Den her tjans fylder dælme meget. Der er knald på i Taipei. I dag var Kasper og jeg oppe i bjergene og filme brydning. Hele dagen. Vi har nemlig en dansk bryder, Anders, og selv om han desværre (!) ikke fik den medalje, han havde sigtet efter, syntes jeg virkelig, han er en gæv knægt. Og om fire år, med flere år på bagen, og lidt flere muskler skal han nok banke dem alle sammen. Jeg har så kigget på store, muskuløse mænd i stramme spandex-dragter hele dagen. Faktisk ikke noget dårligt syn, hvis jeg selv skal sige det. Så brydning er hermed et af mine yndlingssport at se på. Især, fordi jeg en stor del af tiden stod ved siden af Maja ovre i medie-området, og hun er altså en excellent sportskommentator. Pludrepludre. Der er sneget sig en del nye ting og sager ind i mit vokabularium. Jeg ved for eksempel nu hvad græsk-romersk og blomkålsører er. Og jeg kan vist godt basis-indføre i kunsten at bryde. Måske. Og jeg har fundet ud af, at Iran er en stor bryde-nation. Var endda lige ved at få en interviewaftale i stand med to iranere på hhv. 60 og 120 kg i stand. Men så blev jeg træt. Og så var tiden gået. Men jeg kan da måske senere fortælle en historie om, hvordan de to brydere, danske Majbritt og iranske Ali-Reza, mødte hinanden ved en tidligere Deaflympics. Så der kan da opstå amourøse situationer i sådan en testosteronfyldt hal. Og nu er der snart sengetid. Gad vide, om jeg kommer til at drømme om muskuløse mænd i røde og blå spandex-dragter?