013, som jeg skal gennemføre og bestå, før jeg kan kalde mig cand. IT i E-business.

Og så har jeg faktisk også fået arbejde i mellemtiden, da jeg blev headhuntet allerede inden jeg afleverede specialet. Om ikke jeg ville være med til at starte et nyt firma op, og at min uddannelsesbaggrund og profil passede godt hertil. Det er et nyt tolkefirma, der hedder Tolketid, og som leverer tegnsprogstolkning primært til uddannelsessektoren, og derudover også sociale tolkninger. Jeg har så fået tilbudt en titel som administrerende direktør. Vil nok hellere kalde mig noget andet, noget mere cool og nutidigt. Man kan jo sagtens være ung og køre en god forretning uden at det skal kamme over i korpulenthed og dyre rødvine, som er noget jeg forbinder med den titel. Men jeg har sådan set rimelig frie hænder til at kalde mig noget andet, men titler har den allerlaveste prioritering lige pt. Lige nu handler det hele om at få udarbejdet et solidt fundament og få mange formelle ting på plads – og ikke mindst at rekruttere dygtige tegnsprogstolke og faglige ansvarlige, der kan se de samme muligheder i at arbejde i en privat virksomhed, som vi kan. Hertil indebærer det en hel masse kommunikation. Og så skal der etableres netværk i branchen, et stærkt IT-system og andre tiltag, der kendetegner et firma, der går efter at være i front med udviklingen og som er fuldt opdateret på fremtidens muligheder og udfordringer i forhold til branchen og alle de forskellige interessenter.

Det er en temmelig spændende udfordring, og jeg får herigennem også perfekt mulighed for at operationalisere mange af de tillærte værktøjer fra uddannelsen og specialet. Det er vildt interessant, og det er også derfor, jeg er temmelig splittet i forhold til, at jeg nu skal til at koncentrere mig igen. Men jeg får genopfrisket mine pointer fra specialeprocessen, og hvis jeg kan finde tid til det, vil jeg faktisk gerne forsøge at skrive et par artikler med udgangspunkt i specialet – som muligvis kunne være interessante for faglige fora som f.eks. Kforum eller i forhold til f.eks. forlagsbranchen. Men allerførst skal jeg få lavet et godt oplæg til forsvar.

Wish me luck!

Status

Åh, jeg tror, jeg for første gang i 2 måneder har fået alle mailkonti nogenlunde i bund. Nogenlunde. Næste uge har jeg mit speciale-eksamen. Så gælder det om at give den en skalle, og så er jeg færdig. Meget mærkeligt. Ok, jeg har faktisk en sidste eksamen i januar, men den forbigår vi i al stilhed. Jeg ville gerne opdatere en status omkring mit liv efter cand. IT, men der er så meget, der endnu er “ongoing” at jeg nok først kan melde tingene klart ud, når de er helt på plads.

Endelig weekend

For første gang i 6000 år (eller 2 måneder da) har jeg weekend. Kom hid weekend, du er savnet! Det har været temmelig skarp kost at gå fra specialeaflevering til arbejde, til bestyrelsesmøde, mere arbejde mv. Her klokken 17 stod den så på fyraften og hurra for det. Jeg skal ingenting i morgen. Bare rende rundt i nattøj måske. Gå en kæmpelang tur måske. Til julefrokost måske. Kun hvis jeg gider. Søndag bliver jeg 29+2 år. Bliver noget med kakao og boller. Tiden går lidt for hurtigt – før jeg ved af det er jeg jo 80! Men glæder mig dælme til at ligge og mimre en hel weekend, hvis jeg har lyst til det. Fuck yeah!