… at jeg slet ikke er misundelig. Jeg er slet ikke misundelig på de tosser, der skal på ferie her til sommer. Slet ikke. Nå, måske en smule. Jeg elsker Bellaitalia. Elsker italienske navne. Selv navne som Isabella. Det er et smukt navn, men kun hvis man er en italiano, eller en spanier. Sådan en Alessandra-typ med lange, voluminøse mørkebrune krøller. Michelangelo Antonioni. Vittorio Da Sica. Roberto Rosselini. Bernardo Bertolucci. Mmm. Palermo, Messina, Sicilia. Capri, Pompeii, Salerno. Napoli, Napolitano. Verdens ende. Bjerge. Is. Nocciola, pistacchio, coccio. Arrivederci, Marcello. Avanti, amore. Bacio, bacio. At sidde på en Vespa og suse afsted. Dolomitterne. Spaghetti bolognese, ravioli, tortellini, tagliatelle. Rossopomodoro. Gianluca, Giulia, Giuliana, Marigiulia, Giulietta. Luigi, Luigiana. Nej, jeg skal nok stoppe nu. Min mor synes vist, at jeg er toomuch, når jeg går i selvsving på den måde. Nå, men jeg skal næsten på ferie. Skal en uge til Spanien. Madrid. På arbejde. Det betyder, at jeg ikke kan svømme hæmningsløst rundt i sangria. Har nu ikke helt noget forhold til Spanien. Ville gerne have en sort hingst, der skulle hedde Don Christóbal. Lyder sejt. Måske jeg kan finde en spansk flødebolle og importere ham med hjem til Danmark. Eller en fransk frø. Måske en Iglesias. Så ville livet i det danske være en hel del mere eksotisk. Nej, jeg glæder mig nu til det spanske. Også selv om min uge i Madrid har meget lidt med det at slange sig på en playa at gøre. Ej. Jeg vil på rigtig ferie!