Strøtanker

I gang med jobsøgning

Så er påsken bag os – er det bare mig, eller gik dagene alligevel ok hurtigt?

Herhjemme har jeg i disse tider fridag hver eneste dag. Som jobsøgende har regeringen nemlig så venligt givet alle på dagpenge 3 ekstra måneder, ud over de to år. Og så skal man ikke engang søge to jobs om ugen, fordi regeringen anerkender, at virksomhedernes rekruttering er gået i stå. Og i disse tider er der desværre også mange, der mister deres job.

Jeg synes egentlig, at denne fritagen fra at være aktivt jobsøgende er ret luksus. Selv om regeringen gør det, fordi de mener, der er ekstra hårde odds omkring at finde et arbejde lige nu.

Men som jeg er skruet sammen, kigger jeg slet ikke på odds. Den luksus har jeg ikke. Skulle jeg det, havde jeg – som døv – nok givet op for længe siden. Min pointe er, at det bestemt er skønt med en håndsrækning, men vi er også mange, der i forvejen er vant til at undvære hjælp og opbakning.

Så jeg klør på igen fra i dag af.

Rent privatøkonomisk hjælper det, at alt lukket ned, så det er relativt nemt at leve af dagpenge. Men hvor andre mennesker med arbejde i disse tider går i opsparingsmodus, så har jeg bare lidt mere økonomisk albuerum.

Så det er ikke en situation, der er så langtidsholdbar. Jeg skal også spare op. Og jeg vil også gerne have økonomisk overskud til at støtte mit lokale erhvervsliv – især de små erhvervsdrivende!

Derudover er jeg mere end klar til en mere normal hverdag, hvor jeg har kolleger, og hvor jeg kan bidrage!

Så nu vil jeg gennemtrawle alle jobopslag, der matcher #digital #udvikling #business #kommunikation #projektledelse. Branchen er egentlig ikke så vigtig. Så længe det er i den boldgade, så kan jeg bidrage rigtig mange steder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.