På med vanten

10994226_1561906797429635_6882710741334203346_n

Så er sommeren slut. Både i forhold til sommerferiekalenderen og i forhold til vejret. Solen har tilsyneladende draget sit sidste suk i går aftes, vi ses i 2016. Sommerhuset har på 8 måneder undergået lidt af en vanvidsforandring, som jeg vil dele ved lejlighed. Vinduer, terrasse, gulve, køkken, loftsmaling, facade. Nu er der sgu mere styr på lortet end der er lort på styret. Så jeg er snart mentalt klar til at lukke ned for sommerhussæsonen 2015, som ved vor fader i himlen har været en miserabel sæson, men jeg har altså også nået helt vildt meget med den knaldhytte oppe på toppen af bakken. Og hvad dælen, vi kan jo bryste os af at have verdens allerbedste arbejdsvejr herhjemme i Danmark! For at se glasset som halvt fuldt! Så det er på med vanten, kaffe ned i koppen og 1-2-3-go.  Arbejd, arbejd. Jeg er så klar. For første aften i 800 år har jeg klappet Matilda op og sidder og klimprer efter aftensmad. Min kvindelige intuition kan fornemme at der kommer til at ske spændende ting og sager i andet halvår 2015 og måske første halvår 2016. Måske skulle jeg i den anledning være mere aktiv med de der ord. Fremelske det der kreativtät. Jæs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *