Så fik jeg tvangsintegreret nogle botaniske elementer ude på den altan, hvor der er eftermiddags- og aftenssol. Gad vide, hvor længe de overlever, de små fyre, for jeg har alt andet end grønne fingre. Så satser på, at mine spanske margueritter, og så de der hvide dippedutter, er nogle små, hårdføre bæster, der kan klare sig uden ret meget kærlighed – eller kildevand, for den sags skyld. Deres primære funktion er jo sådan set bare at være der. I levende live, og som det eksterne bevis for, at jeg er et overskudsmenneske, der har styr på sin altanbeplantning.