Så er jeg i Taiwan. Havde næppe troet, jeg nogensinde skulle komme forbi her, for det er jo bare et sted, hvor man producerer en masse plastik-kopivarer, ikk? Nåmen, ved lufthavnen blev vi modtaget af en masse entusiastisk viftende taiwanesiske skolebørn. Og så disseher her giga-frøer. De er nemlig maskotter for Deaflympics, og hele byen er plastret til i merchandise. Da København holdt Deaflympics i 1997, var det vist bare en lille event, som vist ikke fik den vilde opmærksomhed blandt den danske befolkning, men her får den hele armen. Nåmen, vi er ved at få gang i historierne. Render rundt i varmen i hummel sportstøj, fordi det er dresscoden her, og jeg ligner en les i shorts og store T-shirts med print, men det er der vist ikke så meget at gøre ved. Men det er i hvert fald relativt behageligt at have på. Lavede en lille varme-historie i går, og så er der noget middag, noget fodboldkamp og hvad vi nu ellers hitter på. I dag tjekker vi byen ud. Forhåbentlig når vi også en tur ud til bjerge og varme kilder.
Velkommen til Taipei
september 3rd, 2009 · Kommenter lystigt
Tags: At være døv · Ferie





Svar indtil videre ↓
Der er ingen kommentarer endnu... vil du være den første?
Skriv en kommentar