The Walking Dead

Spørg mig, hvad min guilty pleasure er, og jeg skal sige dig det! Lige nu er det AMC serien The Walking Dead, der tryllebinder og fascinerer mig. Første gang jeg så et afsnit var på Netflix, og jeg var op til flere gange ved skrigende at klappe min iPad cover i og så ikke turde åbne igen i frygt for at en zombie skulle springe ud af skærmen og flå en luns af min hals. Men stille og roligt vænnede jeg mig til alle de her underlige, langsomme og ekstremt ulækre tidligere-mennesker. Og så fandt jeg da også Shane (en af hovedpersonerne i de første par sæsoner) ret fræk, også selv om han ikke ligefrem spillede et af Guds bedste børn. Frække fyre er klart et fast must i alle serier. Men jeg ville nok sige at Shanes karakter i serien kæmpede med at bevare menneskeligheden i en verden, der fra dag til dag mistede sin uskyld. Og i The Walking Dead er der mange tabere. Og fascineret af dette fik jeg dermed set hele sæson 1 og sæson 2. Og nu vil jeg have mere. Som en zombie vil have levende kød. Nu er jeg i gang med at marathon-konsumere sæson 3, så jeg kan nå at springe på DR3s fremvisning af sæson 4. Det er nu eller aldrig. Første afsnit bliver taget af DRs webTV om under en uge. I sæson 3 og 4 skulle der opdukke nye farer, som jeg end ikke kan forestille mig. Det er svært at sige præcis, hvad det er, der fænger mig ved serien. Det er et eller andet med hele det apokalyptiske univers, hvor der bare ingen redning er, og hele menneskeheden er totalt fortabt. Undtagen de sidste overlevende, der kæmper en urimelig kamp for overlevelse og kun kan erindre brudstykker fra den verden, der engang var. Og de børn der eventuelt fødes har ingen fremtid. Gys. Da jeg læste film- og medievidenskab havde vi en professor, Torben Grodal, der havde skrevet tykke, kloge bøger om, hvordan film faktisk kan fremkalde fysiske reaktioner. Glæde, sorg, frygt, ophidselse. Og det kan jeg da bande på at The Walking Dead leverer. Man sidder der med hamrende hjerte og blod, der ruller rundt i kroppen. Så lever man! Men ulempen ved at se den serie er, at min fantasi har fået ny næring til at gå amok. Nytårsaften i et sommerhusområde, og vi står ved skovbrynet og kigger efter fyrværkeri – undtagen mig, der ikke kan lide at i lettere fuldskab stå for tæt ved træerne. Mig, der skal ned og hænge vasketøj op i vaskekælderen og pludselig kan se for mig, hvordan der vælter zombier ind for enden af den lange gang. Og de kan nogen gange være overraskende hurtige på fødderne. Det er ikke altid godt at have en fantasi, der lever sit eget liv. Men nu må vi se efter at jeg har nakket sæson 3 og 4! Ser du også The Walking Dead? Hvorfor er du eventuelt fascineret?Skærmbillede 2014-01-16 kl. 22.50.36

2 tanker om “The Walking Dead”

  1. Jeg har også set sæson 1 og 2 og vi vil meget gerne se 3’eren så snart vi kan få fat i det. Og hvorfor det kan jeg ikke svare på. Synes også det er megaklamt og har også flere gange slukket for tv og tænkt hvad faen, men alligevel skal man bare se den næste og næste afsnit. Jeg føler også serien på en eller anden måde minder en om at man skal sætte pris på ens liv og at man skal tage vare om det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *