L61

Jamen, det er helt vildt. Loven L61 om varetagelse af dansk tegnsprog blev i dag vedtaget i Folketinget. Jeg siger bare: FAN-FUCKING-TASTISK! Vi er så sindssygt mange døve, hørehæmmede og øvrige tegnsprogsvenner, der slet ikke kan få armene ned – en anerkendelse af vores sprog er en anerkendelse af at dansk tegnsprog er et sprog (og ikke en krykke) og ikke mindst en anerkendelse af os døve/HH/diverse som hele, kommunikerende mennesker!

I loven står det sort på hvidt at dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik, syntaks og udviklingshistorie. At dansk tegnsprog tales og anvendes af flere tusinde døve og hørehæmmede, deres hørende pårørende og fagfolk.

Loven betyder i praksis, at der bliver oprettet et selvstændigt Dansk Tegnsprogsråd med sekretariat placeret hos Dansk Sprognævn. Dansk Tegnsprogsråd får til opgave at fastlægge principper og retningslinjer for arbejdet med at følge dansk tegnsprogs udvikling herunder indsamlingen af nye tegn, tegnforbindelser og tegnanvendelser. Tegnsprogsrådet får desuden til opgave at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog.

L61

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *