Life Is A Fairytale

I dag har jeg købt disse 3 nuttede Fairytale notesbøger med en dertil hørende pink kuglepen. Mit mobile minikontor består af computer, iPad og smartphone. Og nu også disse fine små analoge indslag.

Måske et kamera skulle føjes til minikontoret? Jeg overvejer stadig om jeg skal satse på at blive dygtig til at skyde lækre fotos. Det er en lille, hemmelig drøm jeg har. For jeg elsker at beundre andres flotte billeder. Kan man mon opøve/fremelske en æstetisk sans?

I dag er første mandag i november. Første dag i mit freelance-liv. Jeg er allerede i gang med mine første opgaver for min første kunde. Når jeg er mere på plads med work-life-balancen skal der flere kunder til. Eller jeg skriver den her bog. Eller starter de her webprojekter. Eller etablerer et nyt, internationalt E-business imperium.

Tanker er toldfri, drømme er gratis. Og så skal jeg også huske at afsætte tid til farver, eventyr og leg. Til kreativitet. Lige meget hvor i verden jeg befinder mig. Ja. Jeg bestemmer nu selv hvordan mit arbejdsliv ser ud. Det er vildt nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *