Det var sommer, omkring 1986 og vi var på familiehøjskole. Jeg mødte en pige på cirka min egen alder, Christine tror jeg hun hed, og vi legede sammen hele ugen. Efter sommerferien fortalte min mor, at Christine, hendes far og lillebror, vist nok, mødte en lastbil, da de var på vej hjem fra noget ferie. Det overlevede ingen af dem. Lastbilen, der var stjålet, og kørte hasarderet, var simpelthen væltet ned over den lille bil. Christine ville have været omkring 28 år gammel i dag. Så kom jeg til at tænke på hvor hun så ville have været henne, hvis hun levede i dag? Havde vi været veninder? Eller havde hun bare været en perifer person? Det ved jeg ikke. For hendes meget korte liv sluttede for 23 år siden. Jeg kommer også til at tænke på Karin, rideveninde, hvis hjerte stoppede med at slå, da hun var 19. Og Richard, folkeskolekammerat, som valgte at slutte sit liv, da han var 24. Og Gitte, HF-festveninde, som faldt om ved et tivolibesøg, da hun var omkring 26. I dag ville de have været 27, 28 og 31. Det er dem, jeg kender, som mistede livet tidligt. Andre kender sikkert andre, der også gjorde. Det er sådan det er, nogle lever længere, andre lever kortere. Nogle forsvinder mere tragisk end andre. Hvor ville de have været henne i dag, hvis de stadig havde været her?
Liv, der slutter for tidligt
februar 7th, 2009 · 5 kommentarer
Tags: Andet
5 svar indtil videre ↓
1 Jette Zehntner // feb 7, 2009 at 10:26
Den kender jeg godt – kender også en pæn lille håndfuld, hvis liv endte noget brat i tidlig alder. Det får mig til at tænke på, at livet er en flygtig størrelse og man satme skal se at få noget ud af det, mens man har der.
Hvordan gik Vesterbro-raidet i øvrigt ?;)
2 Nadia // feb 7, 2009 at 13:54
Ja sådan ville jeg også tænke om en veninde, som døde af kræft for 9 år siden, hun ville have været blevet 32 i år. Eller anden som døde af ildebefindende blot 2 uger før sit bryllup.. ville han haft kone og børn den dag i dag?
Disse personer sætter vores liv i perspektiv når de ikke længer betræder den samme verden som vi.
3 Morfar // feb 7, 2009 at 16:01
Alle har deres tid, det gælder om at nyde det imens man er her.
4 Mette B. // feb 7, 2009 at 19:56
Ja lige netop, vi er jo her stadig i dag, og vi ved ikke hvor længe det varer. Og jeg tænker også, hvor de ville have været i dag… ville de være gift, som Nadia siger, ville man have været tæt på dem… eller… eller. Lidt stof til tænkeren.
5 Klejs // feb 7, 2009 at 21:06
Mette: Hun hed Christina. Doug gik i børnehave med hende.
Skriv en kommentar