Flyvefærdig

Fotografi den 20-10-15 kl. 11.30 #3

Så er livet som digital nomade påbegyndt! Sidder i Oslo Gardermoen lufthavn og har et par timer at slå ihjel. Forvildede mig ind i transitområdet, hvor der ingen muligheder er for at shoppe (måske meget godt alligevel) og så var min redning lufthavnens gratis Wi-Fi service og en kop kaffe og en chokoladecroissant. Så kan man jo lige så godt køre lidt business samtidig. Min giga-vanvidskuffert (som kostede lidt skillinger i overvægt) er på vej til Oakland og jeg letter også snart fra Europa og tidszone +1. Tiden inden i dag er strøget så hurtigt afsted. Flere opgaver på arbejdet skal jeg have afsluttet fra USA. Men jeg har fået styr på de fleste fysiske ting. Alle papirer digitaliseret, og så har jeg fået en aftale med en sød kontor-kollega (nu ex-kontor-kollega) om at hun passer sommerhuset som det var hendes eget frem til sommer 2016. Så langt, så godt. Og bilen er sat til salg, selv om vi udviklede en nær relation, håber jeg, at jeg har fået set den for sidste gang. For det er jo rart med lidt finansiering til starten som selvstændig. Lejlighed tømt og udlejet. Og nu sidder jeg her. Har sagt farvel til alt og alle og jeg er totalt klar. På hvad der venter. Oh. Så. Spændende. Det ukendte kan bare komme an.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *