Københavnerne

Her forleden fik jeg fingrene i denneher bog hos Arnold Busck. Og lige siden har jeg siddet som klistret til bogen. Læx coffee table, der handler om min absolutte yndlingsby og alle byens små charmerende hood’s. Hele 11 stykker fra Østerbro til Sydhavn, Amager til Nordvest og alt det der i mellem. Masser af læselir.

Og så er bogen skrevet i et fantastisk kærlig-ironisk toneleje, der hudfletter indbyggerne i hvert kvarter. Her fx om Nørrebro, så rammende, bidende sjovt:

Der er tre ting at gøre i kompromisets navn. 1. Indrette en grov landbohusholdning i sæson suppleret med croissanter fra Claus Meyer i Jægersborggade og surdejsbrød fra Nordisk Brødhus i Rantzausgade med den birkefyrede italienske ovn. 2. Købe et sommerhus så børnene kan få røde kinder. 3. Sætte dem i udflytterbørnehave, så de efter 30-40 minutter i bussen kommer ud i naturen, hvor forældrene ikke selv vil bo. På den måde tager børnene sig af pendlingen, mens forældrene cykler på arbejde eller sætter sig ned på den nærmeste kaffebar med den bærbare. Om formiddagen sidder halvdelen af gæsterne med ansigtet i en digital skærm, koncentrerede i en biblioteksagtig stemning. Afdæmpet ung mand med fuldskæg og kasket, gammeldags seler hængende løst om hofterne, langer deres cortados over disken.

For alle, hvis små urbane hjerter banker for København, læs den!

Desværre synes jeg ikke, forfatteren rigtig kom ind på livet af Østerbro, fordi hun kun fokuserede på speltparadiset indre Østerbro. Mit hood burde have fået lidt opmærksomhed også, men jeg tror faktisk ikke at “vi” passer ind i 2100 Spelt, os, der bor herude i kvadratet Østerbrogade/Jagtvej/Lyngbyvej/jernbaneskæringen, post-Fælledparken, lige op til Lyngbymotorvejen eller vejen op til Whiskybæltet. Men jeg håber “vi” kommer – ligesom Sydhavn gennem de seneste 120 år har undergået helt vilde forandringer fra at have været enge til arbejdere til nyrige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *