Så var jeg og nogle stykker til arkitekturløb her til aften. Masser af pæne, kernesunde københavnske fyre at kigge på, fra diverse arkitektfirmaer – men knap så mange bedstemødre, jeg kunne overhale. Men fik da alligevel stivet selvtilliden af, for der var trods alt flere tilfælde, hvor jeg formåede at gasse op og overhale. Undtagen en massiv kvinde foran mig, med en ganske bred bagdel. Hende løb jeg bagved en pæn del af tiden. Hun var sej, og jeg var sej. Seks kilometer gennem Porcelænshaven, Fajancehaven, Dalgas Have og hvad alle de der haver nu ellers hed. Gad godt at bo i en af haverne. Seriøst. Og aftenen sluttede så af med kildevand og så en ordentlig, grillet bratwürst. De, der lod dovenskaben herske og sprang over, de gik altså glip af noget, siger jeg bare. Silja er dog lovligt undskyldt i dag. Men også kun i dag. Og mig? Jeg lever stadig i allerbedste velgående. Skulle det mon være en spinningtime i morgen tidlig?