Ned i fødderne

Ikke mere fysisk dovenskab eller slendrian til mig. Nu vil jeg bevæge benene med jævnlige mellemrum. Har faktisk næsten glemt hvad det vil sige at have fødder. Så hermed indfører jeg to cykelfrie hverdage om ugen, hvor jeg spadserer afsted på arbejde på de små flade konvolutter. Underlagt en streng dogme; Ingen anvendelse af hverken motoriserede eller hjuldrevne transportable hjælpemidler til at supplere kroppens fremdrift. Inspireret af min veninde, der troligt og stædigt defilerer afsted på arbejde hver eneste freaking dag. Hun står op tidligere og så er det bare afsted i fri trav. Hun går – til alt. Så overskudsagtigt. Det samme skal jeg til at gøre. I et mindre målestok dog. Små skridt. Små slag. Jeg bor godt nok i et af købstadens mindre kulturelt lødige områder, men så kan man jo bare catche op med nyheder og deslige på sin iPhone, mens benene forcerer de kedsommeligste, motordominerede færdselsårer som f.eks. Nørre Allé. Og omvendt har det sine absolutte kvaliteter at promenere op og ned af spraglede gader som eksempelvis Nørrebrogade. Og sikke man spotter andre menneskers gøren og laden. Man kan jo peoplewatche helt vanvittigt meget, mens man bare spankulerer derudaf. Og holde øje med alle de nye steder, der med jævnlige mellemrum popper op i gadebilledet og tilfører byen lidt nyt, eller så da bare lidt mere af det samme.  Og mon ikke sådanne små urbane ørkenvandringer kan sætte gang i ideer og inspiration til bloggen og diverse? Og ved at gå kan man komme lidt væk fra hovedet. Komme i kontakt med kroppen og ikke mindst ned i fødderne! Helt gratis. Sikke et genialt koncept.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *