Weekend weekend

Så er der søndag aften og jeg holder “topmøde” med mig selv, som jeg har lovet mig selv, at jeg skal gøre hver uge. Afslutte ugen og forberede mig på den kommende uge. Sidde og rydde lidt op i private mails, kalender, aftaler, deadlines etc. Denne uge har jeg været i Fredericia til informationsaften, afholdt netværksmøde, haft to islandske piger på besøg hele ugen, afholdt første personalemøde, været lidt ude og spise samt fået 2 lamper opsat, vasket tøj og påbegyndt en 14 dages tøj-udfordring. Næste uge kigger der en amerikaner forbi arbejdet, jeg skal afholde et netværksmøde, oplæg ude på ITU, i biografen, til Aarhus til dimission, besøge min farmor ved samme lejlighed og til bestyrelsesmøde fredag og lørdag. Og så skal jeg træne noget mere og være lidt mere sund. Jeg har godt nok voksentravlt for tiden, men ikke på den ubehagelige måde. Skal bare holde mig selv til ilden og være effektiv og passe på mig selv. Og dermed også sørge for snart at tænke over hvornår og hvordan årets ferie afholdes, så jeg kan være sikker på at jeg kan holde dampen oppe hele året ud.

Skam dig, offentlige Danmark

Kender I den med, at man tænker, at hele Danmark fandme burde skamme sig? At man er helt flov over at bo i sådan et snæversynet og urummeligt land? I denne uge har jeg besøg af to døve islandske piger, der er i Danmark på teaterworkshop, og det er meget hyggeligt – vil gerne tage imod langt flere udenlandske gæster. Det er det fede ved døveverdenen, man kan møde folk fra helt andre kulturer meget nemmere. Nå, men den ene pige fortæller, at hendes kæreste er hørende. Han arbejdede i en bar, og blev fascineret af hende, fordi hun brugte tegnsprog. De blev så kærester, og han er nu ved at lære tegnsprog – delvist af hende, delvist på en tegnsprogsskole, hvor han nu tager niveau 4 ud af 12. Det er gratis, fordi han er hendes kæreste. Kærestens søster skal betale, da hun er lidt længere ude i relationerne. Rimeligt nok, og hun betaler hjertens gerne. Og i Danmark? Det er så grelt, at jeg helt krummer tæerne og bliver gal. Virkelig gal, for det er det, man byder døve her i landet. Jeg har jo startet Tegnstuen, hvor vi sidste år har haft 5 tegnsprogshold. De er ikke gratis, desværre, men vi har opfordret deltagerne med døve pårørende (forældre, svigerforældre, kærester) til at høre, om kommunen kan dække. Ingen af disse pårørende har fået tilskud til et af vores kurser. Ikke en eneste. Afslag på afslag. Heller ikke hørehæmmede, der har fundet ud af, at de faktisk har brug for tegn, får adgang til et ordentligt kursus. Familier med døve/hørehæmmede/CI-brugende børn har ingen steder at gå hen, hvor hjælpen er klar. Heller ikke døve forældre med hørende børn. Vi har fx en hørende kursist, der har været sammen med sin døve kæreste i mere end 5 år, men aldrig lært tegnsprog rigtigt (de har noget, der ligner en hjemmestrikket kommunikationsform) og nu har de fået barn sammen, så hun vil gerne have, at både far og barn lærer det rigtigt. Og hvad siger kommunen så? Lodret nej – og endda efter en lang, besværlig ansøgnings procedure. Han betalte så selv, men kan ikke fortsætte på holdet, fordi han ikke har råd. Det synes jeg virkelig er så usselt af kommunen. Virkelig. Og der er flere kærester, der er i samme situation, og flere familier. Dem ser vi så aldrig igen. Og jeg skammer mig over, at der ikke er større offentlig opbakning til Tegnstuen. Vi kan jo ikke gøre det gratis, selv om vi gerne ville, da vi jo skal dække løn, materialer, lokaler mv. Vores engagerede, betalende kunder hjælper en del, men det er langt fra nok til at få det til at køre rundt. Og vi står ellers klar med løsningerne her og nu, men der er ingen pulje, hvor nære pårørende kan få kurserne dækket, som i Island. Der er også flere islandske gymnasier, hvor man kan vælge tegnsprog som valgfag. Det er et lille land med 300.000 indbyggere og ca. 300 døve, og alligevel er de rummelige nok til det. Nu har vi afholdt møde med Danske Døves Landsforbund, Center for Socialøkonomi, skal mødes med Castberggaard og Høreforeningen. Indtil videre har feedbacket været så positivt, men de ved heller ikke helt, hvordan man skal gribe det an. Det offentlige vil ikke forstå, at det ikke bare er for sjov, at døve har brug for visuel kommunikation. Og at tegnsprog er et sprog, som skal tages alvorligt. Hold da op, hvor bliver jeg bare så flov over mit land. Og nej, det er virkelig de forhold, man byder døve i Danmark. Skam dig, offentlige Danmark!

Min forsvundne skrivegejst

Og så kæmpede jeg løs. Kæmpede og kæmpede. Med 450 ord til at sammensætte en leder af. Til næste nummer af Døvebladet. For nu er bestyrelsens turnusordning nået til mit bord, og jeg leverer næste måneds 450 bevingede ord nedfældet i sirlig skolestil-format. En ting, som jeg har tabt lidt undervejs på kandidatstudiet er min skrivegejst. Før kunne jeg gå rundt og formulere sprøde sætninger i hovedet, som jeg blev nødt til at blogge. Jeg gør det ikke længere. I stedet for spekulerer jeg på hvordan jeg kan lyde så professionel som muligt. Og i mit nye arbejde støder jeg flere gange ind i mailkonversationer, hvor det er en dyd at lyde som en jurist. Tørre, koncise sætninger, fuldstændig blottede for værdier eller følelser. Jeg vakler stadig mellem hvordan jeg sprogligt skal arbejde med min videreudvikling. For nu har jeg igen tid til at reflektere over den slags. Dejligt. Idealet er nok at kunne skrive mere levende i fritiden, på bloggen, og så udtrykke mig mere formelt på arbejde. At jeg i virkeligheden er en og samme person, er så et andet dilemma. Sprog er dælme noget finurligt noget.

Det papirløse samfund

I dag har jeg grov-luget ud i diverse papir-remedier fra studietiden, papirartikler som er konverteret til binært format på Paloma Picasso II (min iPad) og svundne kvitteringer på hedengangen jordisk gods, diverse 2006-regninger som jeg af udforklarlige årsager har gemt, og så meget andet skrammel. 2006, mand, det er jo 7 år siden. Det hele har nu ophobet sig i en gigantisk stak ved skraldespanden. Ud med det. Alt sammen. Resten vil jeg indscanne med denneher lille lækkerhed, som nu står som numero uno på ønskesedlen. Scannescanne. Elektronisere, elektronisere. Så smukt. Mm. O du papirløse samfund, jeg hilser dig velkommen!

Ekstremafslapning

Åh, det er bare så gennemført lækkert at rende rundt i slap-auw bukser og lave ingenting… eller bare at drysse rundt. Ok, lidt tøjvask, lidt gåtur ud efter min cykel på Nansensgade, lidt eksamenslæsning, fordi jeg er sådan et pligtopfyldende menneske. Dog i afmålte doser. Og så har jeg nogen lavet havregrynskugler. Julen er forbi? Lige meget, den slags går vi da ikke op i. Faktisk tror jeg, at min havregrynskugle-opskrift fra Brugsens Børnekogebog er ok sund, for der er kun 50 gram smør i til en ordentlig balje kugler. Der skal fx væsentligt mere smør i en brownie. Resten af dagen står på ekstremafslapning og så skal jeg prøve at lave rød linsesuppe, for jeg har ikke andet i køkkenet, og så kan man lige så godt lave noget i la cuisina Mettisma, der er bare en lille bitte smule sundt. God søndag!

Tolketid – ny startup

Så er jeg for alvor i gang med voksenlivet. Har i går haft min første officielle arbejdsdag hos Tolketid, som landsdækkende sender tegnsprogstolke ud til døve på primært uddannelsesinstitutioner og sekundært i forbindelse med fritidsaktiviteter. Tolketid er en startup med alt hvad det indebærer, og jeg elsker virkelig at være en del af noget upcoming, for det er fedt at være med til at præge ens arbejdsplads på den måde. Og med min udpræget pragmatiske cand. IT entrepreneur/IT profil synes jeg også, jeg rigtig får de faglige udfordringer, som jeg er superklar og topmotiveret til at løse, især fordi jeg har fået den her ordentlige slapper mellem jul og nytår og ikke længere har noget eksamen, der tager al overskuddet. Lige nu sætter vi alt ind på at rekruttere dygtige, friske tegnsprogstolke, der har lyst til at arbejde et sted, der er stabilt, ubureaukratisk, ukonventionelt og ungt, og hvor alle har lyst til at gøre en positiv forskel. Med fuld respekt for faglighed, tegnsprog, samfund og kultur. Vi har allerede fået ansat fire søde, dygtige tolkedamer, og er i fuld gang med at overveje, hvordan vi laver den her fede, seriøse rekrutteringskampagne, hvor vi sørger for at differentiere firmaet og skabe rammerne for noget, vi mener bliver fremtidens fleksible tegnsprogstolkning. Så der er noget med noget website der skal opdateres, en strategi der skal udarbejdes og en hel masse øvrige tiltag som hører til en startup. Så spændende, og lige nu læser jeg Unboss, der skriver alt det, der matcher pointerne fra specialet og mine tanker om hvad positiv udvikling og ledelse er.