
DR radio tegnsprogstolker lige nu (mellem 10-13) “Den Skæve skole” tjek selv her. På en mikrolille skærm (vi er nogen, der næsten stikker næsen flad mod skærmen) er der en nuttet fyr, der fægter med hænderne. Vil skyde på at hans forældre er døve, og det er derfra, han kan tegnsprog – sådan ser hans tegn i hvert fald ud. Sjovt eksperiment, der lige pirrer min journalistiske næse! Fra deaf.dk har jeg nemlig fanget detteher:
Studievært Felix Smith forklarer om ideen:
- Der var en fyr, der hedder Christoffer, som ringede ind til programmet og sagde, at han kunne tegnsprog. Så tænkte vi, at det kunne være lidt spændende at forsøge at lave radio for døve. For hvorfor skal de ikke også have mulighed for at følge med i vores program?
For radio har jeg som døv i hvert fald aldrig nogensinde haft nogen som helst fornøjelse af. Snyd! Og som en extra bonus har værten Felix af vores tegnsprogstolkende ven Kristoffer fået tegnnavnet “Kat” – selvfølgelig. Vi døve har jo aldrig haft noget forhold til ham. Radio har bare aldrig været noget, der har været brugt. Døve blev også glade, da TV dengang i 1951 kom frem, endelig noget for os (og så endte man dengang med at få en lang næse; der var jo ‘talking heads’ over alt) – men derfra og til TV i dag og ikke mindst med Internettet er der da sket ting og sager – vi kan godt være med på beatet nu.




5 svar indtil videre ↓
1 pedrsn // jul 17, 2008 at 11:21
ja det pænt sejt ;0)
2 Mette B. // jul 17, 2008 at 11:40
Ja! Også selv om man lige skal knibe øjnene extra sammen for at se OG forstå knægten
3 Nadia // jul 17, 2008 at 14:28
Hehe klart det pirrer den journalistiske pen.
Yderst interessant. man burde gør det samme på de fleste radio udsendelser.
Især nu hvor DR har lanceret web-radio. Så burde man også kunne lancere web-radio for døve. (drømme drømme drømme).
4 Nadia // jul 17, 2008 at 14:29
ps – der egenligt ikke langt fra drømme til realitiske mål – det har de jo lige bevist.
5 Silja // jul 22, 2008 at 08:31
Er det kun for en periode med radio for døve? I hvilket tidsrum bliver det vist? For kan ikke se noget sted med tegnsprog?
Det vil ellers være ret fedt med radio for døve, ligesom nyheder på tegnsprog, hvor man selv kan tjekke på nettet, når det passer ens tidspunkt. Men det er ihvert fald et skridt frem for døves mulighed!
Skriv en kommentar