Interview

I dag er jeg blevet interviewet til Hendes Verden. Godtnok er det ikke lige et blad, jeg plejer at læse – men journalisten havde en million spørgsmål, hvor de fleste kredsede om det at være døv. Og det er jo et emne, der kan få mig i selvsving. Især på den måde, at jeg gerne vil have flere der forstår hvordan det er at være døv set fra min verden. At jeg slet ikke har behov for at blive fikset, men hellere så at folk var mindre berøringsangste. Så jeg er spændt på at se udfaldet på skrift – og om min insisteren på at undgå ‘hvor er det flot’ eller ‘hun trodsede sine vanskeligheder’ vinklen holder. Og vi lavede det i øvrigt som et telefoninterview. Så jow, man kan sagtens knævre i telefon som døv!

En tanke om “Interview”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *