Engang på efterskole, blev vi smidt på en eller anden ø omkring Fyn, kan ikke lige huske hvad den hed, og der blev vi sat til at finde et fredeligt hjørne, hvor vi skulle sætte os ned og skrive til os selv 10 år efter. Helt ærligt, så aner jeg ikke, hvad der er blevet af det brev. Men nu er der i hvert fald gået 10 år…
Nåmen, jeg har lige gaflet denneher bog, Brev til mit yngre jeg, hvor en række mere eller mindre kendte personligheder har skrevet vise ord til deres yngre alter-ego’er. Har lige læst om Leonora Christina Skovs 170 pennevenner – om hvordan hun forsikrer sig selv, at hun seks år efter i hvert fald har fået nogle in-real-veninder – og en kæreste. Ingen grund til bekymring.
Så nu er der linet op på sofaen; et stort glas solbærsaftevand med isterninger og en bog. Her til aften skal jeg rigtig vælte mig i eftertænksomme guldkorn.
7 svar indtil videre ↓
1 Alice M // jun 10, 2008 at 18:58
Ha ha, må ha’ den bog. Den med pennevennerne kan jeg nikke genkendende til
2 Mette B. // jun 10, 2008 at 19:07
Ja, det er sjovt, hvem det er vi kan genkende os selv i. Vi vil sikkert vælge nogle stykker ud, som vi mere kan relatere til end andre, og det er jo meget personligt.
Og til det med din genkendelse, Alice .. selv var jeg nok som Leonora Christina lidt småkikset sommetider, og elskede at have næsen i en bog. Og det ville jeg så have sagt til mig selv, var det rigtige at gøre, for det er grunden til at jeg er den, jeg er i dag.
Hvad med jer andre?
3 Mona // jun 10, 2008 at 19:42
Ej, hvor lyder det som en spændene bog! Den skal da helt sikkert skaffes.
Min veninde skrev engang et brev til sig selv, som hun måtte åbne 5 år efter. Det har jeg tit tænkt på at jeg vil gøre….Eller så skulle jeg sætte mig og skrive et brev til mit andet jeg – det kunne være det var sundt.
4 Helle // jun 10, 2008 at 21:44
Åh ja, det havde jeg glemt alt om! Aner heller ik hvor mit brev er, mon Kea har gemt vores breve?
5 Nadia // jun 10, 2008 at 22:40
Jeg har gjort noget der minder lidt om det. Jeg skulle skrive en liste med 50 ting jeg gerne ville opnå i livet. Så 10-20+ år senere kunne man finde brevet frem igen og se hvordan ens liv har udviklet sig siden da.
6 Mette B. // jun 11, 2008 at 08:47
Ja – det er ikke for sent at vi sætter os ned og skriver et brev til vores ældre jeg. Og så kunne vi jo samtidig også skrive et brev til den vi var for 10-15 år siden… nøj, kunne egentlig være sjovt.
Der er mange gode ting i den bog. Mange af kvinderne skriver, at de skal være glade for den ungdommelige krop de havde – og ikke brokke sig så meget – for de VAR smukke
7 Helle // jun 11, 2008 at 20:24
Kom i tanke om at øen hedder Romsø
Skriv en kommentar