Berlin-København

Da jeg var barn, havde jeg ofte en drøm, hvor jeg var ude og rejse – meget langt væk – men så midt i det hele tog en ferie fra ferien, hjemme. Og så tilbage til min rejse. 

Lidt samme scenarie udspiller sig lige nu. Jeg befinder mig i Danmark nu. “Hvad laver du her, var du ikke i Berlin?”, er et spørgsmål, jeg allerede nu har fået stillet pænt mange gange. 

Og jo, jeg er i Berlin. Jeg har et sted at bo der, og det har jeg sådan set haft siden den 1/1. Men jo, jeg befinder i København lige nu. 

Det er fordi at jeg er selvstændig, eller freelancer om man vil, og stort set alle mine jobs er i København. Mit netværk her er størst. Minimum en gang om måneden vil jeg derfor være i København og klare diverse møder, opgaver mv. 

Men nu tager det kun 50 minutter med flyver, så et eller andet syret sted, gør det ikke den vilde forskel, om jeg befinder mig i Aarhus eller i Berlin. Det tager mindre tid at tage til Berlin. Og online er der absolut ingen forskel. 

Min mor skrev også: “Lad os FaceTime inden du tager til Berlin”. Men hey kære mor, der er også internet i Berlin. Vi har samme tidszone. Det gør absolut ingen forskel at FaceTime Aalborg-København. Eller Aalborg-Berlin. 

Men nu hvor jeg er her. Det er dog også dejligt at se venner, gamle kolleger, familie og ikke mindst knaldhytten her. Leje bil, afsted, fyre op i brændeovnen som det allerførste. Sidde ved ilden og lade sig varme. Ah, det var skønt. 

Mandag aften tager jeg tilbage i Berlin. Og bliver der så længe som muligt! 

 

En tanke om “Berlin-København”

  1. Vi var i Berlin i sommers med bil, sjovt med fysiske afstande og mentale afstande. Stockholm og især Oslo ligger tæt på os i København, men faktisk er Berlin tættere i afstanden men et helt andet land kulturelt, sprogligt osv.
    Nyd Berlin, vi vil gerne derhen igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *