Feriepost

Hilsen fra græsk ø, hvor alt foregår i slowmotion og i lækkerhed. Hvis jeg var fotograf, ville jeg gå fuldstændig amok i interiorbilleder, der kunne sælges til diverse boligmagasiner. Seriøst, finanskrisen kan ikke ses fysisk her på Sifnos. Det er egentlig lidt af en gåde, hvordan de får det hele til at køre rundt, for man kan godt mærke et lille fald i feriegæsterne, så der altid er god plads. Ikke at det gør noget, for her handler en god ferie ikke om antallet af mennesker. De fleste cafeer er opdaterede efter sidste skrig i designbranchen. Oftest i douce middelhavskulører, men på den helt rigtige måde. I går fandt vi en ny cafe, hvor den gennemgående farve er gul – fantastisk kontrast til det turkise vand, som omgiver hele cafeen. Der fik vi en burger, der kan måle sig med dem derhjemme, og i dag planlægger vi at hænge ud på liggestolene ud til en lille badebro, der går fra cafeen. Med wifi naturligvis, så ligger hele verden jo fuldstændig i vater. Så jeg er på, men der er ikke nødvendigvis svargaranti fra min side. Så jeg svarer kun, hvis noget er presserende. Så burde den der work-life balance fungere. Husk I også at nyde livet derhjemme!

20130719-101901.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *