Klar til løb
Mettiske Strøtanker header image 2

Klar til løb

maj 13th, 2009 · 4 kommentarer

Var på arbejde til klokken 18.30 i går, og så tog jeg hjem og på med skoene og ud og løbe en tur gennem Fælledparken og et par af søerne. I dejligt vejr. Det ligner mig altså ikke at være så effektiv. Men jeg løb en rute på 6,4 kilometer, nok i et trissende semi-mormortempo, omend jeg denne gang ikke blev overhalet af nogen midaldrende damer. Kæmpede indædt og jeg døde da ikke, heller ikke til sidst. Så det må være nu, jeg er ved at være klar til det der Copenhagen X’s arkitekturløb på Frederiksberg. Det er i morgen og turen er på 6 kilometer. Og nu har jeg jo lige bevist, at jeg fysisk er i stand til at gennemføre – uden at blive udmyget af diverse mormødre. Bliver spændende at løbe gennem ny arkitektur – og måske kigge ind i en stue eller to. Har altid gerne villet prøve arkitekturløbet, men sidste år var jeg på ferie. Så i år skal det være. Og i dag er jeg relativt frisk, men det er nok fordi, at jeg sluttede dagen i går med en tur i det Mettiske spa- og wellnesscenter. 50 minutters løb og en time i badekar i selskab med diverse Tromborg-remedier, det gør, at man sover som en baby. Så jeg er superfrisk, og dagen kan bare komme an!

Tags: Træning

4 svar indtil videre ↓

  • 1 Belle Blues // maj 13, 2009 at 11:34

    God fornøjelse.. jeg også have deltaget i arkitekturløbet, men har desværre en anden forpligtelse, der ikke lige lod sig flytte… øv

  • 2 Mette B. // maj 13, 2009 at 13:58

    Det var ærgerligt at du ikke kunne… men så kommer der måske et mini referat af turen her på bloggen?

  • 3 Karen // maj 13, 2009 at 14:55

    Rigtig god tur! Har også lige tilmeldt mig til Hedensted-løbet på 3,7 km. Ja sikkert for nemt for dig ;-) men det er rigeligt for mig. Startede at løbetræne 2-3 gange om ugen for ca 1 måned siden. Naturligvis i de ægte naturomgivelser – ikke noget med i et frygteligt motionscenter :-) Kan nu mærke forskellen! En fantastisk følelse, kan jeg kun sige…

  • 4 Mette B. // maj 13, 2009 at 18:14

    Wow, du er sej, Karen! Med vindmodstand etc. ude på heden er det jo sikkert endnu hårdere at løbe ;-) Hehe, men ja, det er absolut meget bedre at løbe ude i Guds fri i forhold til i et “frygteligt” motionscenter…

Skriv en kommentar

Add video comment