Søndag morgen


Så sidder jeg her en søndag morgen, californisk tid, omkring kl. 9 og indtager min morgenmad, som er simpel – brød med peanutbutter, den gode, hjemmelavede Honey Roasted fra madmekkaet Whole Foods, overdrysset med god Valrhona kvalitetschokolade, og så den obligatoriske kop kaffe i en cute keramikkop! Skal absolut ikke andet end at indtage morgenen sådan her, lige præcis så længe jeg lyster. På det seneste er morgenerne blevet mit yndlingstidspunkt på dagen, hvis altså ikke jeg skal skynde mig ud af døren. I weekenderne kører morgenerne på allerlaveste gear, og jeg elsker det. Morgenerne er allerbedst, når de er stille, tænksomme og med masser af kaffe og tid. Læse nyheder, skrive, tænke, kigge i magasiner… uden at skynde sig på nogen måde. Hvis køleskabet er fyldt, er det perfekt med hjemmebag og æg – og hvad man ellers kan diske op med til morgenbordet. Det kommer også an på hvor mange der er at dele morgenerne med. Mit eget selskab har jeg det helt perfekt med, men tosomhed eller flersomhed er også fint – især hvis de andre også er i samme mood som mig. Stille, eftertænksomme og med hele dagen foran sig. Her i San Francisco, hvor jeg befinder mig på min sidste feriedag, har jeg udsigt til den allermest fantastiske morgenvue ud over Noe Valley. Den nyder jeg, inden jeg på et senere tidspunkt beslutter mig for at tage ud til MoMa og blive inspireret af kunst. Det er så dagens mission, inden turen senere i dag går hjem til Danmark, til hverdagen og de morgener, hvor man allerhelst skal ud af døren i en fart for at møde op til nogenlunde fornuftig tid. Og denne gang har jeg masser af peanutbutter og kvalitetschokolade med hjem.

Farvel til København – og et lille, personligt oprør mod det københavnske boligvanvid

Jeg flytter fra København, som jeg har boet i siden 2001, det vil sige de sidste 16 år. Det er lige dele spændende og angstprovokerende. 

Det er lidt som om at mange københavnere mener, at København er det eneste sted, man kan bo. Alt udenfor København er nærmest uland, og man dør en langsom visne-død ved at befinde sig vest for Valby Bakke. København undergår da også en spændende udvikling, og mange – også fra udlandet – vil gerne bo i København.

Sådan har jeg også tænkt meget længe, det med at København er det eneste sted. Men som jeg tidligere har skrevet, begyndte jeg at føle, at min lejlighed ikke længere passede. Det er her, jeg har studeret. Det er her, jeg har tilbragt de seneste 10 år. Med masser af oplevelser. Men nu vil jeg gerne prøve noget andet.

Jeg har købt et sommerhus udenfor byen. Jeg rev nogle måneder ud af kalenderen for at prøve at bo i andre lande. 

Men det var ikke nok. Det var ikke noget andet sted i København, der trak. Jo, det skulle da være flere og lysere kvadratmeter, et spisekøkken og en større altan, udsigt til lidt grønt og mere centralt i byen. Det ville jeg være super frisk på. MEN! Bor man alene, kan man jo slet ikke få noget som helst fornuftigt på ejermarkedet i København. 

Det skulle da lige være 40 m2 ude i Emdrup eller sådan noget. Og det er jeg hvert fald ikke interesseret i, så hellere mine billige 53 m2 på ydre Østerbro. Det er også dette vanvid jeg gør oprør mod ved frivilligt at flytte ud af byen. Der er da mange andre steder udenfor byen, hvor man kan leve! Endda med bedre rammer og til priser man kan betale – så man også har råd til alt det rare.

Min nuværende lejlighed er en billig leje, så billig, at det har været ret svært for mig at flytte, fordi det betyder flere udgifter til bolig. Jeg er single, og prinsen med den fede lejlighed er jeg jo ikke just faldet over. Men det skal ikke stoppe mig. Jeg gider for pokker da ikke at gå og vente på en mand for at flytte over i noget bedre. Vi er jo 1,6 millioner singler i Danmark, og man skal have det godt uanset parforholdsstatus. Så vil jeg da hellere tage skeen i egen hånd og gå i action-mode! 

Til sidst trak udlængslen så meget, at jeg for et par måneder siden loggede mig ind på en boligbytteside på Facebook.

Her fandt jeg et nyere rækkehus tæt på Hareskoven. Sådan et koncept med have og det hele. Udenfor byen, tæt på naturen – smukke Vesterled sø nærmest i baghaven og Hareskoven indenfor gåafstand. Rækkehuset er lidt større end min lejlighed, og meget mere moderne, med spisekøkken, opvaskemaskine og mere lys. Og det er skønt at kunne komme direkte ud i haven, at bo tæt på natur, måske kan jeg endda begynde at ride igen, det kunne være så lækkert.

Mit arbejde ligger i indre København, så jeg kommer skam til København hver dag, så det er ikke fordi jeg forsvinder fra jordens overflade. Det betyder til gengæld mere tid for mig til den daglige transport, men sådan lever mange mennesker jo hver eneste dag. Jeg har en bil, og jeg kan sådan set også cykle på arbejde hver dag. Bonus er, at sådan skal jeg nok hurtigt få has på de ekstra kilo, der er sneget sig ind de senere år.

Sommerhuset skal sandsynligvis sælges, og så får jeg dermed mindre ansvar og mere frihed til at spare op og tage ud og rejse. Der kan jeg jo få dækket storbybehovet, hvis det da overhovedet skulle dukke op.

Om jeg er bange for at fortryde? Ja, for pokker. Jeg er nærmest hunderæd! 

Jeg får jo aldrig nogensinde fat i noget så billigt igen, og mit område er i gang med en spændende udvikling med klimakvarter og mere liv de senere år. København vokser jo, mit område bliver jo gul parkeringszone fra den første marts.  Jo, mange af mine venner bor i København. Og jo, det kan måske blive svært at komme hjem fra fest i København. Men hey, mit behov for at gå i byen ligger efterhånden på et minimum, og mine venner går i øvrigt heller ikke i byen mere, vi er jo blevet voksne alle sammen. Og nej, der er ikke butikker i nærheden af det nye hus, kun en Netto, og nærmeste station er Hareskoven. Men der er svømmehal, natur og heste i nærheden.

Ja, der er mange overvejelser jeg har, og jeg er slet ikke sikker på om det er den rigtige løsning. Men jeg har brug for at prøve det af, og det at have en lejebolig er fleksibelt, for så binder man sig ikke for alvor. Men for at bytte fra leje til leje skal man bo i boligen mindst tre år, så jeg kan først bytte tilbage til København om tre år hvis der er – eller også kan jeg købe en bolig. Går det helt galt, står den på 40 m2 i Emdrup. Og det man ikke dør af, bliver man stærkere af. 

Ja. Jeg glæder mig til at flytte ud af byen. Jeg er klar.

Vesterled Sø

Et livstegn

Og så skete der det, som hele tiden sker – jeg har glemt, at jeg har en blog! Men jeg lever stadig, omend det er længe siden sidst. Engang bloggede jeg rigtig tit, og alt hvad jeg havde på hjerte og i tankerne blev nedfældet her. Men i løbet af de senere år er der jo kommet en selvbevidsthed til, som har været undergravende for at blogge, i hvert fald for mit vedkommende. Arbejde, f.eks. Hvad skal man dele, hvad skal man ikke dele. Hvad nu hvis alle de bloggere, man følger er blevet sådan nogle, der bliver sponsorerede og lever af at blogge – og man sidder bare der og lufter sine tanker. Om alt muligt tilfældigt. Kan man leve op til de andres indhold? Skal man blogge tematiseret, eller skal man ikke? Det med tema tror jeg var ret meget oppe og vende for nogle år siden, men de fleste sprænger vel rammerne for deres temaer hele tiden. Så kan jeg jo det også. For en temablog har jeg vist aldrig haft. Det har bare været mit eget sted på nettet. Og det er egentlig ret hyggeligt at sidde her og blogge. Grunden til at jeg lige pludselig har tid er, at jeg er på ferie, lige nu befinder jeg mig i San Francisco hos min gode veninde, der bor her. Vi sidder og drikker morgenkaffe og pusler med hvert vores. Og så klør det faktisk lidt i hænderne at skrive. Jeg har mange ting og meninger, jeg gerne vil lufte. Om dette og hint. Måske skulle jeg tvinge mig selv lidt i gang, mod det løfte, at det fuldstændig er frit, hvad jeg skriver om. Jeg skal ikke leve op til noget. Og der må da stadig være en eller to, der følger med. Giv endelig et praj.