Så er vi klar til forårssæsonen. Mit dankort ligger i min grønne pung og vånder sig af voldsomme smerter. Sammen med fin, ny(ere) nøglering med lang, grøn, flettet snor. En kedelig investering, som jeg dog er endt med at blive svært glad for. Så nu har jeg en klædelig nøglering i min yndlingsfarve grøn. Sådan en dims har man jo ofte fremme, og da er det jo lidt træls, hvis det er sådan en grim, beskidt snor med logo fra et eller andet ukendt computerfirma. I går blev jeg lokket til at tjekke et Julie Sandlau lagersalg ud. Meget, meget farligt. Ned i shopperen røg to par superfine øreringe i hhv. grøn og lilla (også yndlingsfarve) til kun et par øreringes pris. Men jeg lod da i det mindste være med at købe Vipp-badeværelsesspanden i pink med 50% rabat. Skulle lige tjekke Vila ud på vejen hjem, og ned røg et par haremsbukser i Libertystof, et Rikkemai copy tørklæde og en bluse i sart rosa. Mm. I dag skulle vi lige tjekke Gl. Kongevej ud. Lidt ligesom at shoppe i udlandet. Så lidt kender jeg til Frederiksberg. Nå men… først faldt jeg over denneher lækre weekendtaske i sort, blødt læder. Med Rika-lignende stjerner. Har længe manglet en weekendtaske, så… ja, der var ikke ret mange overvejelser før jeg svingede dankortet. Nué Notes tjekkede vi ud… fandt en rålækker, kort, sart rosa jakke i blødt, blødt læder med 50% rabat. Den sprang jeg over. Men så var der lige et par flotte, mørkebrune, flade støvler fra Stylesnob, før 1600 kroner, nu 400 kroner. De er mine. Og til allersidst… så havde jeg faktisk lige ledt efter sådan en boyfriend-blazer, sådan en, man sådan lidt skødesløst kan have oven på en stram t-shirt og stramme bukser, og lige sætte prikken over i’et med et tørklæde. Blazeren fandt jeg i Vero Moda. Mm, mit indre shoppinguhyre ligger nu mæt ovre i hjørnet og spinder. Erobringerne ligger på sengen, boyfriend’en har jeg på nu og jeg er klar til forår. Og så rundede vi for øvrigt eftermiddagen af med en tur i Falkoner Bio og se Slumdog Millionaire. Perfekt dag.
Shopping amok
marts 7th, 2009 · 10 kommentarer
Tags: Ikke kategoriseret · Shopping






10 svar indtil videre ↓
1 Julie // mar 7, 2009 at 21:33
S Ø D E Mette – hvorDAN kan du skrive det her indlæg uden billeder og links??????? Jeg kan ikke læse det, KAN ikke! (men det lyder som en dejlig dag!)
2 Bloggerella // mar 7, 2009 at 23:27
Er HELT enig med Julie – billederne mangler!!! Er det en Bottega nøglesnor du har erhvervet dig?
3 Mette B. // mar 8, 2009 at 01:21
Hehe , Julie … du har ret – må hellere gøre noget ved billedsiden!
4 Mette B. // mar 8, 2009 at 02:39
Fandt billeder af øreringene… resten ved jeg ikke om jeg kan finde online, men så kan jeg måske-måske finde kameraet frem!
5 Mette B. // mar 8, 2009 at 02:40
Bloggerella – det er ikke Bottega.. hmm, må hellere tjekke Bottegas ud. Den jeg har er af Stylesnob ligesom støvlerne. Men uanset hvad er det faktisk ganske rart at have sin nøglering i orden!
6 Torsten // mar 8, 2009 at 17:51
ah, jeg vil også se Slumdog Millionaire. var den god? en Oscar for bedste film værdig?
7 Mette B. // mar 8, 2009 at 20:21
Jeg syntes den var fin, anderledes og smuk. Ikke som andre film man får at se. Den er ikke den bedste film jeg har set, men jeg vil godt anbefale den. Prøv så at lægge mærke til hvordan de fx. nikker i Indien – det viser filmen, som på en eller anden måde er meget indisk!
8 Julie // mar 8, 2009 at 22:25
Nå, men du gjorde dit bedste… og det er da sindssygt flotte øreringe – jeg har selv nogle stykker af Julie Sandlau og dem bliver man aldrig træt af.
9 Trine // mar 11, 2009 at 11:17
Den weekendtaske lyder da bare superlækker… hvor snusede du den op (jeg lover ikke at sige det til nogen
)?
Trine
10 Mette B. // mar 11, 2009 at 18:46
Jamen altså, det er den også
Den fandt jeg i butikken Madam My på Frb. Hed den vist. Lækker taske helt sikkert!
Skriv en kommentar