Sommerhusinspiration

IMG_0038
Sommerhuset set udefra. Vi skal også have malerkosten frem på et tidspunkt!

I morgen skal jeg op til sommerhuset i Kulhuse. Har ikke været deroppe i to uger. Så jeg glæder mig dælme til at komme op til skovens friske luft, lufte ud og fyre godt op i brændeovnen.

Weekendens mission bliver at vise min veninde hytten og at vi skal gå en tur i Nordskoven. Og i den praktiske ende satser jeg på at få malet murstenene omkring pejsen og forhåbentlig også give toilettet samme tur. For nu skal huset altså ikke have institutionsgule mursten eller halvfjerdserorange toilet længere.

Og så har jeg købt nogle lyserøde/natur tæpper som gulvet vil elske.

Jeg har lige ryddet op i min Pinterest og sorteret de billeder, der tidligere bare lå hulter til bulter, i disse fem temaer i allerbedste magasin-style:

  1. Moderne mormor
  2. Udeliv
  3. Nordisk
  4. Svensk sommeridyl
  5. Skovtema

Lyder alt ikke bare mere cool i kategoriseret form? Moderne mormor skulle være the shizzle, det siger Bolig Magasinet i hvert fald!

Pinterest rummer helt abnorme mængder af inspiration, så det er svært at lægge sig fast på en stil – men jeg tror jeg vil køre efter moderne mormor indenfor og så en blanding af nordisk og skovtema udenfor.

Skærmbillede 2015-01-29 kl. 22.11.49

Blogs om at ikke-høre

Så har jeg lige kastet nogle bolde lidt rundt forskellige steder på Facebook for at finde ud af, hvor man kan finde blogs, der handler om at være ikke-hørende, eller hvordan dælen man nu definerer sig selv. Jeg er jo selv så døv som man overhovedet kan blive, så jeg er helt oppe og ringe i den ene ende af hørespektret. Men det er meget bredt, og folk findes på alle steder på “linjen”. Og jeg synes altid, det er spændende at læse om folks liv og erfaringer. Følger cirka en million blogs, der ikke handler om det, men jeg følger også enkelte blogs, der handler om “ikke-høre-temaet”. Og der findes med garanti en masse mennesker derude, der gerne deler af deres tanker, viden og erfaringer. Så håber at min lille efterlysning bærer frugt, og at jeg kan få samlet og delt en oversigt med blogs, der har “ikke-høre” temaet som fællesnævner.

Tirsdag aften

Efter at have gennemført et marathonmøde (kender I det med, at man er så træt, at man næsten ikke kan slukke for sin arbejdscomputer og tage hjem, men bare sidder og vegeterer foran skærmen med åben mund og polypper?) kravlede jeg hen i SuperBest, fordi jeg gerne ville forkæle mine kræsne smagsløg og for at tanke op med noget småt, delikat mundgodt til tv-aften (det er en 5-dag og ikke en 2-dag, hvilket retfærdiggør min lettere desperate handling på gerningsstedet). En anden retfærdiggørelse var, i gerningsøjeblikket, at alt skulle lines op til onsdag aften. Onsdag aften er nemlig for tiden en ganske lækker tv-aften hos DR. Rigtige Mænd og Klædt af hitter her i casa Mettisma. Jeg kan bare så meget identificere mig med de antihelt’ede jyske håndværkere og deres antipati mod alt for meget grønt i maden og alle unødvendige bevægelser. Også deres lettere skepsis mod ham den oversunde, vævre lille coach-type fra Københavnstrup. Men nu vil jeg i virkeligheden jo gerne inspireres til at være sundere, og det skal d’ herrer jo også. Så jeg sidder foran sofaen og lider sammen med dem. Med chokolade til. Og Klædt af er godt på den måde, at jeg personligt får tænkt lidt over forbrugerismen set gennem andres øjne. Hvis jeg blev ribbet for alt, ville jeg klart starte med tøj og så seng. Men derefter bliver det interessant. Hvordan vil man prioritere hvad man reelt har brug for og hvad der er nice to have? Og hvorfor går vi egentlig ud for at shoppe, hvis det bare er for at score noget med hjem? Nå men krøllen på den her historie er, at jeg lige har opdaget, at det faktisk ikke er onsdag, men tirsdag. Men hvad dælen, jeg snupper en go’ kop kaffe akkompagneret af en marcipan/nougatæg. I selskab med nogle dameblade, eller måske Girls sæson 4 på HBO. Håber I får en hyggelig tirsdag aften derude.

5:2 – sæt i gang!

Januar er næsten gået, og jeg er naturligvis ved at fucke samtlige af mine “det-er-ikke-noget-vægttab-men-fokus-på-sund-sjæl-i-sund-krop” projekter godt og grundigt op. Men nu skal der nye boller på suppen, og jeg har igen spændt hjelmen. Jeg er i dag hoppet på 5:2 tingen efter lidt succes i starten af januar. Og det skal være 5:2. Jeg er personligt stået af alt det der 2010’er halløj omkring palæo, LCHF og fanden og hans pumpestok. Hvad dælen er det for nogle mennesker, der spiser blomkålsris? Spis dog rigtige ris, for dælen! Og risene skal dælme være hvide. Ja helt kridhvide! Lad os slå korsets tegn. Bare for at vise lidt ærefrygt. Men det der 5:2 er et koncept, jeg et eller andet sted kan relatere til. Det handler jo strengest taget jo bare om at fyre flere kalorier af end man indtager. Simpel matematik (også selvom jeg var langt bedre til at lade som, end reelt at praktisere dengang jeg ikke kunne komme udenom det der at gå til matematik). Det simple består i, at man med 5:2 bare holder munden lukket. Hermetisk lukket. I gamle dage hutlede folk sig gennem dagevis uden mad. I dag dør folk omvendt af alt for meget mad. Vores kroppe kan godt køre lidt på reservetanken ind i mellem. Og så skal man ikke gå rundt og bruge energi på at kreeere små hapsere og spise hver 1,5 time. Vi mennesker er jo heller ikke drøvtyggere. Men nu hvor det er sagt, er det måske lidt barsk kost helt frivilligt at skulle gå gennem en dag, hvor en kollega har valgt at servere romkugler og flødeboller på arbejde. Naturligvis lige præcis dér, hvor man som kontormus ved at gå sukkerkold og begynder at crave alskens lækkerier. Jeg præsterede dog at sidde og hygge med, kun med en tør kop sort kaffe. Uden mælk, uden sukker, uden noget som helst til. I skrivende stund holder jeg tankerne og hænderne beskæftigede ved at blogge, men lige om lidt lægger jeg mig selv i seng. Og når jeg igen slår øjnene op, så skal der frådes morgenmad. Smart. Så gentager vi stuntet igen på onsdag eller torsdag, og så troligt hver eneste uge indtil mine deller ikke længere intimiderer mig. Så 5:2, sæt i gang!

At komme ud og at blive genkendt

Her forleden var jeg inde i Københavns centrum og tjekke butikker ud. Det er cirka 10.000 år siden jeg har gjort det, fordi jeg har levet i sådan en sommerhus-boble, hvor dresscoden jo er grimme bukser og praktiske støvler – og en islandsk sweater, indtil der er kommet gang i brændeovnen. En veninde havde engang nævnt, at Metter var sådan nogle gæve, praktiske bondetyper med fletninger og en bastant gang. Måske er det blevet mig? Moi? Men nu vil jeg også gerne investere de fleste af mine spareskillinger på først og fremmest at høvle sommerhusets dyreste boliglån af, dernæst gøre sommerhuset toplækkert. Nåmen her forleden tog fanden alligevel ved mig, og jeg strøg ind i City og vimsede lidt rundt i den meget smarte del af Strøget for at se hvad der hittede på modefronten. Bare sådan en lille opdatering. Alt skal jo ikke gå op i det sommerhus. Jeg havde tidligere (måske sidst jeg overhovedet havde bevæget mig i City) været inde i en butik og der faldt jeg over et par fine, meget fornuftige vinterstøvler fra Angulus. Ja, nu hvor jeg er blevet Mette Praktisk, ikk? Dem fandt jeg så igen, nu nedsat, og nu hvor der var udsalg, var der bare om at slå til. Og de var nu også meget lækre, bløde, sorte og ok cool faktisk til trods for fod-formen. Da støvlerne skulle lægges til side, afslørede ekspeditricen at hun kendte mit navn. Jeg var sådan rimelig WTF? Hvordan dælen ved du hvad jeg hedder? Indtil hun tilføjede: Fra bloggen. Dælme om der ikke var en, der læste min blog? En, der kendte mig? Fra bloggen? Jeg troede seriøst, at min blog var stendød og begravet. At den var kommet ud for en stille død. Nu er det jo lissom også min egen skyld, fordi jeg ikke blogger så tit mere. I forhold til andre, der blogger hele tiden. Der er jo sådan cirka 10.000 20-25-årige trunter, der blogger med samme frekvens som vi andre skifter underbenklæder. Men det var dælme rart at vide, at man stadig havde en smule eksistensberettigelse i blogosfæren. Trods alt. Og hvis nogen har kunnet huske, at jeg er døv, så er det jo nok heller ikke så svært at gætte, at jeg er den Mette fra bloggen. Jeg nyder her godt af Deaf Gain – døvefordelen. For ikke længe siden var der en anden, der skrev i en kommentar, at hun havde set en ven og mig sidde og kaffe et sted på Østerbro. Hvilken blogger bliver ikke lidt små-lun af at blive genkendt? Min absolutte yndlingsblogger lige pt. som også er 30+ og hedder Mette – Marie Lei Lange, hende med krapylerne (og som skriver intet mindre fucking fabulous) – hun deler krammere ud! Måske skulle jeg også?  Men nu er jeg så blevet inspireret til at dele lidt strøtanker. Det er jo trods alt ret skægt at sidde og finde på noget at skrive, vælge ord og file dem til. Den disciplin, synes jeg, trods alt, kræver lidt kreativitet, finesse og håndværk. Jeg leder altid efter flere blogs, hvor bloggeren går op i noget så basalt som at formulere sig. Dernæst skal jeg også huske mig selv på, at det hele ikke skal gå op i brændeovn og islandske sweatre om vinteren og bar røv om sommeren. Skal trods alt stadig se at komme lidt mere ud i min egen by og bidrage med mit til at få sparket Danmarks forbrug lidt i gang.

Væg til væg gulvtæppe

Bare sådan et inspirationseksempel... det på gulvet er sisal!
Bare sådan et inspirationseksempel fra Pinterest… det på gulvet er sisal!

En af de ting, jeg syntes var rare i sommerhuset i weekenden, var faktisk, at der var tæppe på gulvet. Så det ikke var så koldt for fødderne. Mit sommerhus har lige nu de allergrimmeste gulve; nogle steder er der lagt noget nyt klikgulv, der ser så kunstigt ud ud. Andre steder, i det ene soveværelse for eksempel, er det originale gulv bevaret (brædder), køkkenet er prydet af et skævt laminatgulv og så eksisterer der et noget småklamt væg til væg tæppe i “entreen”. Toilettet har også originale gulve. Så planen er, at der skal ensrettes i hele hytten; kunne sikkert godt få held med at få originalgulvene frem og så behandle dem. Men så ville det helt sikkert blive en pivkold fornøjelse for de arme fødder. Så nu har jeg overvejet om et lysere sisaltæppe på væg til væg måden skulle være sagen. Skulle være noget godt naturmateriale til sommerhuse. Det vækker lidt minder om firserne frem. Små børnefødder på noget kradsende tæppe. Men måske man kan style sådan noget sisal på en fed måde, så det bliver luftigt og sommerhusagtigt. Med mindre, fine tæpper ovenpå. Noget med lidt lyserødt i a la det her tæppe fra House Doctor. Nogle meninger?

Ad0330

Sommerhus i Jylland

Denneher weekend er jeg med veninderne i sommerhus ved Hvide Sande. Længere vestpå kan det ikke blive. Sommerhusene her er anderledes i forhold til dem jeg kender til, ligesom landskabet også er det. Bølgede klitter, vesterhavsvind, meget himmel og blå farver. Pæne, store, velfriserede huse med alle tænkelige faciliteter. I kontrast til Kulhuse, hvor alle husene må siges at være unikke hver og en – herimellem mange vakkelvorne huse! Men dejligt at få inspiration til hvordan andre gør med deres sommerhuse. Der er ingen tvivl om at man skal involvere områdets karakter i indretningen. Her er det noget med blå farver, måger og vind. Hjemme hos mig må det snarere blive grønne farver, skovens dyr og ild. Glæder mig allerede til næste gang jeg har tid til en weekend i Kulhuse. Nu skal der snart ske ting og sager med huset!

IMG_0060-0.JPG

Små tanker om tapet

Gosh, det er 800 år siden, jeg sidst har blogget. Det er ikke fordi jeg er afgået ved døden, men fordi jeg simpelthen aldrig åbner en computer, når jeg har fri. Hvem skulle have troet det om mig? Men det er jo det med den besnærende smartphone og med dens kaskader af instant-gratifications, der gør, at jeg ikke bruger computeren i min fritid. Nåmen her sidder jeg, en lørdag aften, rødvinspimpende, damebladslæsende og flødebollespisende (intet ændrer åbenbart sig her i casa Mettisma) – og så fik jeg lige en ubændig trang til at blogge. Sjovt nok kom jeg i tanke om bloggen igen, fordi jeg googlede noget og fandt… mig selv. Ingen ringere end Mebbe.dk i en Google-søgning. Sagen er nemlig den, at mit lille hoved er fyldt med tanker om, hvordan jeg skal tapetsere mine soveværelser i sommerhuset på den allermest nuttede, sommerhus-agtige måde. Så det matcher de friske håndklæder og de små stykker chokolade til gæsterne. Sådan i min fantasi. Og tapeterne skal være sådan noget med temaerne vintage, blomstret, gammelsvensk, tøset… og så kom jeg i tanke om nogle svenske tapetprøver jeg med succes havde klikket hjem for en årrække siden. Kunne godt tænke mig nogle prøver at klaske op. Jeg fandt så sitet igen, men der var ikke rigtig noget, der hittede, så jeg spejder lige videre efter de rigtige mønstre. Må lige tjekke om tapeter stadig er the shit, eller om jeg bare skal holde mig langt fra dem. Men nu hvor sommerhuset er mit indretnings-eldorado no. 1 og hvor intet er forbudt, så burde jeg bare blive i mine lysters vold. Men dobbeltchecker lige for en sikkerheds skyld på Pinterest. Min nye bedste ven. Nåmen det var bare lige det, jeg ville sige. Og ah, hvor var det rart at blogge. Burde jeg overveje at gøre noget oftere. Hej.