Det er alt, alt for sent at jeg uploader detteher lillebitte glimt fra et af Asienturens alleryndlingsopholdssteder, dette fantastiske sted, Nuts Huts, Bohol, Filippinerne, hvor jeg lige eksperimenterede med kameraets optagefunktion. Men bedre sent end aldrig – og nu i et forsøg på at være en smule flermediel. Burde da altså praktisere det lidt mere. Har lige et par ekstra ideer i støbeskeen, så måske denneher blog kunne være lidt mere todimensionel fremover. Eller noget. Og næste gang skal der lige strømlines lidt mere. Flow og den slags. Og for dem, der ikke kan tegnsprog, så snakker jeg om hvor lækkert det er ved Nuts Huts, god mad, et øko-flippet sted, og at jeg skal til at prøve stedets urtesauna. Og floden… den har jeg badet i. Mm. Og derefter snakker jeg om noget med Finland go home, og at jeg snart ikke kan klare mere…  hvilket også var sandt. Vaklede ud efter fire-fem hardcore omgange med røg, urter og bælgmørke.

Så er DDL’s store kampagne skudt i gang. Her ses Julie, og det er vel ikke svært at forstå, hvad hun siger? Godt nok er jeg lidt sent ude med nyheden om kampagnen Slip Fordommene, da den startede i går. Men idet jeg ikke har nogen computer lige pt, måtte det først blive til i dag. Seks døve ambassadører sætter ansigt på det at være døv og ude på arbejdsmarkedet. Blandt andet kan man møde Simon i Aftensshowet her, og flere medier, f.eks. Erhvervsbladet har allerede skrevet lidt om kampagnens indhold. Jeg synes at Slip Fordommene er en million gange bedre end sidste kampagne fra DDL, der bare var pinlig og bestemt ikke nogen fed reklame for døve og tegnsprog. Men denne gang har jeg armene i vejret! Der er ellers helt vildt meget brug for nogle kampagner om tegnsprog og brobygning mellem den døve og den hørende kultur. Det er et faktum, at danskerne er helt vildt berøringsangste – det oplever jeg hver eneste dag her på ITU. Enten henvender jeg mig til folk, eller også sker der nul og niks. Det kan jeg personligt godt blive meget, meget træt af. Men sådan er det jo bare, og det eneste, man som døv kan gøre er at springe ud med et stort smil - i håb om at det fjerner nogle barrierer. Men det at skabe kontakt er ikke et ansvar, som hundrede procent hviler på os døve – men på begge parter i en kommunikationssituation. Så nu er der bare om at komme i gang. Hep, hep!

Den har ikke fået for lidt denneher weekend. På aficionado-måden. Vi så jo Tom Fords a Single Man i går. En meget lækker film på alle planer. Sikke tøj. Sikke  billeder. Sikke en boligindretning. Og så skulle vi jo naturligvis ud og slynge cocktails ned i svælget bagefter. På finsmækker-måden. Det lyder jo også bedre, når man slynger cocktails ned, ikk? Det klinger lissom bare mere dekadent. Og apropos dekadence. Vores destinationen var 1105, nyt fancy cocktailsted, rosende omtalt i diverse netmedier. Hvad gør man ikke for at lege posh? Okay, men vi løb faktisk nærmest skrigende væk derfra, næsten hurtigere end vores stiletter kunne bære os. Alt for crowded, alt for mørkt, næsen-i-sky-agtigt og ikke mindst af Asschenfeldt’ske dimensioner. Skræmmende. Vi nåede ikke engang at sippe til nogen cocktails – der var alt for mange sleske Helleruptyper ved baren. Så tog vi på K-bar. Også et lidt fint, smartass-sted, men meget mere casual. Fabulous cocktails. Var der noget med en drink med smag af thaisuppe? Eller en med brændt marengs på toppen? Tænk at man kan blive fuld af to drinks. Kan man det? Ja, det kan man faktisk godt. Så nævner vi ikke King of Kebab, vel? I dag har den stået på venindebetalt brunch på Pixi ved Bopa Plads. Om lidt er det Mettiske Spa- og Wellnesscenter klart. Og om ikke så længe skal vi ud og spise sushi. Og nu, hvor jeg alligevel er i gang med det meget voksne aficionado-tema, så skal vi have dessert og rødvin på spagnofil østerbro’sk vinbar bagefter. Sådan nogle weekender måtte der gerne være flere af. Mon det der aok.dk søger nogle gå-i-byen-anmeldere?

En af mine nye alleryndlingsblogs er SidneyLise. Bag den står to piger, der skriver helt fænomenalt morsomt og tager pis på alt og alle – på en sød måde. Og introducerer sjove udtryk. Som f.eks. Arto-fjæs. Jeg er helt vild med fænomenet hudunderbukser, som de to damer fra bloggen også så fint har sat ord på. Egentlig vidste vi det jo godt. Jeg plejer ellers selv at kalde det Ken-fænomenet. Tvangs-kønsløsheds-indoktrinering. Men hudunderbukser er sjovt. Nogle mennesker har bare hudunderbukser på, og det er helt indiskutabelt. Fine eksempler forefindes på bloggen. Men faktisk kan man jo også godt i perioder frivilligt iklæde sig selv et par lange hudunderbukser. Lad mig tilføje hud-bh og måske en opstrammende hud-undertrøje. Og hud-strømper, hvis man altså er udstyret med et par hobbit-fødder. Denne smarte, intelligente hud-anordning™ matcher perfekt de dage, hvor man føler sig oppustet, pms’et og hysterisk. Eller de dage, hvor man vejer alt for mange kilo. Eller er alt for bleg. Eller har grimt, uvasket hår. Eller er behåret. Klask, et komplet hud-outfit. Lige for tiden må jeg da også indrømme, at jeg, trods rød læbestift og pailletjakke, render rundt i et par opstrammende hudunderbukser af Bridget Jones størrelse samt en minimizer-hud-bh. Altså i overført betydning. Kom nemlig her forleden til at opdage en relativt autentisk fotografisk afbildning af en lettere afklædt, barærmet og bedugget version af mig selv fra en venindes fødselsdag for et par uger siden. Blev lige på stedet rimelig traumatiseret. Lidt fitnessdk-hysteri samt lidt lun sol ude på altanen skulle nok gøre ting og sager ved det. Og så måske også en Summerbird-flødebolle. Det skal jo ikke blive alt for fanatisk. Vel?

Simse skrev lige connoisseur-overskæg i denneher kommentar. Sikke en lækker betegnelse. Connoisseur. Ekspert (f.eks. indenfor finere kunst) Tænker lidt på Fernando Boteros mænd. Og så må jeg lige tilføje aficionado. Entusiast, begejstret tilhænger. Og conquistador. Erobrer (blandt andet øen Hispaniola) – nedkradset efter en hurtig research på Google. Jeg kan rigtig godt lide den måde de betegnelser klinger på. Men findes der kun sådanne omtalelser til mænd? Hvad med kvinder? Burleskdanserinde? Nej, det klinger bare ikke helt på samme måde. Mon der er nogle bud på hvordan man betegner kvindelige æstetikere og livsnydere? Og nu har jeg taget rød læbestift på for at gå i biografen og se Tom Fords debutfilm, der skulle have noget Almodóvarsk scenografi over sig.

Fredag eftermiddag. Solero. Har dælme brug for at komme lidt ud. Et eller andet sted er jeg stadig meget skuffet over, at jeg formåede at misse den ene fastelavnsfest efter den anden. Studie-fastelavnsfest, karneval i Hamburg, alt muligt. For det kunne være skægt at iføre sig nogle vilde gevandter og lufte lårbasserne. En af mine veninder er helt vild efter at vi skal gå i byen som franske stuepiger med neonfarvede paryk på. Hvad man så skal sige til det, ved jeg måske ikke helt. Men hele udklædningskonceptet er fedt. Vi har også talt en del om, at vi en dag skal prøve sådan nogle burlesque events. Tænk at være ligesom Dita van Teese for en aften - hun er en hottie. Var jeg les, så var hun helt sikkert min type. Eller noget med rockabilly. Kunne også være skægt at give den som 50′er Grease-girl. Måske det lyder naivt at sige, vi gerne vil ”prøve” - måske det ordvalg endda tangerer noget  fornærmende overfor de mennesker, der faktisk er dedikerede til det. At man så sammenligner det med udklædning. Men man skal jo starte et sted, ikke? Der er vist noget Copenhagen Masquerade i morgen aften, men sådan noget lyder jo semi-suspekt. Jeg associerer det med midaldrende mænd og bar røv. Og hvornår var der Copenhagen Zombie Crawl? For lige at ryge over i en helt anden boldgade. Orv, som jeg snakker… mon ikke det bare ender med, at jeg misser det hele – med mindre nogle læsere derude har gode tips?

Godtnok er der forårsfornemmelser ude i samfundet, men det er satme pissssss….koldt alligevel, mand. Så må man godt købe en sådan family pack. Eller også er det en singlepakke med 4 flødeboller? Og tjek lige, hvordan Summerbird har pimpet deres emballage op. Med stofmærkat og det hele!

Før i tiden kunne jeg ret tit gå og tænke: Det her skal jeg dælme blogge om! Men det er ikke så ligetil nu. Nogle gange tænker jeg jo politisk ukorrekte tanker. Eller nogle gange tænker jeg noget som jeg ved, at andre med garanti bliver sure over at læse. Men det er jo lige præcis den slags, der er allersjovest at læse om. Men hvad dælen sker der for de mennesker, der betragter og omtaler deres dyr som små babyer? Det kan måske være lidt sjovt. Hvis man beholder den ironiske distance. Men når man samtidig ved, at folk er i en alder, hvor de egentlig gerne vil være gravide og den slags, så synes jeg bare det bliver lidt småpinligt. Sådan nogle kommentarer som: Pussi sidder med far og ser fodbold. Futte med sin nye trøje, der er strikket af mormor. Wtf? Hold så op med det der. Mennesker er ikke mor, far eller bedsteforældre til dyr. Er man single, så scorer man dælme aldrig ved at omtale sit kæledyr sådan. Er man i et forhold, må man da håbe, at partneren synes det er sødt. Jeg ville personligt nok løbe skrigende væk, hvis en fyr havde sådan et forhold til sit dyr. Nu elsker jeg helt sikkert dyr, og jeg skal være en af de allerførste til at ih’e og åh’e over kræet, mens jeg overstrømmende overgramser det og bliver en smule dyreskruk. Men bare fordi man har et kæledyr, så bliver man ikke mor eller far. Det er man først, når man har poppet en baby ud. Sådan. Så er det sagt.

I nat drømte jeg, at jeg pludselig havde fået sådan helt vildt langt hår. Helt ned til taljen. Det allerførste jeg så gjorde med min nye hårpragt var at sætte den op i en modeknold på toppen. Hvad for noget? Samtlige butiksekspedienter og modebloggere har den der knold. Den vil jeg ikke have. Men man kan jo ikke gøre for hvordan man handler i sine drømme. Havde jeg taljelangt hår, skulle det være udslået hele tiden. Det er bare så flot med udslået hår. Så kan man rigtig spille på det. Ikke at jeg har så meget hår lige nu, egentlig. Men i dag sidder det egentlig ok, selv om det er ved at gro ud. Normalt ville min indre feminist, på allerbedste lillesøstervis (det er hende, der er inspirationskilden) hvæse, at det er samfundets indoktrinering, at langt hår er lig med feminintet. Man kan da sagtens være feminin med kort hår? Anyway, så ved jeg inderst inde, at jeg egentlig gerne vil gro lidt mere hår, så er jeg mig selv igen. Og få lyse striber. Så er jeg tryg. Så den der snak om samfundets indoktrinering er måske lidt skalkeskjul for at jeg netop ikke har langt hår. Sjovt så meget ens hår i grunden betyder for en. Også selv om jeg ikke er typen, der er bange for at gøre noget mærkeligt med mit. Men der er jo mange piger, der aldrig lader andre røre deres. Og det er så dem, med flot taljelangt hår. Vil også have! Måske man skulle være lidt mere konservativ. Og meget, meget mere tålmodig. Kom så, hår. Gro. Gro!

Sol, sol! Endelig er der noget, der kunne tyde på forårsfornemmelser udenfor. Er også træt af at gå rundt og ligne en yeti i min bjørnejakke og overtræksbukser over strømpebukserne, samt et par solide vinterstøvler. Jeg hader virkelig at fryse, så jeg har hele isvinteren sat komfort over look. Især fordi jeg cykler så langt. Nu har jeg fundet min læderjakke frem, som kan gå sammen med min højtelskede sorte islandske sweater (på den cool måde) og så den pink halstørklæde fra London. Overtræksbukserne er kylet ind i skabet igen. Og dagen er lagt godt ud med tøjvask, en morgengåtur i Fælledparken og en times pump ovre i fitnesscentret. Gad vide, hvornår jeg bliver lidt for lækker? Om to uger? Og tænk, hvis man mødte hamder Mads i Fitnessdk? Og nu skal de små grå fodres med en god omgang lir om e-marketing, og hvad der ellers står i den der bog.