Update på Nordskovhuset

Dejlig weekend i sommerhuset. Havde en veninde med, og jeg tror huset faldt i hendes ellers kræsne smag! Vi fik gået tur i Nordskoven, lavet lækker risotto med svampe, pimpet vin og gået aftenstur med pikke i panderne (pandelygter). For ja, det er bulderravende mørkt nær Nordskoven. Ikke en eneste gadelygte i sigte. Herligt og lidt uhyggeligt! Og så fik jeg givet nogle ting væk via Facebook og malet murstensvæggen bag brændeovnen fra gul til hvid. Væggen skal have mere maling, så jeg må tanke maling op i Frederikssund. Og så har jeg købt nogle retro Frandsen Ball væglamper på dba.dk. De er røde! Jeg har ellers en antipati mod rødt i indretningen, men har også arvet noget ægte retro stuff, som er rødt. Så jeg tror jeg tager kampen op med rødt i det ene soveværelse! Vil finde et sejt retro-tapet og male lidt møbler så det matcher. På torsdag får jeg fragtet min seng op i sommerhuset og forhåbentlig også sat i gang med det store vinduesprojekt. Jeg skal have sat nye vinduer og døre op langs facaden, der hvor udsigten er fed, og det skal også åbne op for mere lys og luft. Uh, nu kommer der gang i den. Jeg elsker al form for udvikling! Og der er helt åndssvagt mange projekter i vente.

(null)

(null)

(null)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *