Opgør med normaliteten

Skærmbillede 2013-07-08 kl. 18.50.25

I Norge er der en ung fyr med muskelsvind, der har poseret foran kameraet uden en trevl på kroppen. Her er linket til den danske artikel på Facebook, og så har han også en blog. Jeg tænker straks på danske Henrik Silvius, der også gør som han vil – forfølger sin modeinteresse og er homo, så det batter. Så skide være med at han sidder i kørestol; han har totalt styr på clutch’en og de spidse laksko. Hans blog findes her. Jeg synes det er så fedt at læse om folk, der i den grad rykker ved andres verdensbillede. Og især inspirerende er det at de står frem med deres klare indstilling til livet; at vi skal få det bedste ud af det vi har. Hvad vi så end har. Nogle mennesker har mere end andre. Andre har mindre end de fleste. Hvis jeg skal være i det filosofiske hjørne, tænker jeg, at de allermest heldige mennesker ikke nødvendigvis er dem, der har alt, men dem som er dygtigst til at få det bedste ud af hvad de nu engang har at gøre godt med. Det er da en fantastisk gave at have. Det mest begrænsende, jeg overhovedet kan forestille mig, er at stræbe efter noget, man aldrig kan få. Ham vores norske ven mener, at kroppen er opreklameret. For mit vedkommende er det hørelsen der mangler, og jeg mener selv, at man kan sige så uendeligt meget mere end det talte ord. Det er det, der er mellem ørerne, der gælder. Ikke det, der er (eller ikke er) inde i ørerne. Og de fleste handicappede har, trods fordommene om det modsatte, jo tankevirksomheden i orden, så nogle gange er det eneste, der skal til, lidt accept og respektfuld støtte, og så kan handicappet sagtens overkommes. Og nogle gange er handlinger også langt mere værdifulde end ord alene. Som f.eks. den unge fyrs valg omkring at eksponere sin nøgne krop. Kunne altså være sejt med en ny handi-power bevægelse med unge handicappede, der repræsenterer alle mulige former, farver og udfordringer. Unge, der sætter spørgsmålstegn ved vores frygt for at stikke ud – og ved hvorfor vi altid med vold og magt skal passe ind i de begrænsende kasser for det, der kaldes normalitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *