Nu er jeg jo også selv et ‘gammelt røvhul’ i blogosfæren, omend jeg nok aldrig har været den, der har været så aktiv omkring at mødes med folk live (og det er meget længe siden, at jeg har fået en ny messenger-ven/inde som også er blogger) – anyway, det var interessant at læse detteher indlæg hos Mesmerized, og jeg tillader mig lige at låne et citat, som beskriver ‘gamle dage’ i blogosfæren meget præcist:
Vi var indbyggere i blogcity, der var en landsby, hvor alle kendte alle, selvom mange ikke ville kendes ved mange andre. Der var ophedede disklussioner og rablende indlæg. Der var hende, der stædigt – og højlydt stilfærdigt – holdt sig for sig selv, der var hende der indædt hadede alle, der lød blot en smule forskellige fra hende selv. Der var hende, der med ligefrem åbenhed, fortalte om mænd der kom, kom og gik; og hende, der leverede skarpt formuleret kritik om hvad der nu rørte sig – og så hende, der på overfladen gled af på alting og lagde icenesat glæde ud til virkeligheden. Og der var mange flere – ham der pr default og kværulerende hadede os alle, blandt andet.
Personligt savner jeg nok mest de blogs som jeg elskede at hade. Det er ikke noget som at sidde og blive godt og grundigt forarget over andre mennesker. Det var dengang jeg fulgte med på Blogbot, vidste hvem der sagde hvad og hvornår… men nu holder jeg mig til min RSS-læser og kommenterer kun, hvis der er noget, jeg virkelig må sige noget til. Akkeja, gamle dage!




5 svar indtil videre ↓
1 Morfar // jun 30, 2008 at 14:35
Det er stadig en stor børnehave derude….bare rolig.
2 Mette B. // jun 30, 2008 at 14:46
Hvor henne?
3 Anna // jun 30, 2008 at 18:20
Akkeja.. vi er blevet gamle, grå og røvsyge
4 Mette B. // jul 1, 2008 at 13:15
Netop
5 Ulrik // jul 6, 2008 at 16:57
En interessant detalje er, at der tilsyneladende var (og er) mere end én “blogosfære”, som tilsyneladende næsten ikke kender hinanden.
Jeg har selv blogget siden tidernes morgen, og går vi 4-7 år tilbage, kunne jeg nok opgøre i al fald 20-30 personer, som jeg læste, og som i et eller andet omfang læste mig. Og går man længere ud i forgreningerne, har den blogosfære nok også uden problemer kunnet komme op over 50 personer. Det sjove er, at når jeg læser det indlæg, du linker til, så kender jeg ikke en eneste af de personer, der omtales, eller som har kommenteret indlægget (andre end dig, altså, og dig fandt jeg i sin tid på blogbot og ikke via andres blogs), selv om der åbenbart, også “hos jer” har været en hel del personer. Der er heller ingen, jeg kender, i din blogroll. Omvendt støder jeg ikke på nogen fra din blogroll hos “mine egne” gamle medbloggere.
Jeg kan ikke bestemme mig for, om det er dybt underligt, at der tilsyneladende næsten ingen forbindelser er mellem de “to blogosfærer”, eller om det er helt naturligt, og der dermed må eksistere mange flere blogosfærer.
Dem, jeg kender fra før og nu, er navne som f.eks. Risle, Belliz, Eey, Anne Mette Gizmo, Lina, Kriv, Mothbag, Cesilden, Stine/Fordiat, McGregor, Lund, Alexia, Angelic, Samantha og Nikita (som boede i Luxembourg, men var dansk). Siger de navne dig noget som helst?
Skriv en kommentar