Døve rollemodeller – vi er mange!

Så var vi lige nogle, der blev lidt lange i ansigtet af at læse Politikens artikler med de flatterende overskrifter: “Døve indtager uddannelser uden tolk“, “Asta er snart student: Jeg føler mig overhovedet ikke døv” og “Overlæge: Det er jo et mirakel”. Artiklerne fokuserede meget på hvilket mirakel CI (nyt avanceret høreapparat) er og at man så ikke længere skal være døv og bruge tegnsprogstolk – og at man nu kan få en uddannelse, selv om man er født helt uden hørelse. Fint nok.

Men det er der jo ikke den store nyhed i. Vi er mange døve, som gennem 90’erne, 00’erne og 10’erne (tolkeuddannelsen startede i 1986) har fået videregående uddannelser og er gode samfundsborgere med jobs, familie og alle de her andre succeskriterier som vi danskere, det lykkelige folk, nu engang måler hinanden efter. Og det er lykkedes i samarbejde med vores super professionelle tegnsprogstolke. Uden at genere andre overhovedet – måske har vores medstuderende endda fået udvidet deres horisont omkring hvad man kan, hvis man vil – selvfølgelig i samarbejde med tolke.

Derfor er det så ærgerligt, hvis de her noget ensidige artikler fra Politikens side er medvirkende til at forældre til døve børn i dag måske ser det som en falliterklæring hvis deres barn måske ikke helt lykkedes med CI. Citatet: »Ja, at man kan hjælpe gruppen af døve med det, der i dag er blevet et ukompliceret rutineindgreb, det er er historisk« er med til at forstærke billedet af at CI sikrer succes “på trods af” at man er født døv.

CI er en løsning for mange, men vi er mange fra årgang 1965-1995, hvis “succes” er baseret på en anden model med tegnsprog – og vi ved, at der fortsat er mange, der vil få helt vildt meget ud af tegnsprog.

Og det værste ved det hele er, at sådan nogle artikler er vand på kommunernes sparemølle. Det rammer så os alle, om man så er døv og bruger tegnsprog eller er døv med CI og klarer sig ved hjælp af mikrofoner mv. Der er ingen lette løsninger, CI kræver enormt meget fokus. Udviklingen de sidste 10 år er gået så stærkt. Døveskolerne er allerede mere eller mindre lukkede og de fleste børn er spredt for alle vinde i inklusionens hellige navn. Jeg tror skam det fungerer for mange. Desværre ikke alle, men det taler vi helst ikke om. Jeg håber at alle CI børn og familier får al den støtte de skal bruge, for det er der ingen tvivl om, at der er behov for!

Jeg og mange andre døve er dog efterhånden begyndt at frygte at næste step er, at der bliver skåret ned på tegnsprogstolkning. For hvis man allerede har lagt mange offentlige kroner alene i en CI operation, hvorfor så blive ved med at bevillige penge? Der er jo ingen døve tilbage? Og hvis CI og genoptræning så af forskellige årsager ikke virker – hvad så, er der en plan B klar? I Danmark har vi helt seriøst verdens bedste tolkesystem (med de andre skandinaviske lande lige i hælene) med tolk til det meste. Jeg vil faktisk skyde på, at danske døve, trods vores meget lille antal (omkring 4000) er de mest veluddannede og succesfulde døve i hele verden!

Så det er lidt svært at lade være med at tage disse artikler som en personlig tilsvining af at være døv. Men jeg kan godt se, at det måske kan være svært at visualisere for sig, at døve sagtens kan være kloge, sociale, søde og succesfulde, når man aldrig har set nogen døve. Vi mangler gode døve rollemodeller, der gider stå frem for at balancere billedet. Så derfor skrev min veninde Cathrine og jeg denne statusopdatering på Facebook:

Det her piece of crap fra Politiken gider vi altså ikke stå model til. Fantastisk med CI, men hvorfor er det altid på bekostning af at der skal peges fingre af døve og tegnsprog? Der er også succeshistorier med “vores” model. Hilsen Cathrine, cand. mag i moderne kultur og kulturformidling og Mette, cand. it i E-business, begge stokdøve, begge glade tolkebrugere og lige så glade samfundsbidragsydere med gode fuldtidsjobs. Det handler ikke det der flyder ind i øret men det der flyder mellem ørerne! Kære avis, mangler I ikke et par nuancerede mod-cases? Vi har i denne update tagget alle stokhamrende døve, tegnsprogsbrugende universitetskandidater og bachelorer, som vi kender, for ikke at tale om de sindssygt mange dygtige, utaggede døve professionsbachelorer og ildsjæle!
Skærmbillede 2014-02-23 kl. 12.35.17

Vi taggede cirka 30 døve med universitetsbaggrund og fra årgang 1965-1995 cirka. Tilføj her alle de andre døve, der har øvrige uddannelser – og helt almindelige, gode liv efter de parametre vi måler det gode liv på. Der er i alt 28 delinger og over 185 likes, mange fra vildfremmede mennesker. Alene på min egen statusopdatering. Nu skriver jeg også det her på bloggen, så vores “modkandidatur” ikke forsvinder i Facebooks mange statusopdateringer. Man kan sagtens være sej, selv om man ikke kan høre! Tolerance, tak!

Jeg stiller meget gerne op som rollemodel, Cathrine gør også, og der er lidt at vælge mellem hvis man leder efter en døv rollemodel: Lingvister, sociologer, arkitekter, psykologer, cand.mag’ere, ingeniører, cand.merc’er, jurister, revisorer, dataloger – for ikke at tale om lærere, socialrådgivere, pædagoger, bygningskonstruktører – og så håndværkere af alle slags og alt det løse. Alle sammen stokdøve, tegnsprogsbrugende og glade!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *