Byens bedste brunch
Mettiske Strøtanker header image 2

Byens bedste brunch

marts 14th, 2009 · 7 kommentarer

I dag stod den blandt andet på brunch med min gode moder fra det jyske. Vi valgte at slå vores folder på Canteen på Nordre Frihavnsgade. De leverer helt seriøst byens bedste brunch efter min mening. Vi valgte medium-størrelsen til 90 kroner. Alt er bare lækkert tilberedt. Og serveret. De små, fine tallerkner er sjovt nok fra Ikea, og jeg har selv købt dem, fordi de bare er så søde. Jeg kan også godt lide, at de adskiller tingene i små, fine skåle. Er altså ikke noget værre ved brunch, end at siruppen kravler ind under chorizopølserne. Selve indretningen er også småt, hyggeligt og gennemført. Der er altid kø, men hvis man er heldig, bliver man med det samme henvist til et bord, hvor man kan bestille kaffe, mens man venter på næste ledige bord. Jamen altså, nu nok reklame. Prøv det selv!

Tags: Min anbefaling

7 svar indtil videre ↓

  • 1 Klejs // mar 14, 2009 at 19:19

    Lækkert ser det ud. Har stadig den allerbedste brunch til gode.

  • 2 Mette B. // mar 14, 2009 at 19:25

    Så må du runde Canteen næste gang du er på Østerbro… eller noget :-) De må have nogen gode brunchsteder i Århus. Har spist brunch der et par gange, men ingen stedder, der sådan rigtig imponerede.

  • 3 Torsten // mar 15, 2009 at 01:37

    Har du prøvet Luna på Christianshavn? De har rigtig god brunch. Der er flere varianter morgenmad og brunch til enhver smag.

  • 4 Mette B. // mar 15, 2009 at 12:46

    Luna. Noteret. Det er den overfor Wilders, ikke? Har ikke spist brunch der, men har prøvet deres aftensmad. Hvad med Løven & BAstionen?

  • 5 Ronja // mar 15, 2009 at 13:55

    Jeg vil VARMT anbefale Cafe Staalvand i Brønshøj. Woaw, det er godt. Det bedste jeg nogensinde har prøvet! Det er en smule dyrt, men til gengæld er det også buffet så man kan tage alt hvad man vil. Der er alt fra flødekartofler og pølser til müsli og wienerbrød. Det serveres bl.a. på et stort flygel midt i lokalet. Ej, det er ganske enkelt fantastisk. Skal vist snart derud igen selv :)

  • 6 Torsten // mar 15, 2009 at 15:07

    Har ikke prøvet brunch på Løven & Bastionen. Det er som regel svært at få et bord der i weekender, man bestiller 1-2 uger i forvejen. Syntes at deres aftensmenu var ok. Ellers et meget hyggeligt sted.

    Du må meget gerne tænke på mig hvis du vil prøve Luna.

  • 7 Malene Klejs // mar 16, 2009 at 11:03

    Fik en fantastisk brunch i den lille ski-celebrity-by GStaad i Syd Schweiz…den var himlen og ingen Brunch har siden kunne slå den..din ser dog heller ikke værst ud..får mine tænder til at løbe i vand. YUM!!

Skriv en kommentar

Add video comment