Her de sidste par dage har jeg set mig helt skeløjet på diverse nørdefora. Ja, undskyld ordvalget. Fora for teknik-eksvilibrister. Det er ikke ment grimt, overhovedet ikke. Faktisk synes jeg, at nørder er enormt seje. Jeg ville vældig gerne kunne gøre det samme som dem. Nørdeting. Så det øver jeg mig helt vildt på for tiden. For ikke så længe siden fik jeg en af de sødere kommentarer i nyere tid: Mette, du taler jo næsten geek! Geek, det er, tror jeg nok, noget i retning af nørdesprog. Jeg kan endda sige nogle frække ord: CMS, RSS feed, FTP, HTML, WYSIWYG (sej forkortelse fra nørdesprog for what you see is what you get) mySql, host, PHP… whatever! Ved endda godt, hvordan Internettet blev født, men det er noget man skal vide, hvis man har min uddannelse. Men de frække ord, altså, dem lirer jeg så af i en lind strøm, og der er endda nogen, der snakker tilbage til mig. Sikkert lidt overbærende, måske, det kan godt være. Er jo bare en lille pige, der har forvildet sig ind i nørdeland. Men til gengæld kan jeg noget, som mine kolleger på arbejde ikke kan. De aner slet ikke, hvad de frække ord betyder, og begrebet blogging – det er dybt forvirrende for dem. Så jeg er jo mere nørd end dem, men ikke så nørd som de hardcore eksvilibrister. Jeg vælger at hoppe over i nørdeland – for der venter nemlig en masse spændende nørdeprojekter derude.
Besøg i nørdeland
juni 27th, 2007 · 7 kommentarer
Tags: Web




7 svar indtil videre ↓
1 Kratluskeren // jun 27, 2007 at 22:01
Det er da højst små-nørdet, det der. Med mindre du altså er ekvibrilist ud i at fyre SQL-kommandoer af eller du storkoder php og .net og java og Ruby on Rails og den slags. Men du er da godt undervejs. SQL-kommandoerne er vist det eneste af det jeg selv behersker godt… og lidt .net kan vi vel alle sammen
2 Nadia // jun 28, 2007 at 00:08
Hehehe er vild med sætningen “du taler jo næsten geek!”..
Åh, der findes så mange grader af berebet “geek, nørd, nerd you name it!”.
Der den gode geek, man gerne vil ses og omgåes med, så den frygtelige geek, man slet ikke vil, i nærheden af.. og så den 3 geek, som altid er ved hånden, når man har brug for det(- hov her er det, fedte røven, men det er en anden historie)….
3 Laust // jun 28, 2007 at 01:20
Top10 over briternes hadeord på nettet:
ten most hated words.
4 Mette B. // jun 28, 2007 at 01:39
Krat – øh jeg må indrømme at jeg faktisk ikke rigtig ved hvad det der .net er. Og sådan kan jeg jo lyde som en dum lille pige der må snakkes overbærende til
Nadia – jeg er ikke helt sikker på om jeg har lyst til at høre den der anden historie? Hvad en geek er, ved jeg faktisk heller ikke præcist.
Laust – sjovt – jeg har set de fleste af disse ord optræde på diverse arty-farty blogekspert sites… måske danskerne ikke har fået nok endnu? Og WYSIWYG må så være 80′ernes hadeord… eller 90′ernes?
5 Preben // jun 28, 2007 at 01:56
Smukt, lidt forførende.. Men primært smukt
6 Nadia // jun 28, 2007 at 19:26
Hehe forståeligt nok, for personer som fedter, bliver jo aldrig populære!!!
7 Mette B. // jun 28, 2007 at 19:29
Øhh, nå, jeg læste det som … at fedte røven? Og hvad det så er, har jeg vist heller ikke lyst til at vide noget nærmere om
Skriv en kommentar