Den der RSS-dims
Mettiske Strøtanker header image 2

Den der RSS-dims

maj 28th, 2008 · 3 kommentarer

Jeg har installeret noget smart og fancy RSS-ting, noget, som alle siger, man skal have installeret. Det henter så alle de nyeste indlæg fra mine yndlingsblogs, så jeg følger med overalt. Men det gør også det cirka 20 gange mere besværligt at kommentere, så jeg vælger tit, efter at have klukket lidt for mig selv, let og elegant springe over videre til den næste blog. Så man kan sige at det hører til sjældenhederne at jeg kommenterer. Men her på det sidste har jeg observeret, at RSS-dimsen også bidrager til stressbarometeret. Nu har jeg pludselig fået en ny, ahem, hobby, der gør, at jeg ikke er så meget ved computeren som normalt. Og hvis ikke lige jeg så har været hjemme ved min egen mac et par dage, er der lige pludselig 80 indlæg. Og så skal der bare råklikkes. Hvis jeg har været på ferie, så ja… Her til morgen har jeg så lige manuelt klikket mig gennem min blogroll, og det fungerede helt klart fint, inklusiv kommentering. Så nu overvejer jeg på det kraftigste at af-installere RSS igen for lidt online-zen.

Hvad siger jeres erfaringer med RSS?

Tags: Kvinder og teknik · Ny teknologi

3 svar indtil videre ↓

  • 1 Rasmus // maj 28, 2008 at 10:58

    Jeg har indgået et kompromis: Online RSS!

    Når jeg læser blogs foregår det således:
    Jeg hopper ind på Google Reader (hvor alle feedsne fra mine yndlingsblogs er samlet). Her scroller jeg de nyeste indlæg igennem, og hver gang der er noget, jeg vil kommentere på, åbner jeg det i en ny tab i browseren. Når jeg så har læst de ventende blogindlæg, har jeg som regel 3-5 poster åbne og klar.

    Hvis jeg har travlt kigger jeg listen over blogs hurtigt igennem, læser udvalgte favoritter og markerer resten som læst. Nemt og hurtigt.

  • 2 Mette B. // maj 28, 2008 at 13:02

    Google reader? Den må googles! Uden at have set den kunne jeg forestille mig, at det så er lige meget, hvilken computer man er – man kan bruge det fra alt med en internetopkobling?

  • 3 Mette B. // maj 28, 2008 at 17:27

    Rasmus – wow ! Jeg har lige set på det der Google, og det er lige præcis hvad jeg kan bruge. Funker upåklageligt, og det er fedt, at jeg ikke længere er bundet til een computer. Drønsmart! Nu skal jeg bare se at tilføje en masse blogs…!

Skriv en kommentar

Add video comment