Fremmed i et nyt land

Jeg synes det er helt vildt spændende, at jeg er så fremmed i Berlin.  Ingen kender mig, jeg kender ikke mange, og sproget er helt nyt.

Bare det at gå i supermarkedet er en eksotisk oplevelse. De har helt andre navne, f.eks. Kaiser, Rewe, Alnatura etc. Vores mere hjemlige Netto, med tillnavnet Lebensmitteldiscounter er dog også at finde her, men bare med et tysk sortiment.

Produkterne i supermarkederne er anderledes. De er for eksempel svært glade for pølser her, og man kan få snackpølser i mange varianter, masser af pålægspølser og så de store wursten til aftensmad. Og teewurst, som er en lettere pinlig gammelmandsspise, som jeg ikke desto mindre holder af.

Sammen med schwarzbrot, altså rugbrød, det kan man også snildt fikse her i Tyskland. Længere væk er jeg så heller ikke…

Og så er der Ritter Sport. I dag fandt jeg dem på tilbud til 0,69 € hvilket svarer til 5,15 DKR. Så kan man godt frygte lidt for sin vægt. Jeg har ladet mig fortælle, at der er et Ritter Sport museum her, hvor man kan give den gas med Ritter Sport.

Alt i alt er leveomkostningerne laver her. Også i forhold til andre tyske byer. Hamburg ligger f.eks. i den tunge ende af prisskalaen.

Så her er der fuld smæk for skillingen!

Ritter Sport til ingen penge... 5,15 DKR per styk.
Ritter Sport til ingen penge… 5,15 DKR per styk.
Giga-spegepølse. En halv meter for lige knap 40 DKR.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *