Bride Wars
Mettiske Strøtanker header image 2

Bride Wars

februar 26th, 2009 · 4 kommentarer

Var lige til sådan en VIP-snigpremiere til den der film Bride Wars. Så så man os, 4 tøser, skiftevis hvine og flagre med hænderne. Altså, det gjorde jeg naturligvis ikke. Jeg bibeholder jo en ironisk distance til det der materialistiske bryllupshalløj. 1 1/2 times ukritisk filmisk forherligelse af bryllupsceremoni og bridezilla-adfærd. Nå nej, det var faktisk en ganske sød og underholdende film. Det gør slet ikke noget, at film ikke altid er intellektuelt stimulerende… bare der er noget lyserødt, noget kærlighed og nogle lækre looks, så går det jo nok alt sammen. Lige inden filmen startede, spottede jeg en omvandrende marengskage henne i et hjørne… altså, lissom, en pige, vistnok en biografmedarbejder, der var stadset ud i hvid bryllupskjole og med noget i favnen. Vi glemte alt om hende og pludrede videre (på tegnsprog, og så hører man jo lissom bare intet) indtil en dame bagved os prikkede os på skulderen og pegede, og vi fattede bare ikke en pind, og så var der ligesom 800 par smilende dameøjne (og måske et par forhutlede mænds ditto) der hvilede på os. Hendeher marengskagen var nemlig pludselig henne ved min veninde og overrakte hende den allermest gigantiske flaske Moët champagne og en gaveæske med to champagneglas… det viste sig, at hendes sæde var vindersædet. Men hun reddede det ved straks at springe op, hvine og flagre med arme, champagne og gaveæske – som om var det selve brudebuketten, hun havde vundet. Og så grinte de alle sammen.

Tags: Hverdag

4 svar indtil videre ↓

  • 1 Klejs // feb 27, 2009 at 00:49

    Kan levende forstille mig scenariet! Godt reddet af din veninde.

  • 2 Mette B. // feb 27, 2009 at 07:09

    Hehe ja, hun var frisk. Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville have gjort, selv om jeg da selvfølgelig godt gad sådan en kæmpeflaske Moët :-) Men måske hun gi’r en dag…

  • 3 Nadia // feb 27, 2009 at 07:30

    HA HA HA …. skøn måde at starte dagen på for mig…

  • 4 Mette B. // feb 27, 2009 at 09:36

    Det var godt jeg kunne hjælpe med at starte dagen godt for dig :-)

Skriv en kommentar

Add video comment