Introdag på Uni
Mettiske Strøtanker header image 2

Introdag på Uni

august 27th, 2009 · Kommenter lystigt

Medievidenskab (og film, for den sags skyld) har vist ikke tænkt sig lige foreløbig at flytte fra de grelle betonbunkere. Der er spærret af her og der, fordi det gamle lort skal rives ned for at give plads til nye bygninger, men det bliver så bare ikke i min tid som studerende. Æv. Ellers var det jo ganske let at finde vej, kan tilsyneladende huske mere fra for 3 år siden, end jeg lige havde frisk i erindring. Men til trods for hukommelsen må jeg erkende, at jeg følte mig lidt 800 år-agtig. Kendte ikke en sjæl, som forudset, lige bortset fra den gamle studievejleder, som så måtte have følt sig 1600 år gammel. Og så en af gæsteoplægsholderne, der fortalte om specialeforløbet – som var fra mit hold. Nu hedder alle de studerende Laura og Olivia og Theis og den slags. Nåmen, jeg glæder mig faktisk til at gå rigtig i gang. Vi blev i hvert fald inspirerede til at få max ud af vores studieforløb med spændende fag, udlandsrejser, praktikophold og karriereboosting.

Tags: Studie

Svar indtil videre ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu... vil du være den første?

Skriv en kommentar

Add video comment