Der var så mange ting, der gjorde indtryk på mig under åbningsceremonien af World Outgames 2009 på Copenhagen City Square, som Rådhuspladsen så fint hedder på internationalsk. Det gjorde indtryk på mig, at der var nogle deltagere fra nogle lande, der valgte at gå undercover. Der var en eneste deltager fra Oman, men i stedet for ham/hende var der en ung, blond kvinde. Flere deltagere er kommet til World Outgames under psedonym. Fordi homoseksualitet er forbudt i deres lande, og at det er den visse død at blive afsløret. Og risikoen er for stor til at lade sig afbilde i en dansk webavis. Og så var der det, at vi danskere var de første i verden, der helt legalt viede homoseksuelle. Axel og Eigil Axgil (bemærk ordspillet) blev lovformeligt gift i 1989. Siden hen er en af dem røget af svinget, men den anden dukkede op her til aften, sådan cirka 800 år gammel, og det var meget rørende, da han dukkede op på storskærmen med en kæmpe buket blomster. Jeg kan derudover nævne, at det også var i Danmark, at verdens første homo-ægteskab mellem døve blev indgået; mellem Rick og Peter. Der er efterhånden ikke ret meget mere tilbage af den famøse, danske frisind. Det synes jeg dælme er synd. Nåmen, så var der regnen. Det var helt vildt. En spændstig mandlig modella var midt i færd med at lave noget trapezkunst, da vi alle troede, at det var en del af scenografien, at der blev åbnet op for nogle vandkanoner, vand som glimtede i projektørerne. Fem sekunder efter stod vi i et brusebad. Fra himlen. Det gik helt amok. Var næsten helt magisk, for det hele strålede. Og så kom Anisette, den ultimative bøsse, på scenen for at synge. Men i virkeligheden var det, der stjal hele billedet for mig, tegnsprogstolken, der tolkede hende synge nede i et hjørne af storskærmen. For der var nemlig tegnsprogstolk på hele vejen gennem. Han tolkede helt fantastisk levende og smukt. Han hedder Tom, er fra Holland og er døv – og så professionel musiktolk, har jeg ladet høre. Nåmen det var fantastisk – nu er jeg hjemme, delvis fordi jeg er træt, delvis fordi jeg er våd, og så er det jo deres aften. Fantastisk, spektakulært show. Jeg må applaudere.
Åbningsceremoni
juli 26th, 2009 · Kommenter lystigt
Tags: Weekend





Svar indtil videre ↓
Der er ingen kommentarer endnu... vil du være den første?
Skriv en kommentar