Stille løbestund

Her på ferie supplerer jeg min hedonistisk udsvævende livsstil med noget barfodsløb på stranden hver anden morgen klokken syv i selskab med lige så ambitiøs rejseledsagerske. Når jeg vågner op ti minutter i syv, helt korpulent efter forgående dags græske madorgie, synes livet blottet for mening. Men efter fire-seks ture langs strandkanten, og jeg beskuer de skønne bjergtinder og vand nedefra og op i en strækøvelse, synes livet straks at rumme alverdens mening. Og så er det med at stå tidligt op skønt på den måde at man kan have hele dagen for sig selv. Lige nu er alt tyst og stille, fordi ingen endnu er stået op. I dag skal jeg ikke andet end at sole, læse og filosofere over livet.

Feriefilosoferen om kreativitet

Elsker at være på ferie. På det seneste har jeg ikke været ret meget udenfor andedammen, fordi mit arbejde har fyldt så meget. Men nogle gange skal man med vold og magt hive stikket ud. Og sikke skønt. Her er der en lille bugt, der hedder Heronissos, hvor man rigtig kan sidde og filosofere over sin cappuccino. Det gode ved ferie er, at man altid lover sig selv at man skal dit og dat når man kommer hjem. Så her forleden, mens jeg beskuede det pittoreske landskab langs bugten, tænkte jeg, at jeg skal være mere kreativ og skabende. Jeg har altid beundret de fotografer, som jeg gennem de senere år har samarbejdet med, og deres evne til at skabe stemninger gennem linsen. Noget man kan dvæle ved og nyde. Så måske skulle jeg overveje at få fotografering som hobby og lære det mere indgående. Mit fotografiske univers skulle i så fald være kendetegnet ved skønne farvekombinationer og en detaljerigdom, som man kan dvæle ved. Her på øen er der millioner af skønne stemninger, der kunne indkapsles og tages med hjem. Jeg vil lige filosofere videre og i øvrigt tage en beslutning om hvor næste ferie skal bookes, så der er noget lækkert at se frem til!

Feriepost

Hilsen fra græsk ø, hvor alt foregår i slowmotion og i lækkerhed. Hvis jeg var fotograf, ville jeg gå fuldstændig amok i interiorbilleder, der kunne sælges til diverse boligmagasiner. Seriøst, finanskrisen kan ikke ses fysisk her på Sifnos. Det er egentlig lidt af en gåde, hvordan de får det hele til at køre rundt, for man kan godt mærke et lille fald i feriegæsterne, så der altid er god plads. Ikke at det gør noget, for her handler en god ferie ikke om antallet af mennesker. De fleste cafeer er opdaterede efter sidste skrig i designbranchen. Oftest i douce middelhavskulører, men på den helt rigtige måde. I går fandt vi en ny cafe, hvor den gennemgående farve er gul – fantastisk kontrast til det turkise vand, som omgiver hele cafeen. Der fik vi en burger, der kan måle sig med dem derhjemme, og i dag planlægger vi at hænge ud på liggestolene ud til en lille badebro, der går fra cafeen. Med wifi naturligvis, så ligger hele verden jo fuldstændig i vater. Så jeg er på, men der er ikke nødvendigvis svargaranti fra min side. Så jeg svarer kun, hvis noget er presserende. Så burde den der work-life balance fungere. Husk I også at nyde livet derhjemme!

20130719-101901.jpg

I went to the dark side

Her forleden bestilte jeg dælme to PC’ere til arbejdet. De er nu på vej. Kulminationen af længere tids overvejelser omkring at skifte til den mørke side. Fra Mac til PC. Mine overvejelser startede, da jeg skrev speciale. Der kunne jeg mærke det. At det faktisk var mere effektivt at arbejde på en PC. Jeg tastaturerede løs og specialet tog sin form, mens min underbevidsthed prøvede at fortælle mig, at jeg et eller andet sted kunne lide at arbejde med en PC. Nu handler det jo naturligvis også om hvilke programmer, der er ens bedste venner, når man arbejder. Mine arbejdsopgavers natur er Word og Excel – til dels også PowerPoint, når det handler om præsentationer. Og disse Microsoft-baserede programmer tager sig elendigt ud på Apple. Klart nok, når Microsoft egentlig ikke kan lide Apple. På arvefjende-måden. Havde en lille snak med en af de andre på N26 i dag om at det nok var noget med, at de kreative kunne lide at scrolle rundt med musen på en iMac. Mens arbejdshestene foretrak at hamre derudaf på en gedigen PC, der ikke just gør sig til rent skønmæssigt, men som er funktionel ud til fingerspidserne. Nå, men nu glæder jeg mig til at arbejde med mit nye arbejdsredskab. Skal endda se på hvordan vi kan integrere forskellige professionelle Microsoft baserede platforme med hinanden. Uha. Så det er derude hvor jeg er nu. Hjemme sværger jeg stadig til min 4 år gamle 15″ MacBook Pro, der stadig er topfunktionel og lækker-lækker. Og jeg er også stadig BFF med min iPad og iPhone, som simpelthen er revolutionerende produkter… men angående det at være produktiv, der er jeg dælme gået over til den mørke side. Gad vide om det ender med, at jeg skiller mig af med alle Apple-produkterne, mens tid endnu er? Måske før de rasler i værdi, fordi flere tænker som mig? Måske fordi karismatiske Jobs har stillet træskoene og arvtageren ikke er fundet? Måske som forbrugernes boykot af Apples forretningsmodel, der dybest set handler om at få os til at punge mest muligt ud?

Lad os nu se.

Opgør med normaliteten

Skærmbillede 2013-07-08 kl. 18.50.25

I Norge er der en ung fyr med muskelsvind, der har poseret foran kameraet uden en trevl på kroppen. Her er linket til den danske artikel på Facebook, og så har han også en blog. Jeg tænker straks på danske Henrik Silvius, der også gør som han vil – forfølger sin modeinteresse og er homo, så det batter. Så skide være med at han sidder i kørestol; han har totalt styr på clutch’en og de spidse laksko. Hans blog findes her. Jeg synes det er så fedt at læse om folk, der i den grad rykker ved andres verdensbillede. Og især inspirerende er det at de står frem med deres klare indstilling til livet; at vi skal få det bedste ud af det vi har. Hvad vi så end har. Nogle mennesker har mere end andre. Andre har mindre end de fleste. Hvis jeg skal være i det filosofiske hjørne, tænker jeg, at de allermest heldige mennesker ikke nødvendigvis er dem, der har alt, men dem som er dygtigst til at få det bedste ud af hvad de nu engang har at gøre godt med. Det er da en fantastisk gave at have. Det mest begrænsende, jeg overhovedet kan forestille mig, er at stræbe efter noget, man aldrig kan få. Ham vores norske ven mener, at kroppen er opreklameret. For mit vedkommende er det hørelsen der mangler, og jeg mener selv, at man kan sige så uendeligt meget mere end det talte ord. Det er det, der er mellem ørerne, der gælder. Ikke det, der er (eller ikke er) inde i ørerne. Og de fleste handicappede har, trods fordommene om det modsatte, jo tankevirksomheden i orden, så nogle gange er det eneste, der skal til, lidt accept og respektfuld støtte, og så kan handicappet sagtens overkommes. Og nogle gange er handlinger også langt mere værdifulde end ord alene. Som f.eks. den unge fyrs valg omkring at eksponere sin nøgne krop. Kunne altså være sejt med en ny handi-power bevægelse med unge handicappede, der repræsenterer alle mulige former, farver og udfordringer. Unge, der sætter spørgsmålstegn ved vores frygt for at stikke ud – og ved hvorfor vi altid med vold og magt skal passe ind i de begrænsende kasser for det, der kaldes normalitet.

Strandliv

Faktisk først i dag, at jeg har rundet stranden i selskab med søster og lillebitte nevø – bor ret tæt på Svanemøllen strand, så kunne egentlig godt gøre det lidt oftere. Gad godt være sådan en type, der bader i Danmark. Men dertil er jeg nok lidt for meget pivskid. Hader alt hvad der er koldt, og danske farvande er ikke just det varmeste sted at sænke sit luksuslegeme ned i. Må arbejde på at blive mere hårdfør i august! Billedet viser mine nye Reef følgesvende i bling-blinget leo. Man kan vel nok godt være lidt posh i klipklappere.

20130707-151641.jpg

Liv i bloggen

Der er vitterligt ikke ret meget gang i bloggen fra min side. I dag tænkte jeg, at jeg savnede at kunne kværne gennem en masse hyggelige blogs – det er som om internettet har nået et stadie, hvor alle er mere bevidste om hvad man smider på. Og så holder man tankerne for sig. Har lige på Facebook (=en bloggedræber for mit vedkommende) efterlyst fede blogs, så det gør jeg også her. Og de skal være i hyggekategorien, men på den velskrevne og inspirerende måde. Måske skulle jeg også være mere aktiv blandt den 1% der bidrager med indhold efter 90-9-1 reglen, som var meget oppe for en 10 år siden (90% kigger, 9% kommenterer og 1% producerer indhold). Hm, måske Facebook app’ens placering på min iPhone skulle erstattes med min WordPress app? Lad os nu se – nu skal jeg på stranden og arbejde på lidt sund tan, så jeg er bare en lille bitte smule mere klar til græsk øhav om en lille uges tid!