Som en eller anden farang i det tyske

Det har både sine fordele og sine ulemper, det springe ud og lande i et andet land. Jeg kan faktisk stadig ikke komme mig over, at det er så nemt at pendle København-Berlin. For en årrække siden var der en hel del buzz omkring danskere, der rykkede til Berlin. Den buzz er lidt forstummet, synes jeg, men det er stadig superaktuelt at man kan bosætte sig her, i en by, der er tættere på København end Aalborg er. Og som er cirka en million gange mere spændende, ja altså, undskyld Aalborg, no offence, men du ved jo nok, hvad jeg mener. Her er der kultur og centraleuropæisk historie så det batter.

Og så er det en stor fordel at have en tysk roommate, og sågar en, der bogstaveligt talt ved alting. Fra om spabad virkelig hedder heilbad på tysk (nej, ikke længere) til om det nu virkelig kan være rigtigt, at tyskere elsker at være nøgne i sauna (ja, de er pjattede med det).

Ud over min roommate kender jeg ikke rigtig nogen mennesker, ud over en lille gruppe, jeg røg bong med for et par uger siden (man må være åben for det nye jo) og nej, manglen på kaffedates går mig faktisk slet ikke på. Jeg er nu engang et par stykker over de 30 år, trods min 20-something livsstil (specielt når man sammenligner mig med de fleste af mine veninder derhjemme) så jeg er fuldt berettiget til ikke at danse på bordene hver weekend. Ej, jeg gider det faktisk ikke. Party-folket må hjertens gerne beholde Berghain for dem selv.

Og jeg ved, at jeg er relativt udadvendt – og hvis man ellers spørger pænt, så plejer folk jo at være positive. Og ellers kan man bare tilmelde sig de sindssygt mange events der er i denneher by. Og så gå hen og sige hej til folk, eller sådan noget. På mit hammerdårlige tyske, men nu er det faktisk et kæmpe privilegium at være døv, fordi man så faktisk per automatik har lov til at crashe den tyske fest næsten på lige fod med tyskerne. Du døv, jeg døv. Cool, vi venner!

Så det er egentlig ret ok at være en eller anden farang i det tyske.

Lige nu tager jeg socialt den dog helt med ro og nyder, at jeg kan fordele min tid ligeligt mellem at arbejde som en hest (som freelancer med opgaver, hurra) og så det at spadsere eller cykle byen tynd i mine egne tanker. Prenzlauer Berg (mit hood), Friederichshain, Wedding, Mitte, Charlottenborg, Kreutzberg og Neukölln. På jagt efter #hipsterkaffe og ellers bare masser af nye indtryk. Om aftenen arbejder jeg, eller også læser jeg dælme skønlitteratur eller ser finkulturel streaming TV (host). Så mange tv-serier jeg seriøst er bagud på.

Og savner jeg ind i mellem nogen, der kender mig, er der bare om at hoppe på FaceTime med en kop kaffe, og så er den næsten hjemme. Og savner jeg dansk stuff, så er der bare om at tage Tram’en over til Alexanderplatz, den ultimative stjerne af übersocialistisk 70’er betonarkitektur. Her finder man shoppingarkaden ALEXA – hvor stort set samtlige af de butikker, der også kan findes på en dansk gågade med respekt for sig selv, er repræsenteret på rad og række. Så man fortsat kan være indhyllet i sine sorte gevandter fra Vero Moda.

Cykelmyggen Mette i aktion - zuhause, udenfor porten
Cykelmyggen Mette i aktion – zuhause, udenfor porten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *