At komme hinanden ved

I første omgang var det meningen, at jeg også skulle hoppe på påskeferie-vognen, men det er endt med, at jeg alligevel, sådan lidt undercover, er på arbejde. Men det er jo kun en god ting, for når man skal sidde og arbejde med strategier og forretningsmodeller, kræver det til en vis grad ro. Da jeg skrev speciale, kunne jeg tydeligt mærke, at der var en helt speciel ro på specialekontoret. Måske fordi jeg ikke rigtig gik op i at konversere med de andre specialestuderende, måske også fordi der kun var et fokus: At skrive speciale. Til gengæld er det rigtig hyggeligt at være på arbejde på N26, vores kontorfællesskab. For eksempel har vi fællesfrokost, hvor vi for en 50’er om ugen får en masse rugbrødsmadder med alt muligt pålæg. Vi skiftes til at handle og dække bord, og det tvinger os så til at spise sammen. Ikke noget med at indtage ens frokost foran computerskærmen. Nogle gange er vi cirka 20 personer, andre gange er vi kun fem personer. Og i dag havde en af de unge, nytilkomne fyre kage med, fordi hans virksomhed fyldte 1 år. Så stod den på eftermiddagskage i samlet flok, og det er jo rigtig hyggeligt. Så skidt med, at der ikke er ophøjet ro – for jeg skal nok få arbejdet med de her strategier og forretningsmodeller alligevel.

Interview

I dag er jeg blevet interviewet til Hendes Verden. Godtnok er det ikke lige et blad, jeg plejer at læse – men journalisten havde en million spørgsmål, hvor de fleste kredsede om det at være døv. Og det er jo et emne, der kan få mig i selvsving. Især på den måde, at jeg gerne vil have flere der forstår hvordan det er at være døv set fra min verden. At jeg slet ikke har behov for at blive fikset, men hellere så at folk var mindre berøringsangste. Så jeg er spændt på at se udfaldet på skrift – og om min insisteren på at undgå ‘hvor er det flot’ eller ‘hun trodsede sine vanskeligheder’ vinklen holder. Og vi lavede det i øvrigt som et telefoninterview. Så jow, man kan sagtens knævre i telefon som døv!

Post træning

Jeg sidder lige nu og nyder den yderst tilfredsstillende, rene, uforfalskede følelse af momentan selvglæde, der altid dukker op efter en træningstime. En times med håndvægte efterfulgt af lidt hyggepludren med veninde, varmt bad og efterfølgende damp. Nu er makeuppen fjernet og resten af aftenen står på slap af i sofa. Totalt lækkerhed. Gad vide, om trænings-flittigheden holder ved? Jeg overvejer lidt at se, om jeg som en gulerod måske skulle overveje at opgradere til luksusudgaven hos FitnessDK, nu hvor jeg officielt er voksen. Sådan noget med håndklæder, vand og måske endda en semi-sadistisk personlig træner, der kan få mig i sving som aldrig før. Så jeg kan etablere gode træningsvaner og rutiner, således at jeg kan sikre mig flere stunder med total selvglæde – og sidst, men absolut ikke mindst: En krop, der totalt retfærdiggør den selvophøjende følelse.

Feedly

20130320-001612.jpg

Så er jeg konverteret til Feedly fordi Google har valgt at lukke deres Reader – og indtil videre synes jeg, at det er meget lækkert og ikke mindst var det en ganske smertefri integration med Google Reader. Har luget en del op i mine links og har nu kogt mine 98 websites ned i ovenstående kategorier. Hygge kategorien kan nok splittes op i endnu flere kategorier, men nu må vi lige se, om jeg har valgt det rigtige alternativ. Designet er faktisk endnu lækrere end hos Google, så mon ikke.

Hvad can. IT?

I dag spurgte min kollega mig, hvorfor jeg ikke var en ekspert i computere, nu hvor jeg havde den fine uddannelse som cand. IT. Jeg tør vædde på, at der er mange andre, der tænker det samme. Og svaret er nej, jeg er absolut ingen ekspert i computere. Der er mange selvbeanstaltede computerguruer, der er langt bedre til computere end mig. Min kandidatoverbygning på ITU har tre linjer, softwareudvikling, design/kommunikation og E-business (sidstnævnte er nu nedlagt til næste semester og overgået til CBS som cand. merc. IT) og os, der er uddannede i E-business kan noget med spændingsfeltet mellem IT og forretning. Vi har en god forståelse for IT og kan koble det til forretningsprocesser, alt fra IT-projektledelse til hvordan virksomheden håndterer interne og eksterne data. Vi ved noget om udviklingen, om tendenser indenfor IT og om markedsmekanismer. Men det er faktisk ikke os, der sidder og programmerer fx software, for det er der mange andre der kan, og ikke engang nødvendigvis i Danmark, men også i Polen, Indien og andre lande, hvor programmørerne er meget billigere – altså større konkurrencekraft. Til gengæld kan vi cand. IT’er formidle mellem dem og ledelsen. Jeg har en bachelor i medievidenskab/journalistik, så min personlige spidskompetence ligger i selve formidlingen. Nu er jeg via mit nye arbejde ved at udvikle kompetencerne, så jeg derudover får rigtig god forståelse for markedsmekanismer og kan koble dem sammen med hvordan virksomheder innoverer deres forretningsmodeller, så de matcher de rammer vi har i dag. Så det er sådan nogenlunde det, man kan bruge en cand. IT til på arbejdsmarkedet. Og det her var blot min egen faglige profil, man kan finde mange andre kandidater med hver deres bacheloruddannelse, interessefelt og kompetencer.

Denne uge har jeg…

Skærmbillede 2013-03-17 kl. 22.40.49… gået hjem sammen med veninde via meget smuk sø i forårsagtig skumring.

Skærmbillede 2013-03-17 kl. 22.41.02… oplevet snevejr. Mm, så hyggeligt.

Skærmbillede 2013-03-17 kl. 22.41.22… læst en slags selvhjælpsbog. Og ryddet meget grundigt op.

Skærmbillede 2013-03-17 kl. 22.41.35… været på læxuella hotella i Malmö på business/pleasure trip.

Skærmbillede 2013-03-17 kl. 22.41.50… købt smådimser i Muji til at skabe mere træningsmotivation – og trænet arme!

 

 

Søndagsdilemmaer

Jeg har lige strøget et indlæg, der omhandlede nogle emner omkring mit arbejde. Jeg burde have styr på bloggeriet efter næsten 10 år, men jeg synes dælme det er en balancegang at komme rundt om repertoiret, privat, fagligt, erhvervsmæssigt. Det er ikke alt man kan lukke ud på bloggen. Det er svært og lidt ærgerligt. For det er jo netop det frie, der gør en blog interessant og vedkommende. En tematiseret blog er måske mere skarp, men vi mennesker er jo komplekse væsener med mange forskellige facetter. Jeg tygger lige videre.

Og så er der en anden ting jeg heller ikke forstår. Google lukker deres Reader til juni eller juli. Gisp. Reader’en er jo min livslinje til omverdenen. Jeg tilgår alt fra skærm, smartphone og tablet. Skal jeg så virkelig gå på besøgsrunder rundt omkring folks websites igen? Hvad med alt det faglige, jeg pløjer mig gennem hver dag? Jeg vil have det hele skubbet til mig et centralt sted frem for at skulle opsøge mine steder. Og jeg er ikke den eneste, der brokker mig. Der er mange bloggere rundt omkring, der heller ikke kan se, hvorfor Google tager livet af Reader. Jeg kunne sagtens forstå Microsofts beslutning om at sløjfe Messenger og fusionere konti’ene med Skype. Der var jo ikke længere nogen, der brugte Messenger. Men nu skal jeg ud og finde ud af hvordan jeg samler alle mine yndlings-nyheds-fix sammen på en måde, der er totalt platformsuafhængig.

Livslinje til omverdenen

Nogle gange bliver jeg dælme lidt skræmt at mit forhold til min iPhone. I går aftes opdagede jeg først gennem Facebook på dyret, at der var en masse halløj med fodbold. Vist noget med Barcelona, Messi og sådan noget… udelukkende pga. en masse ophedede kommentarer fra diverse mandspersoner i min vennekreds. Og mit fjernsyn er jo ellers sådan omtrent hermetisk slukket. I morges fandt jeg via. billeder på Instagram, at det rent faktisk sneede udenfor – så jeg var slet ikke overrasket, da jeg rullede gardinet op. Voila, sne! Og her for en lille times tid siden kunne jeg triumferende skrive “Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam!” på Facebook, fordi DR’s fine nyheds-app (ah, endelig lidt nytte for licenspengene) fortalte mig, at  kardinalerne ikke længere kunne klare sig uden deres iPhones (citat tyvstjålet fra Twitter) og at der strømmede hvid røg ud fra Det Sixtinske Kapel. Hvor ville jeg dog være afsondret fra omverdenen uden den lille skærm – som faktisk gør, at jeg meget sjældent klapper min bærbare op, når jeg kommer hjem efter en hel dags intensiv stirren på den store skærm på arbejde.

Another day @ The Office

Så er jeg godt inde i arbejdet. Det er et rigtig spændende job jeg har fået – og nogle gange tænker jeg over, hvor heldig jeg er, at jeg ikke skulle ind i dagpengesystemet. Rendte direkte på arbejde, da blækket på mit speciale endnu ikke var tørt. Og det fede er, at jeg kan bruge en masse redskaber fra mit speciale til at arbejde videre med i erhvervslivet. Hvordan min viden om, hvordan virksomheder skal i gang med nye forretningsmodeller for at tilpasse produktion, konkurrence og forhold til kunderne til det 21. århundrede. Jeg ved, hvordan det kan gå, hvis virksomheder, der ikke formår at tilpasse deres forretningsmodeller ryger ud af gamet. Så jeg sidder og arbejder med strategi og udvikling og med kommunikationsvinklen på, krydret med en solid viden omkring IT og forretningsgange. Lige præcis hvad der passer til min faglige profil. Derudover har jeg allerede lært rigtig meget af mine nye kolleger både fagligt, men ikke mindst rent menneskeligt. Så skønt, at der er run på udviklingen. Og det bedste er, at jeg også har mulighed for at fortsætte arbejdet med Tegnstuen. I disse dage er vi ved at udarbejde banner-annonce til læsere af Folkeskolens nyhedsbrev og med et dertil hørende kampagnesite, hvor lærere kan booke en døv gæstelærer til at komme og undervise i døvekultur, håndalfabetet og tal på tegnsprog. Er meget spændt på, hvordan det bliver modtaget – om vi får kunder i butikken, nu hvor folkeskolen som institution jo er ved at blive presset, og at økonomien ikke er den bedste. Men vi satser alligevel, fordi ideen er alt for god til ikke at prøves af.

I feriemode

Så er mine vintertrætte øjne blevet beriget med et par Rayban Wayfarers, og hermed er solbrillelooket opdateret fra 2009 til 2013. Så kommer man jo helt i hopla og i forårsmode. Nu mangler vi bare, at varmen kobler sig på solen, så der bliver tid til at befri sig fra vintergevandterne og hoppe over i noget lettere, som matcher mine nye shades. Det er jo lige pludselig blevet modbydeligt koldt igen. I slutningen af denne måned har jeg dælme påskeferie, og det er min første officielle voksenferie i meget lang tid. Hm, hvad skal jeg dog foretage mig der? Har et lille hedt ønske om at besigtige Istanbul, hovedstaden i det fordums osmanniske rige, tidligere Konstantinopel, Byzans, eller Miklagard, som svenskerne sagde engang. Porten mellem Europa og Asien. Eurasia, som der blev nævnt i bogen 1984. Istanbul kunne være et ganske fint emne til påsken. Nu er det sagt, så skal jeg bare lige tygge videre på den… og derudover glæde mig over, at flybilletterne til gudernes ø, Siphnos, allerede er booket, så sommerens skønne uger står på sol, scooter, skøn mad og ikke mindst et hvidvinsdrop.