Med totalt Netflix-fråderen på

I går lagde en omgang feber mig ned, så jeg har brugt hele søndagen på den dyneindsvøbte måde, i urokkeligt vandret tilstand i selskab min iPad, Netflix og ikke mindst Californication. Ad libitum, afsnit efter afsnit på den ekstrem-konsumerende, næsten marathonagtige måde. Så skønt med sådan et lille, handy bræt, der sikrer underholdningen – for det der med at læse begavede bøger hitter jo ikke rigtigt, når man vånder sig i febervildelse. Det var 3. afsnit jeg frådede og jeg kom til at holde mest af Kathleen Turners comeback som Sue Collini, det herligt mandhaftige kvindemenneske. Først tror jeg, hun skræmte livet af os alle, men efterhånden kom man til at holde af hendes meget frigjorte tilgang til alting. Den promiskuøse kvindekarakter med alle de perfekte onliners er vist ny, fast standard i sitcom-kulturen. Det var også tiltrængt, at jeg nu kan referere til andre karakterer end Samantha fra Sex and the City. Og mon der ikke findes flere herlige personligheder derude i det fiktive univers? Jeg er stadig en lille bitte smule slatten, så jeg vil finde min dyne og se de sidste 2 afsnit af Californication, og så skal jeg finde en ny quilty pleasure. Ah, så skønt med åndelig frihed!

Post speciale strøtanker

Nu har jeg været cand. IT i et par måneder. Specialet har jeg ikke turdet at læse igen. Planen er at jeg skal omskrive det til en delevenlig version, da jeg synes, mange af de temaer jeg har taget op, er meget relevante i forhold til mange diskussioner rundt omkring. F.eks. hvordan forlagene kæmper for at finde business models, der kan sikre fremtiden – og så hele debatten omkring E-reolen. Der har også været et par stykker, der gerne ville læse specialet – andre specialestuderende fra ITU og så Saxo Publish, som er i gang med at arbejde med nye business models. Så det er ved at være på høje tid, at jeg kommer i gang med at finde specialet frem og ser på hvordan det fremadrettet kan bruges. Det er også en mulighed at skrive et par artikler til K-forum. Det kunne være ret spændende at få det gjort. Jeg skal også have udfærdiget gennemarbejdede business models for de start-ups jeg selv arbejder med, nu hvor jeg har værktøjerne. Kan mærke, at jeg har levet med hovedet under armen det sidste halve år. Derfor er jeg lige nu meget optaget af at leve livet, komme lidt ud, træne, spise ude, shoppe, arbejde – men jeg må snart se at gå i tænkebox igen, videndele noget mere, skrive noget mere og ikke blogge noget mere. I’ll be back!

Mebbe goes modeblogger

I kender nok det med, at man aldrig har noget at tage på, ikke?

For et par uger siden gav jeg mig selv en tøjudfordring: 19 items på 14 dage. Noget a la 2 blazere, 1 cardigan, 1 top, 1 t-shirt, 3 nederdele, 2 kjoler, 3 sko etc. Nød lærer jo nøgen (eller tøj-desperat) kvinde at spinde, og det var sjovt at sætte rammer for ens tøj. Det gav nogle helt nye sammensætninger!

De 14 dage er nu gået, og jeg har smidt nogle få billeder på Instagram, men ikke på nogen konsekvent måde. I dag er det igen søndag, og der er atter ego-tid. Så har jeg lige fundet på en ny tøjudfordring. Min seneste tøjudfordring har givet mig et clue om, at jeg faktisk har pænt mange kjoler.

Så nu bliver min næste udfordring, at jeg kun må gå i kjole de næste 14 dage. Det er ikke svært, for jeg har en til hver dag. Så udfordringen bliver at style dem.

Og efter de 14 dage har jeg nok også fundet ud af hvilke af dem, der skal afleveres til genbrug. Og denne gang vil jeg være mere konsekvent.

I kan følge min tøjudfordring på min Instagram (nok sjovere via mobil-versionen, det er i hvert fald sådan, jeg selv bruger Instagram). Mebbe goes modeblogger!

Nu har jeg jo også bedre tid til den slags udfordringer, og det går fint i spænd med nytårsforsættet om at være mere selvoptaget.

Her er et snapshot fra dag 1. Har hverken fotograf eller noget ordentligt spejl, men det gør vel ikke noget med et lidt rustikt modeblogger-look?

Jeg er her i ført min yndlings-slap-af-søndagskjole, tilsat stort tørklæde med farlige skulls og et par grå bikerboots plus mormor-ragsokker.