Dagens forbudte handling
Mettiske Strøtanker header image 2

Dagens forbudte handling

oktober 4th, 2009 · 2 kommentarer

Jeg er dælme verdens allerdårligste kriminelle. Og det er da også årsagen til at jeg er artigheden selv. Betaler altid mine bus- og togbilletter, lyver aldrig og gør generelt ikke ting, som jeg ikke må. Og derfor skulle min semi-kriminelle aktivitet i dag da også gå lige i vasken. Jeg lavede nemlig en Samantha (for kendere af SATC vil det være logisk, når resten er læst) Var her til aften taget hen på et nærliggende luksushotel for at deltage i en yogasession for at røre feriekorpussen lidt. Men timen var aflyst. Ved hotellet lå den allerlækreste, spa-agtige pool. Og jeg tænkte, at jeg da godt kunne hoppe i den, nu hvor jeg havde bikini på indenunder og påklædningsmæssigt godt kunne passe ind i klientellet. Også selv om, det tydeligt stod, at poolen kun var for (de svinerige, kinesiske/japanske) gæster på hotellet. Men jeg trængte altså til at røre mig lidt. Med pokeransigt lader jeg så som om jeg bor på hotellet, og det lykkes mig da også at afklæde mig tøjet og komme ind under bruseren. Lige da jeg skal til at stikke min fod ned i bassinet, kommer ham der pool-fyren: Du bor ikke på det her hotel, vel? Her gik jeg så, i modsætning til Samantha, straks til bekendelse. Meget brødebetynget. Nøj, hvor var det altså pinligt. Men han lod mig hoppe i alligevel. Og så skulle han selvfølgelig fortælle det til alle hans kolleger som så vendte sig om og kiggede. Han syntes vist, at jeg var morsom. Nå, men det var skønt at svømme en hel masse baner, og vi blev da også semi-gode venner igen bagefter, mig og pool-fyren. Og så sørgede jeg lige i hvert fald for at tippe ham godt. Selv om jeg er en proletar i forhold til hotellets øvrige klientel, har jeg jo et par håndører mere end ham. Men nej, jeg skal godt nok ikke begive mig ud på nogen kriminel løbebane – men på ferie kan man jo lige strække sig lidt.

Tags: Ferie

2 svar indtil videre ↓

  • 1 Klejs // okt 4, 2009 at 16:53

    Hahaha… Kan levende forstille mig det.

  • 2 Alex Stensholm // okt 4, 2009 at 19:22

    I will say only one thing:

    amagad!

    Suppose you’ll be able to find out what that means.

Skriv en kommentar

Add video comment