Audisme
Mettiske Strøtanker header image 2

Audisme

september 29th, 2008 · 8 kommentarer

Nu vil jeg gerne snakke om audisme. Alle har hørt om racisme for eksempel. Når mennesker af en anden hudfarve af den gængse bliver diskrimineret. Eller sexisme, når det er kvinder, der bliver diskrimineret. Audisme kommer af audio, som betyder lyd, og isme. Audisme er, når mennesker bliver diskrimineret, fordi de er døve. Diskrimination, der er baseret på lyd. Jeg har lige tilføjet Audisme som et af mine kategorier, så det her er første indlæg af mange om audisme. Læst enkeltvis er de nok kringlede, så de skal læses i sammenhæng. Og engang bliver det hele måske sammenfattet. I kan snildt være med – i kommentarsporet, på e-mail eller på egne blogs.

Før jeg går videre, så vil jeg lige fortælle om min motivation. Jeg er netop startet på aftensskole-kursus i noget, der hedder Deaf Studies. Eller døvestudier, som det hedder, hvis vi skal oversætte til dansk. For ja, der findes nemlig døvestudier. Dem hører man bare ikke ret meget om. Til gengæld er Deaf Studies meget udbredt i England og i USA. Her kan man læse om det på universitetet. Her i Danmark kan vi desværre ikke prale af noget tilsvarende på universitetsniveau, men det aftensskolekursus vi har på KC nu er en god inspiration.

asl-dst-bauman.jpeg

Her til aften havde vi Dirksen Baumann fra Gallaudet University i USA som oplægsholder.Han var meget passioneret omkring audisme. Han sagde for eksempel: Hvorfor siger man altid: ‘Du har mistet din hørelse’ frem for at sige ‘Du har vundet din døvhed’. Mange hørende mennesker ville sandsynligvis sige, at det var det rene nonsens. Hvordan kan man fejre, at man er blevet døv? Og her må jeg straks indskyde, at Dirksen Baumann faktisk er hørende. Ligesom i rigtig hørende. Hele sit liv har han kunnet høre, fortalte han her til aften, men det var først, da han var 21, at han blev hørende. Det var her, han begyndte at forstå. For alvor.

Dirksen Baumann er virkelig en af de mest indlevende mennesker, jeg nogensinde har mødt. Selv om han er hørende, så har han fuldstændig sat sig ind i døveverdenen. Han påstår ikke, han er ekspert. Det er ellers en titel, som mange andre hørende, der har påtaget sig, selv om de intet ved om det at være døv. Men alt det, Dirksen siger, til gengæld er noget, som døve virkelig nikker genkendende til. Det er der meget få hørende, der har præsteret. Så han har været den store inspirator til denne blogrække.

Der kommer flere indlæg senere. Jeg påberåber mig bestemt ingen eksperttitel, men jeg mener virkelig, som privatperson, at det er på tide, at vi får diskuteret audisme grundigt. Ikke for at provokere, men fordi der virkelig er et behov, for at vi alle tager det alvorligt. Der er behov for en holdningsændring i samfundet. For vi døve råber ikke op om audisme, uden at der er en grund. Mere herom senere. I næste indlæg prøver jeg at få kortlagt, hvad audisme egentlig er. Har I eksempler?

Tags: Audisme

8 svar indtil videre ↓

  • 1 Tomas K // sep 29, 2008 at 22:47

    Hej Mette

    Et godt indlæg.
    Og godt emne!

    Prøv at se på http://www.onlova.dk
    Jeg synes selv at hende Bau er en audist!

    Det sidste indlæg, hvor hun har sammen med Genoffte sygehuset haft møde med Karen Jeppesen. Den er bare lige til at brække over. Gå ind og læs det.

    Tomas

    Tomas

  • 2 Mette B. // sep 29, 2008 at 22:53

    Tak, Tomas.

    Jeg vil sige, at det hun er i gang med, er meget farligt. Hun ser KUN på den ene side – og ønsker ikke at høre, hvad døve har at sige. Det kan vi ikke gøre mere ved. Måske tangerer det audisme. Ja. Men det er påstand mod påstand.

    Derfor synes jeg, at disse her blogrækker om audisme ikke skal rette sig mod enkeltpersoner, der angriber døveverdenen, eller enkeltpersoner, der angriber personer med CI. Det er frugteløst. Jeg synes mere, det bør være en diskussion omkring, hvad der er gået så gruelig galt, at det, vi døve (generelt) oplever for tiden, rent faktisk ER audisme. Vi skal ikke skændes om værdier – men se nærmere på, hvorfor begrebet audisme er aktuelt som aldrig før.

  • 3 Lova Rose » Og nu er jeg anklaget som audist! // sep 30, 2008 at 08:05

    [...] Du kan se den offentlige anklage af mig som audist på denne hjemmeside Klik her [...]

  • 4 Mette B. // sep 30, 2008 at 08:32

    Mette, det er ikke nogen officiel anklage. Det er Tomas’ mening, og han har lov til at have den. Jeg er måske ikke helt uenig med ham på netop det punkt. Og på den anden side, er der nok sikkert flere, der ville sige, du ikke er audist.

    Jeg synes ikke, vi skal diskutere, hvem der er audister, og hvem, der ikke er. Lad døve have den debat om audisme, for den har vi brug for at lufte!

  • 5 Mette Bau // sep 30, 2008 at 10:06

    Jeg linker til sitet, fordi det er MEGET interessant, for mine bloglæsere som bla inkluderer en masse CI forældre og en masse professisonelle, at følge med i det man som hørende forældre til CI børn ofte udsættes for og skal lægge ører til. Når man kæmper for de bedste talesproglige muligheder til sit barn med CI og for de generelle tilbud, når man har taget et valg og det kommer på tværs af døves synspunkter, så kommer der mange interessante udtalelser! Det vil jeg gerne udbrede.

    Og selvfølgelig skal I have debatten om audisme . Og selvfølgelig må Thomas og du hjertens gerne have jeres audistmeninger om mig.
    Gad vide hvad det modsatte af audisme er?

    Mvh Mette

  • 6 S. Jensen // sep 30, 2008 at 10:43

    Det modsatte af audisme? Er det mon nudisme?! Næææ, det er vist ikke det.

  • 7 Mette B. // sep 30, 2008 at 12:05

    Godt spørgsmål. Spørger man så også, hvad det modsatte af racisme er?

  • 8 Mette B. // sep 30, 2008 at 13:05

    I har sat spørgsmålstegn ved audisme. Det har jeg også selv gjort. Mange gange. Det er også derfor, jeg først nu tager det op, selv om jeg var til et oplæg på Castberggaard i efteråret (læs om det her http://blog.deaf.dk/dovebladet/?p=68)

    Men personligt er jeg kommet frem til, at vi skal blive ved med at kredse om ordet. Hvad der ligger bag sådan et stærkt ord. For det er IKKE kommet, uden at der har været en grund. Eller mange grunde. Og det er ikke dukket op netop nu, fordi det IKKE har været en grund.

    Der er en grund til audisme. Og den håber jeg, kommer frem. For tiden er virkelig til det.

Skriv en kommentar

Add video comment