Point of no return

Skærmbillede 2015-09-17 kl. 21.59.41

Så er boligsituationen herhjemme ved at være fikset, således at jeg faktisk er planlagt til først at kunne vende næsen hjemad medio juni 2016! Shit, så er der jo ingen vej tilbage. Hvis jeg ender med stortudende at komme hjem før tid, så bliver det noget med at bo hos mor eller far. Eller i sommerhus. Med mindre jeg også lejer det ud, hvilket faktisk ville være det allermest fornuftige. Men her har jeg ikke lagt nogen slagplan.

Så hvad jeg skal lave fra november 2015 til juni 2016, det er i alt 7 måneder af mit liv, som jeg slet ikke har nogen som helst plan for. Og faktisk ikke resten af mit liv. Alt står åbent. Jeg har stadig ikke lagt nogen slagplan for, hvordan jeg skal tjene til dagen og vejen. Jeg er blevet endnu lunere på tanken om at skrive en bog, og jeg ved lige præcis, hvad den skal handle om, og hvordan jeg skal gribe processen an. Det kan jeg snildt smide et par måneder efter.

Men nu tror jeg ikke, at der er så meget andet at gøre end at afslutte projekterne herhjemme, pakke en lille vadsæk og spadsere ud i den store, vide verden. Med computeren under armen. Måske skulle jeg bruge nogen tid på at blive dygtig til at fotografere. Har altid beundret smukke billeder, men aldrig set mig selv som visuelt kreativ. Fikse websites vil jeg også lære. Og jeg går meget op i helheder og at ting tager sig godt ud. Så måske… måske ikke…

Små projekter. Store projekter. Ideerne står i kø.  Og jeg vil nyde processen.

Tid er en luksus for nogen – og nu har jeg valgt tid til. Penge er noget, der kommer og går. Tid er også noget, der kommer og går – men man får i modsætning til penge ikke mere, når man først har brugt tiden. Shit, det er godt nok tidligt med den midtvejskrise, hva? Evigt rastløs. Måske?

Men jeg ser også det som en sund mulighed for at stoppe op. Og nyde udsigten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *